30 oktober 2011

Demokratiet har plads til alle

Billedet er taget af min mor, på en tur sammen med Rose ind til byen.

Nogen har været vaske med hæklenålen...

29 oktober 2011

flutes


10 dage efter.... For første gang har jeg gjort brug af egen surdej.
LÆKRE flutes siger jeg bare!
I morgen hiver jeg en dej ud af køleskabet, håber det bliver til lækre brød.
HURRA for Meyer

25 oktober 2011

Læse, læse, læse, læse...

"Det var en mindeværdig dag for mig, for den afstedkom store forandringer i mig. Men sådan er det i ethvert liv. Tænk bare, hvis én bestemt dag blev taget ud af det, hvor anderledes dets forløb så ville være blevet. Hold inde, du som læser dette, og tænk et øjeblik på den lange kæde af jern eller guld, af torne eller blomster, som aldrig ville have bundet dig, hvis ikke dens første led var blevet dannet en mindeværdig dag."

Charles Dickens, Store forventninger

Oventående citat er fra bogen jeg læser. Jeg havde for travlt med at komme i gang med bogen at jeg ikke holdt inden det øjeblik... Men prøv det!

At læse er ikke noget som jeg har gjort så meget. Jo måske som barn og lidt som ung. Men jeg kan nok huske de fleste bøger som jeg har læst, da det ikke er mange. Men jeg kan rigtig godt lide det! Det har jeg ihvertfald fundet ud af her på det sidste...

Det fascinerer mig hvordan sider fyldt med ord og sætninger, forfattet af en anden, kan rive mig sådan med. Det fascinerer mig hvordan jeg kan blive SÅ opslugt, og så tiltrukket af en bog, så jeg flere gange om dagen glæder mig til jeg kan hive den frem og komme lidt videre i den!
Jeg nyder at hoppe helt væk fra hverdagen, at flyve ind i min bog, og bare følge med i andres liv og gøren.

For tiden er det "Samme dag næste år" af David Nicholls der optager mig. Bogen bag Lone Scherfigs fil, så netop nu går i biografen. Efter Niceville som jeg sidst læste, havde jeg i den grad abstinenser, en form for abstinenser jeg ikke troede jeg ville blive ramt af. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle kaste mig over. I Arnold Busck, så jeg en bog til 39,95. kr. Forsiden virkede bekendt, og titlen sagde mig noget, den røg i indkøbskurven, og på vej hjem i bussen gik jeg igang, kunne ikke vente. 

Dog skulle jeg nå halvt inde i bogen før jeg"forstod" overskriften! Havde da bemærket at kapitlerne havde dato og år i overskriften, men jeg kiggede egentlig blot på den lille tekst, og årstallet. Men se bare her:



Læse, læse, læse, læse... Jeg læser på livet løs, delvist fordi den bare er god, men også fordi jeg håber at nå sidste side inden filmen blivet taget af plakaten! 
-skal også ha set Norwegian wood (bogen ER læst) og GLÆDER mig til Niceville!!!


Bogen er nem at læse, jeg anbefaler den hermed!


22 oktober 2011

Torturanstalten

Er din dreng ham der står eller sidder? Min er ham der sidder... Desværre!

Hvis det stod til ham så tog han sin skoletaske og alle skolebøgerne og kastede det på bålet, ja det siger han ihvertfald.
Og når det så var gjort så ville han snuppe fodboldstøvler og bold og fise til den nærmeste fodboldbane!
Tjae et eller andet sted forstår jeg ham faktisk godt og kan godt forstå det er svært for ham at forstå når jeg siger "fodbold er ikke alt", for det er det jo i hans verden. Og når vi forældre forsøger at forklare ham hvor vigtigt det er med en ordentlig skolegang og gerne nogle flotte karakterer i den anden ende keder det ham vist...

Max går i 4.klasse, og jeg underviser samme klassetrin. Jeg ved godt at der er så meget andet der er mere tiltrækkende en skolen, sådan havde jeg det med garanti selv i perioder. Men jeg må altså også fortælle dem at det er ris til egen røv hvis de ikke følger med nu, og at jeg taler af bitter erfaring.
Jeg ved også ganske godt at piger synes skolen er meget sjovere end drenge, hvilket er noget af en udfordring for os lærere.

Men det er vel nu en gang bare sådan at vi voksne er dumme og vi forstår ikke noget. Når vores børn så bliver ældre eller voksne, vil de forhåbentlig tænke som jeg. Nemlig at både mine lærere og mor havde ret i meget af de de sagde til mig...

Skoleglæden vender forhåbentlig tilbage, vi gør ihvertfald hvad vi kan. Og sende ham på La Masia det kan vi altså desværre ikke, talent eller ej, pengene er der ikke, og han er da også lige lidt for ung.
Drøm bare videre min dreng. Som min mormor sagde en gang "drømme er gratis"...

