28 januar 2012

Som tiden dog flyver...

 Louisiana september 2008. 


En dejlig tur sammen med Rose og hendes elskede veninde.
Min lille pige er blevet så stor nu!

 Nørrebro september 2008

Max låner fars elguitar.
I dag spiller han guitar, er dygtigt og glad for det. Dog på akustisk...

27 januar 2012

Hindbærdrøm


Hindbærdrøm
200 gram yoghurt naturel
100 gram optøet hindbær
1 banan

Mere skal der ikke til for at du har en lækker dessert eller et frisk morgenmåltid
MUMS

25 januar 2012

Det er der da stil over!





Sådan helt stille kom én af skolens pedeller og diskede op med den her bandit på lærerværelset. HURRA og tillykke til ham og tror i lige at det vakte glæde i frikvarteret...
Selv holdt jeg nallerne fra dem, men fik lov at få dåsen med hjem, jeg er VILD med Quality Street, og synes farverne samt udsmykningen på dåsen er fantastisk, kan især godt lide det glade par!

23 januar 2012

En løve på vej til afrika

Denne løve rejser snart til Afrika. Min kusine drager til Sierra Leone for et halvt års tid. Inden afrejse ønskede hun en tegning fra Max og Rose, som kan hænge på væggen på hendes værelse dernede.
Kusinen har været en legekammerat og børnepasser i en stor del af mine børns liv, så det er med kærlighed at denne tegning er tegnet, fra Max til Nina.
Om Max har tænkt hvorhenne i verden den skal hænge da han netop valgte løves om motiv, ved jeg ikke, men det er da lidt pudsigt.
Jeg synes den er flot. Selv er jeg løve i stjernetegn, måske det har betydning for hvor meget jeg beundrer dette dyr...?! Løver, katte, tigre.... Smukke allesammen, men løven overgår alle!
Jeg ønsker kusinen god rejse og håber at løven vil minde hende om gode tider i København.

19 januar 2012

YES

Da jeg meget meget træt kom i tanke om at det i dag, ud over at være blad dag, også er seriedag, tænkte jeg bare YES.
Jeg ser frem til at jeg kl.22, slænger mig i sofaen for at nyde endnu et afsnit af "Downton Abbey".
Jeg skal ikke trætte dig med hvor meget jeg har cyklet i dag for at aflevere børn til fodbold og hip hop og hvor træt jeg blev af en 700 dages fest på årgangen.... TRÆT er jeg.
Så det skal gøre godt med totaaaal afslapning i sofaen!

14 januar 2012

De her to ligger og venter på mig...

Og jeg glæder mig! Skal bare lige have en lille skolebog ud af verden...


Det kribler i mig for at komme i gang med Haren med de ravgule øjne! den anden tror jeg er lidt af en øjeåbner og en god bog for mig. Mange ting er jeg super god til at huske, f.eks. det telefonnummer jeg havde i mit barndomshjem, hvilket vil sige tilbage i 70´erne! Men min hukommelse er ikke så god som den kan og gerne må være!

Se lige hvad der står bagpå Moonwalk med Einstein


I juleferien og de efterfølgende dage var temaet for bøger og film 2.verdenskrig. Et emne der interesserer og fascinerer mig meget. Det er så skræmmende og uhyggeligt alt det der skete i de år.
To bøger blev slugt og to film set, så nu holder jeg lige en pause fra det emne.

Hvad læser du mon for tiden?

13 januar 2012

FREDAG

Fredag aften er og bliver ugens bedste aften! Herhjemme ånder der af fred og ro, hygge og afslapning!
Rose har en veninde fra klassen på besøg til hygge og overnatning, de ser lige nu Disney sjov, Max læser "Hall of fame" og spiser popcorn, farmanden er ved at falde i søvn over computeren og jeg sidder her og hænger lidt, skriver dette blogindlæg og venter på X-faktor.
God fredag aften til dig!

11 januar 2012

Nogle ting går bare rigtig godt hånd i hånd


... og gør arbejdet lige en tand mere hyggeligt, især når det handler om dette:

Mens indlægget blev skrevet og billeder sat ind er kaffen blevet drukket og orangestængerne spist... Godt der er mere af begge dele, for der er MANGE elevplaner...

God dag til dig.
-Min er skemafri, men som du kan se så arbejdes der, og det kører, de gode sætninger og ord kommer til mig, og jeg nyder at skrive om mine dejlige elever!

10 januar 2012

Jeg har det med at lave bunker rundt omkring i hjemmet!

-dette til stor gene for Anders...
Denne fine bunke, hvis man altså kalder det en bunke, måske det nærmere er en stabel? Nå men den har Anders lavet.
Jeg kunne ikke lade være med at hive kameraet frem da dette syn mødte mig forleden morgen.

Engang hørte min søster en klog én i radioen der udtalte sig om hjem med bunker. Et hjem med bunker er et hjem med kreative mennesker. Den har du sikkert hørt før!? Måske den ikke holder hver gang, men jeg hæftede mig ved den, og undskylder lidt mine bunker med den sætning. -også selvom det ikke heeelt holder herhjemme altid...

09 januar 2012

Beretter hva for noget???



Kender du berettermodellen?
Jeg kender lidt til den. Mine elever har aldrig hørt om den. Det lover (ikke) godt, eller hvad?
Gruer lidt for at skulle introducere den til mine elever i 4.klasse i morgen.
Det er lidt af en udfordring at skulle lære sine elever noget, man som lærer ikke helt har styr på eller føler sig en anelse usikker i!
Jeg vil jo så gerne have at de forstår det og at de finder ud af at bruge det. Men ærlig talt så er der bare noget som for mig er indviklet og lettere abstrakt...
Nå men nu vil jeg læse lidt i min lærervejledning, og så forhåbentlig går det godt i morgen!
hmmm

04 januar 2012

Take off

Kufferten er pakket og jeg glæder mig!
Om ganske få timer bevæger jeg mig mod Kastrup for at flyve mod nord. Skal holde en miniferie hos min mor.
Glæder mig !!!!!

