26 juni 2012

722 billeder

I dag fik hver elev i 4.A en dvd med 722 billeder. Siden 1.klasse har jeg livligt knipset løs, og har mangle flere billeder på computeren, kunne være blevet ved, men stoppede ved de 722...
Det var min farvelgave til 24 dejlige, skønne, søde, dygtige, kreative og sjove børn!

25 juni 2012

Feriekuffert





Velkommen tilbage i 1.klasse!
Jeg forbereder mig og jeg GLÆDER mig! Jeg har mødt mine nye små elever, som jeg skal fornøje mig med efter ferien. I morgen skal jeg hilse på forældrene.
Med mig vil jeg have en stak feriekufferter, som de skal samle ferieminder i. Efter ferien skal de klippe og klistre og pynte og gøre ved. Alle deres små billeder, billetter, postkort, bykort m.m. skal samles på en planche som skal pynte i klassen. Så kan vi alle se og høre om hinandens ferie.

Det bliver sjovt og spændende med et nyt kuld som glæder sig til at komme i 1.klasse og få både dansk og matematik og kristendom og....



På den store scene...

Helt ude til højre, med en ballon i hænderne står Rose på den store scene, sammen med alle de mange dansere.
Hatten af, de er dælme seje de akrobatiske-hiphop-jazz dansende unge mennesker. Stor oplevelse for både os publikum og for Rose at deltage i!

23 juni 2012

Kære børn..... TAK!






Talen blev skrevet i går aftes, og er nu skrevet rent på computer. 
Snart skal jeg vinke farvel til min dejlige klasse. Jeg afgiver min 4.klasse i år og starter en ny 1.klasse efter ferien. Det er mit eget valg og jeg er glad for beslutningen. Jeg GLÆDER mig til at møde en ny flok små, dejlige, sjove og glade skolebørn! Jeg synes de er så SKØNNE i den alder. 

MEN jeg er noget trist og mærkelig indeni over at skulle sige farvel til 4.A. Som jeg bl.a. siger i talen:


"I er én af glæderne i min dagligdag, mit liv og mit arbejde. I har lært mig meget, i har inspireret mig og i har været så SØDE! Ofte har jeg tænkt at jeg har verdens bedste arbejde!"
For det ER en dejlig klasse, følelserne er nok også påvirket af at det er min første klasse! Og det er meget vigtigt for mig at få sagt ordentligt farvel! Senere siger jeg:
Jeg er glad for at jeg siger farvel til jer mens jeg synes det er sjovt og dejligt at være sammen, det er med til at gøre det svært, men det er også godt!

Måske nogle synes det er at gøre det for højtideligt. For mig er det naturligt. For et kapitel af mit (arbejds)liv slutter og et nyt begynder, derfor gør jeg dette. Endvidere får de hver en DVD med omkring 700 billeder af dem selv. Billeder som jeg flittigt og gladeligt har taget gennem de 4 år. De kan se dem selv med store tandløse smil, små og søde og nu som store seje fodbolddrenge og smarte piger...
Jeg glæder mig og frygter samtidig tirsdag morgen hvor talen skal holdes. Den er til børnene, men deres forældre vil også være til stede.
Nu vil jeg tænke på noget andet. I bad med mig og så skal Rose og jeg snart af sted til Bellevue teatret for at øve danseforestilling.
God lørdag til dig! 

22 juni 2012

Madpakker...

Er én af de ting jeg ikke kommer til at savne i ferien.....

20 juni 2012

Hey Marie se her!

Hanefjed vol.2

Da jeg var på krea-hygge-forkælelses-shoppe weekend hos Marie i Odense gik jeg i gang med et nyt broderiarbejde.
Det jeg troede hed pepitatern, hedder egentlig hanefjed. Jeg synes det er et mærkeligt navn, hanefjed, prøv lige at sige det! Pepitatern er derimod et lækkert ord der er sjovt at sige. Men nej det mønster jeg ville brodere var altså hanefjed.... Marie er ferm med pennen og vupti havde hun tegnet mønsteret på ternet papir og jeg kunne gå i gang. Hun bestemte farverne og arbejdet gik i gang...




Men Marie hvor stort skal det være? Og ved du hvad du skal bruge det til? 
Eller skal jeg sy noget ud af det? (det måler ca.15X12 cm.)



Kender du frøken strik?

Jeg gør ikke, men det tror jeg at jeg snart kommer til... Se lige her:



12 juni 2012

Det er noget sjovere at holde møde når....



sådan én står på bordet. Ja så tjekket en kollega har jeg, der lige vupti banker denne sag sammen i hjemkundskabs lokalet inden møde!
Den smagte lige så mums som den ser ud!!!

10 juni 2012

Argyle


Renhed

Da jeg en stod og hængte vasketøj op, blev jeg helt glad og rolig af farveholdningen. Se en gang på billedet, jeg synes der er en helt bestemt renhed over farverne! -kan du følge mig? Altså ud over at tøjet er nyvasket, vådt lyser farverne langt væk af renhed synes jeg.
For når der hænger en omgang vasketøj bestående af fodboldtøj, løbetøj, Roses spraglede strømpebukser... Synes jeg ikke der er den samme rare ro over stativet...

Når den lyse tid kommer, vinteren er gemt væk og solen begynder at komme mere og mere frem, får jeg helt automatisk lyst til at iklæde mig hvid, sandfarvet og lyserød, blomsterne kommer i håret og jeg har oftere fingrene i smykkeskrinet!  Varmen tiltaler mig ikke særlig meget, når temperaturen overstiger de 25 grader er jeg helt seriøst ved at smelte, mit hoved fungerer ikke godt i for meget varme. Jovist ved kanten af en pool eller i strandkanten. Men når man sådan skal til og fra + være på arbejde, hente børn, klare indkøb  m.m. PYHA så lider jeg. Totalt lyseslukker, men kunne det blot være sommer i skolesommerferien jamen så ville jeg være helt tilfreds...
Lyset derimod elsker jeg, lys lys lys ja tak! Lune sommeraftener og kølige sommermorgener er helt igennem vidunderlige. Når der kommer kulør på kinder og arme, er det bare så fint med de lyse farver synes jeg. Hvilket i skrivende stund får mig til at synes, jeg bør komme af sted og få købt noget mere tøj i de farver som jeg er så vild med til denne årstid...



09 juni 2012

Ahhhhhh

Lørdag morgen, sol ind af vinduet, bagerbrød, kaffe, HELE familien har sovet længe, Max nuppede 12 timers søvn, weekenden er begyndt, og i aften står den på fodbold.... Ja glade er vi herhjemme...