Jeg kan ikke vente til vi snart er sammen alle 4 igen!!!

På min 38 års fødselsdag gik vi en dejlig tur i regnen,
hvor familien blev foreviget af en venlig forbipasserende.
Faktisk har vi ik rigtig nogle billeder af os alle 4 sammen.
Snart er vi sammen alle 4 igen, for om lidt skal vi hente Max på banegården, jubi...

20 oktober 2011

3

Har læst lidt hist og pist, bladret og skimmet i alle 3...

1. Startede dagen her, 40 baner tilbagelagt

2. fortsatte dagen med dette lækre måltid...

3. Tager nu en tur i Fields, skal finde mig et par vandtætte vinterstøvler!


1-2-klokken 3 kommer min Rose hjem og jeg glæder mig!!!
God dag til dig!

19 oktober 2011

Den vandtætte skoletaske...

I regn og slud cykler jeg til og fra Gentofte hver dag for at komme på arbejde. I cykelkurven har jeg min skoletaske. Ja jeg kalder det altså en skoletaske selvom jeg ikke går i skole selv. Men jeg kan godt lide navnet! -og nu arbejder jeg jo også på en skole, såeh...
Jeg trænger i den grad til en ny taske, både den grå og den grønne er stadig gode, og jeg elsker at bruge dem. De fungerer så godt når jeg er på arbejde, men de er ikke så smarte til det danske vejr. De kan ikke lukkes og holder ikke altid til de vilde regnskyl som vi indimellem får herhjemme...
Derfor skal jeg nu have syet mig en ny. Og her får jeg brug for hjælp og gode råd!
Kan man sy en taske af voksdug? Og skal man gøre et eller andet i syningerne, sådan at vandet ikke siver ind der? Kan man behandle almindeligt stof med noget så det skyr vandet?

Jeg leger at det er fredag!!!

Snart kommer manden hjem, tærten er i ovnen, her er dejligt stille, i morgen kommer Rose hjem, og vores dage som par alene er slut. Jeg har nydt det, og nyder det stadig, men jeg glæder mig til at se først Rose og så Max når han engang vender hjem fra Hjørring.
Nu da det er ferie kan jeg vel godt tillade mig at drikke lidt vin selvom det er onsdag, kunne simpelthen ikke vente til fredag. Uha hvon lød det lige?
Ej det er da så skønt at lade som ingenting, tappe lidt vin, hælde sin favorit salt-snack i en skål og bare nyde... Og menuen er lige noget for A & jeg, og bestemt ikke noget for børnene, så det er i dag det skal laves, og så er der nok til frokost i morgen, uhm jeg er VILD med grøntsagstærte!!!
Nå glasset er tomt, og jeg skal se til tærten, hej hej!

"Ja vi ses mor, hej hej"

Noget i den stil var det sidste Max sagde inden han hoppede på toget i Høje Tåstrup i går. I Odense hoppede fætteren på, og sammen skulle de så køre den lange vej der er op til deres mormor i Hjørring, og med et skift i Ålborg.
Ikke den mest besværlige rejse, og Max har rejst den et utal af gange sammen med mig, men nu er det jo oftest sådan at når man er barn så følger man bare med, uden at sætte sig så meget ind i på hvilken station man evt. skal skifte tog. Sådan gør jeg stadig hvis jeg rejser med nogen som har styr på rejsen...

Max og fætter Sebastian blev inviteret på efterårsferie hos min mor, hun fik idéen og Max var frisk med det samme! Og han har godt nok glædet sig, slet ikke været nervøs eller usikker ved tanken om at skulle rejse den lange vej uden en voksen ved sin side. Når han reagerer sådan så gør jeg det samme! Så det var først i går da jeg stod der på perronen og vi sammen ventede på toget at jeg fik en snert af nervøsitet. Og det var da også med spænding at jeg ventede på opkaldet der skulle fortælle mig at de havde fundet det rigtige tog i Ålborg og dernæst at de var velankommet med alt deres habengut i Hjørring.

De 2 drenge har godt af sådan en tur. Der er flere ting i det: De kommer lidt væk fra deres søstre OG mødre! Og de kan få lov at være på egen hånd og lære at rejse selv.

Og ja vi skal jo give slip på vores børn. Det er svært, grænseoverskridende og underligt. Men når det så er sagt så synes jeg det er en dejlig og befriende fornemmelse. Det giver os forældre mere og mere luft, og de bliver "vokser" af det.  Bare det at Max nu har cyklet fra fritidsklubben til fodbold med en af kammeraterne, synes jeg er så fedt! Han er stolt, glad og synes det er fedt at få lov til det!
Og hurra for mobilen, den er nu rar at have i situationer som den, og den var smart i går, for jeg kunne ringe og sige "nu skal i gøre jer klar til at skifte tog".