I kufferten er der blot det mest nødvendige. Ikke arbejde og ikke løbetøj. Jeg har brug for at nyde det som ferie og slippe for den stress faktor det kan være at have arbejde eller løbetøj liggende i kufferten!
Af underholdning har jeg 2 strikketøj, min nye bog som jeg bare måtte købe i dag, da jeg afsluttede "Pigen i den røde frakke". Jeg bliver i det triste men spændende tema og går nu i gang med "Pigen fra Auschwitz". Og så lige en film som vi skal se sammen, og ja vi fyrer den af og kredser om anden verdenskrig, vi skal se "Schindlers list".
Jeg ser frem til ro, hygge, gåtur i den smukke natur, dejlig mad, snik snak og grin og så skal jeg besøge min kære mormors grav for første gang siden begravelsen i april.
Dejlig måde at slutte ferien af på. Når jeg kommer hjem venter hverdagen på mig, med bimlende vækkeur 5:30 hver morgen og det ræs der nu følger med...
Ka´du ha det!

15 år

For helt præcist 15 år siden blev Anders og jeg kærester.
Det lyder jo helt vildt, og det er det også!
Der er sket meget siden da...
Det skønneste der er hændt os er helt klart at vi har fået to dejlige, sunde og raske børn.


Fra min plads i sofaen...

... vil jeg om lidt nyde dette syn


-en rolig stund med min bog inden resten af familien skal vækkes og drikke dagens første kop kaffe...

02 januar 2012

Sidste år på samme tid...

Vores nærmeste kælkebakke.
Her sammen med søster og hendes unger d.31/12-2010.
Tjae sådan ser det ikke just ud i år...

Så kører vi...

Vi starter op efter ferien i etaper herhjemme.
I dag er manden i huset vendt tilbage på arbejde, onsdag begynder børnene i skole og på mandag er det så mig.
Nu er hverdagen i gang igen. Surt og skønt på én gang!
Jeg er vild med ferier, men kan altså rigtig godt lide når hverdagen begynder i gen. Det er noget med struktur og faste rutiner som tiltaler mig. Her i ferien har jeg ikke lavet en dyt!
Men nu tager jeg fat. Forleden dag fik jeg taget hul på månedsplanen, og de næste dage skal jeg have rettet de sidste elevsager, have de sidste detaljer på plads i planen, få styr på det næste billedkunstforløb, og ....
Jeg slutter min ferie af med et par dages alene ferie hos min mor, hvilket jeg glæder mig helt vildt til. Så der skal knokles inden da, for at jeg ikke skal have arbejdsbøger eller hæfter med i kufferten. Normalt har jeg altid noget med, men denne gang synes jeg ikke det skal være sådan. Ud over tøj må der være en bog og et strikketøj!

God hverdag til dig hvis du er begyndt igen!

01 januar 2012

Dag 0

Glem alt om at starte det sunde og fornuftige liv i dag, dagen derpå!
Der er med garanti mange af jer som har sat jer mål, håb og drømme for, nu da vi er gået ind i det nye år.
2012 er i gang, et nyt år, en ny start og det er derfor oplagt at lægge vanerne om.
Selv har jeg, traditionen tro, skrevet mine egne personlige mål, håb og drømme for 2012 ned i sidste års kalender. Der står de godt. Indimellem hiver jeg kalenderen frem og faktisk kan jeg glæde mig selv med at jeg (uden hele tiden at skulle minde mig om det) husker at have det med i min hverdag!

Dagen i dag, årets allerførste dag, en helt særlig dag, nemlig den FØRSTE januar, tæller IKKE med i mit regnskab, min kalender. Dagen hedder dag 0! Denne dag er helt alene. Det betyder at alle forsætterne først behøver at træde i kraft fra i morgen. Selvom jeg ikke drikker og fester til den lyse morgen, så er det en dag præget af træthed og ofte mere smør på brødet, forstået på den måde, at jeg i dag godt kan finde på at indtage diverse usundheder og ikke lave en dyt!
Det der med at skulle spise sundt, være mere omsorgsfuld for andre og én selv, dyrke en hulsens masse motion m.m. starter IKKE første januar her i huset!
Det er lidt ligesom dem der siger at man aldrig skal starte en slankekur på en mandag, som man ellers har tendens til at sige "på mandag holder jeg op med dit og dat eller begynder på det ene eller andet".

Så hermed bringer jeg denne nyhed videre til jer derude. Hav det ikke skidt med at du i dag glemmer alt om gode nye vaner! Vælg hellere paraplyen, den varme sweater, tag familien eller dig selv i hånden, gå til bluckbuster og lej de film i aldrig har fået set, hop under tæppet i sofaen og NYD. Eller gør som mig, slap heeeelt af i dag & lav ikke en fis.

I skrivende stund sidder jeg i en helt stille lejlighed, godt plantet i sofaen, tændte stearinlys & med computeren i skødet. Udenfor regner det, og der er en stille trafik. Klokken var 3 førend børnene kom i seng, så dem hører jeg nok ikke noget fra lige med det samme.
Jeg nyder en stille stund for mig selv, og er klar til et nyt år.
Jeg ELSKER morgener, især hvis jeg lige får en time eller to inden børn og mand står op.

Godt nytår til jer derude. Nyd den første dag i året.
Hvordan mon din skal tilbringes?

Nu vil jeg lave en kop dejlig Pukka te, og hive den gode bog frem.