31 maj 2012

Så befriende nemt...

-en anelse kedeligt og trivielt, men samtidig nemt, behageligt og hyggeligt. SKØNT ikke at skulle tænke så meget, en firkant af gangen, ganske få farver at vælge imellem....
Dette hyggede jeg mig med i toget forleden dag!

25 maj 2012

Karneval i Bananapark

Torsdag aften kl.21:25 Rose sover ikke endnu. "Moar, i morgen til karnevallet skal vi have gult og grønt tøj på". SHIT tænkte jeg, pigebarnet har jo intet tøj i de farver. Men kom så i tanke om de skønne gule sandaler og lidt efter blev jeg mindet om at hun forleden dag fik en fin grøn bluse.
MEN hvad hulan skulle hun ellers have på. Kasserne med stof blev åbnet og heldigvis gemte der sig noget gult stof! En taske der er blevet klippet men aldrig syet op, blev ofret, så der kom lidt grønt stof frem også...

Man må IKKE sy efter kl.20 i ejendommen. UPS det ignorerede jeg i går. Rose SKULLE bare have et outfit til i dag. Ja ja jeg kunne også have sagt til Rose at det var bare ærgerligt, men sådan er jeg ikke. Så symaskinen summede, jeg klippede totalt uden at måle eller noget og vupti så var der en nederdel. Rose kunne i dag tage i skole og derefter til karneval iklædt gul og grøn fra top til tå!!!

20 maj 2012

Kunst i Ghana

Det vil glæde mig meget om du vil kigge forbi hjemmesiden art2change.com, læse teksten men især nyde billederne. Bag projektet, står bl.a. min søster. Selv synes jeg at det er rigtig fint og ikke mindst vigtigt.
Som hun selv sagde i telefonen forleden dag "Vi har rigtig meget brug for en masse medlemmer, det koster kun 100 kr. for et år, og det giver os mange flere muligheder for at søge støtte til projekter". Og ja 100 kr. det er da ingen penge...
Min hundrede-lap er sendt elektronisk af sted mod varmere himmelstrøg....

Tjek lige Lilli, som frivilligt har været en tur i Ghana og lært hæklekunsten fra sig. Ifølge min søster var det en kæmpe succes. Uha jeg drømmer for mig selv, gad da godt at nørkle lidt med de nysgerrige og interesserede børn også...

Medlemmer fra art2change forestod i efteråret 2011, i samarbejde med elever fra Nnudu Primary School,  udsmykning af den lokale skole i landsbyen Nnudu, Ghana.
Udsmykningen består af en mosaik af individuelle billeder malet af eleverne over temaet ”Fugle”.

17 maj 2012

Et kig ind i billedkunstlokalet...



Der blev tegnet, klippet og klistret.... Glæden ved selv at vælge mellem en stribe opgaver kunne tydeligt mærkes, og resultaterne er flotte og ikke mindst farverige. En af væggene på skolen er pyntet med flere af de færdige værker. De timer er oftest nogle af ugens bedste...

Mangler du inspiration til din billedkunst undervisning så tjek bogen
"Kunst på en time" -40 kreative idéer af Britta Aagaard Thorlann

15 maj 2012

MUMS !!!!!!!!



søde, saftige, lækre, det rene slik................ og danske!

08 maj 2012

En drengedrøm

At se sine store helte fra FC. Barcelona i levende live fra én af de forreste rækker bliver bare ikke større hvis du spørger Max! Og det var lige hvad han oplevede i sidste uge da han var med sin kusine og deres mormor på en lille ferie.
Hun har givet dem en fantastisk oplevelse sammen og ham hans hidtil bedste dag i hans liv!

Ovenfor Max og Caroline inden selve kampen...

05 maj 2012

Farvestrålende og fantasifulde kager!



Vi glædede os begge to, da vi gik hjemmefra, og vi var spændte på at skulle pynte vores egne ikke-spiselige cupcakes!
I dag bød Karen Marie og Stine på nogle skønne kreative og farverige timer på Gentofte hovedbibliotek hvor man kunne pynte kager, enten de hæklede eller male og dekorere dem af papmache. Da vi ankom, blev jeg noget overvældet af det jeg så. Et langt bord dækket med blomstret dug, og på bordet var der alt muligt gejl som kunne bruges til pynt. Perler, piberensere, knapper, bånd, pailletter.... Det var et paradis simpelthen.

Vi satte os til bords og gik i gang, begge med en af Stines fine hæklede kager. Rose er hurtigere til at bage end jeg så da jeg stadig sad og nørklede for at få det hæklede flødeskum færdigt havde hun lavede 3 kager og en mini.
Ja jeg hæklede nemlig, og du som følger med her eller kender mig, ved at jeg ikke har fanget det der hækleri, men jeg lod mig "overtale" af Stine og fik da hæklet noget lækkert lyserødt flødeskum rundt om min cupcake!!!

Ud over at det var dejligt at bruge et par timer på kreahygge var det en fornøjelse at møde Stine og Karen Marie. Det er nogle vældig flinke og dygtige damer. Og skulle muligheden komme for en workshop a la denne i dag, jamen så kan jeg VARMT anbefale den!

Da vi havde pyntet og snakket om cupcakes i 2 timer fik Rose og jeg lyst til en spiselig én af slagsen. På vej mod bussen besøgte vi et par bagere, men uden held. Men i stedet fik Rose sig en hindbærsnitte (hendes favoritkage for tiden), den blev nydt i solen og turen gik hjemad. Vi havde lidt travlt for vi skulle hente Max i lufthavnen...

På Stines blog kan du se flere billeder, bl.a. Rose i færd med at sy og min fine cupcake...

03 maj 2012

Gul som solen...



Der er en meget glad pige herhjemme. Hele dagen havde hun glædet sig til at blive hentet i fritteren. kl.2 nul dut stod jeg der, og hun var klar, for eftermiddagen stod på bytur kun os to. Ét af målene med byturen var sandaler til Rose.

De gamle sandaler tog hun på og vi var ikke nået langt hjemmefra førend hun klagede over at det gjorde ondt i fødderne. Vi var dog nået for langt til at vi ville vende om igen....
Hun led lidt, men bed det i sig, og var opsat på at vi ikke tog hjem før der sad nye sandaler på hendes fødder.

Gule, smukke, lækre og gode at have på! Glad gik hun hjem gennem byen med nye sandaler. Og står det til hende så sover hun med dem på!

Uklippede negle & klisterværk fra et plaster pynter ikke ligefrem, men det har nu alligevel sin charme synes jeg.

Selv går jeg aldrig i sandaler, synes bare ikke der er nogle pæne sandaler til voksne.  Billedet får mig til at ønske jeg var 8 og havde solgule sandaler på mine fødder!!!