Og jeg, ja jeg NYDER min ferie på en helt anden måde. Rose på koloni, Max i Jylland, Anders på arbejde så herhjemme er der ro. Symaskinesummen, radio, klikken fra strygejernet og snart støvsugeren.... MIN tid nu!

18 oktober 2011

Postkort


Selvfølgelig skal Rose da have post mens hun er på koloni. Max har skrevet postkort som hun nok har modtaget i dag, og i morgen vil dette postkort nå hende. Hun ønskede sig et postkort frem for brev, så det skal hun få!
Jeg mindes dengang jeg gik på efterskole, og et af dagens højdepunkter var når posten blev delt ud. Min søster og mor var meget flittige til at skrive breve og at sende små pakker. Nu er det så mig der sender post afsted til mit barn...

17 oktober 2011

"Mor jeg kommer til at savne dig"

-var det sidste Rose sagde med våde øjne inden hun i morges steg op i bussen for at køre på koloni med fritteren i 4 dage. Hendes første koloni, og uha hun har ikke været glad ved tanken. Men vi mener det er en god ting, især da hun ikke har gået i fritidshjemmet så lang tid, så det her er en god måde at lære de voksne og de andre børn at kende på. Og så skal hun altså lære at være væk hjemmefra!
Men for dulan jeg havde en klump i maven da hun steg op i bussen og har tænkt meget på hende i dag. Har nu talt med hendes kontakt voksen og hørt at hun storhygger sig og glæder sig til discofest i aften!
Sådan skal det være.

Men hvor er her dog stille!!!


Akkurat som da Max skulle på koloni med sit fritidshjem, fik Rose også en lille bog med billeder af familien. Desværre trænger farvepatronerne i vores printer til at blive udskiftet, så nogle af billederne er lidt fesne i farverne. Men jeg er overbevist om at Rose ikke hæfter sig ved dette, for hende er det bare hyggeligt at have sin familie med sig på den måde. I denne bog blev der også plads til lidt billeder af vennerne.



I går var Rose og jeg i biografen og se smølferne, en film vi begge havde glædet os til i lang tid. Vi gik afsted i den flotte efterårssol til biografen. Billetterne var hurtigt købt, lidt længere tid skal afsættes ved bland selv slikket... Vi fik os begge en lækker pose, købte lidt vand, tissede af og satte os så godt til rette i salen.
Vi nød begge filmen, og jeg fik grinet, dejligt!
I madpakken, som de skal spise til frokost i dag når de ankommer til kolonien ligger der en lille overraskelse. Max har valgt smølfen, og jeg er sikker på at det vil gøre hende glad!


På listen over hvad man skulle have med på kolonien stod der bl.a."Tøj til 3 dage i poser, mærket med mandag, tirsdag og onsdag". Rose var med til at finde alt frem og til at pakke tasken. Der gik lidt sjov i den da vi lavede tøjbunkerne til de 3 dage. Og det blev til matchene tøj, så det kom til at hedde "priked tirsdag", stribed onsdag" og ensfarvet torsdag". Jeg nænnede ikke at rette stavefejlene, stemningen var god og hun gik meget op i at pakke tasken og tjekkede huskelisten flere gange for at være sikker på at alt var kommet med.

14 oktober 2011

AV!

 Rose med et minde fra landskampen i tirsdags, den fine røde stribe på hagetippen...

Når man er en lille nysgerrig pige der har det med at tumle, hoppe og klappe uden altid at se sig om, ja så kan det altså gå galt.
Forleden dag var der tændt under wok´en, der skulle være popkorn til landskampen... Rose skulle da liiiige tumle lidt og se hvad der var i den store wok, og ja der gik det galt, hagetippen kom alt for tæt på, så nu har hun et grimt brændsår...
AV det gjorde godt nok ondt, og trøstet blev hun. Men altså hun ved at en wok på komfuret med nypoppede popkorn er varm, og så stå da stille når du er i nærheden pigebarn!

10 oktober 2011

En bid af paradis


Hvad er paradis? Hvor ligger det? Hvordan er det begreb lige opstået? Tror du på helvede, paradis, eller at komme i himlen?
Jeg ved ikke hvad jeg tror på. Men jeg ved at jeg har været i Paradis, eller ihvertfald set en bid af det! Det er mange år siden nu, og som så mange andre fredelige, smukke, eksotiske, idylleriske og uberørte steder her i vores store verden, er mit paradis garanteret ikke sådan som da jeg var der for nu 16 år siden...
Min mor boede dengang på Salomonøerne, og jeg i Paris. En sommer rejste jeg den lange vej dertil for at holde en måneds ferie. Denne måned vil jeg sent glemme, det var et eventyr, en rejse uden lige, en oplevelse jeg altid vil have med mig, som ingen kan tage fra mig.

Jeg tillærte mig "the solomon shuffle" (den rolige gang som de indfødte havde). På Salomonøerne havde man god tid, hvilket for mig var en kæmpe kontrast til det travle liv i Paris. Jeg kom fra masser af trafik, trapper op og ned fra metroen, lange arbejdsdage, og hektisk byliv til det sande paradis. De vildeste strande, smukke mennesker, en flot turkist hus, men mest af alt RO.
Den måned jeg var der, drømte jeg meget hver nat. I mine drømme passerede nærmest alt og alle gennem. Min mor beskrev det som en kommode hvor jeg ryddede op i, fik tingene på plads, bearbejdet det...

Sådan en måned, sådan en oplevelse kunne jeg godt ønske mig igen, og jeg kunne godt ønske mig det for alle! Men jeg kommer ikke til Salomonøerne igen, jeg vil huske det som det så ud i 1995! Jeg må opleve en bid af paradis et andet sted på jord...
Har du oplevet paradis?

Og hvorfor skriver så lige pludseligt om dette, på sådan en regnfuld oktoberdag? Jo jeg var i sidste weekend på Langeland hos min søster. Hun har et flot stort skolekort hængende på væggen, og én af dagene da jeg kom forbi faldt mit blik på Salomonøerne, og jeg drømte mig for en stund tilbage. Det blev foreviget, og gemt i kameraet, så jeg havde det tæt på mig, det her fantastiske sted om ligger langt væk fra lille Danmark!


Jeg kan ikke slutte dette indlæg af uden at fortælle om hjemrejsen. Nu var det jo sådan at jeg boede i Paris, og da jeg rejste til Salomonøerne var jeg 23 år. Jeg var efterhånden vandt til ikke at være tæt omgivet af min nærmeste familie. Dette da min har rejst en del rundt i verden, dels via sit job som sygeplejerske, og da min søster også har været lidt omkring, min far var nogle år forinden flyttet til Normansiet så ham havde jeg nu tæt på.
Den dag jeg skulle rejse fra Salomonøerne var jeg trist og jeg havde IKKE lyst til at rejse fra min mor. Jeg har ikke meget overskud hvis jeg er ked af det eller træt, og kunne vist heller ikke helt overskue rejsen hjem.
Bedre blev det ikke da jeg stod i Brisbane og var klar til at skifte til næste fly mod Europa, og fandt ud af at vi havde set forkert på billetten, så jeg skulle først flyve videre næste dag. Uha så blev jeg for alvor ked af det, græd og gjorde ved, følte mig MEGET ALENE i den store verden!!! Heldigvis befandt jeg mig i Australien, for er der nogle der er venlige og søde så er det da australierne! En flink fyr fra Quantas hjalp mig, fandt mig en telefon og ved fælles hjælp fik jeg ringet til Salomonøerne, jeg ville jo bare gerne være hos min mor! Heldigvis havde min mor stukket et bundt australske penge i hånden på mig inden afrejse!

Men alt endte godt, faktisk meget meget godt!
Jeg blev hjulpet afsted til et hostel, hvor jeg overnattede, og jeg havde en fantastisk dag i Brisbane. Så kænguruer, sejlede og aede en Koalabjørn! Mine billeder i albummet minder mig jævnligt om at det var en dag jeg sent vil glemme, det var én af de dage som jeg samler på!
Tårene var væk, dog ikke savnet, men jeg var glad og det endte godt. Jeg kom sikkert hjem til Paris og genoptog hurtigt mit travle pariserliv, med hurtige skridt og daglige ture med metroen, og de lange dage i skrædderiet...

07 oktober 2011

KATtens osse

Hvem der bare boede sammen med disse to bløde skattekatte.... Jeg ønsker mig brændende en kat, og Rose lige så, men mændene herhjemme hat sagt NEJ.
Men 2 mod 2, øhh hvorfor er det så lige dem der får deres vilje?
Jeg får ikke lige et hus med have så jeg kan få en kat, ak ak ak.....
Synd for Rose og mig!!!

p.s. kattene bor hos min søster, det er mor og datter i ser på billedet.

03 oktober 2011

Pausefisk

Jeg er gået lidt kold, det der bloggeri får jeg ikke rigtig gjort mig det i for tiden. Skimmer indlæg hist og her, men bruger minimal tid på det, ej heller særlig mange og lange kommentarer skriver jeg.
Måske jeg skal holde mig fra blogland noget tid...
Her en lækker laks, der er pausefisken for en tid...