27 april 2011

Se lige her!!!

Forleden dag, en dejlig feriedag, åbnede jeg postkassen hvor jeg fandt en rigtig fin lyslilla kuvert, og da jeg læste afsenderens navn bredte der sig et saligt smil. Søde Puk havde sendt mig noget, men hvad mon det var??? Sådan bare lige at få post på den måde uden at det er ens fødselsdag eller lign. er da bare helt vildt herligt!
Da jeg sad i solen i gården og åbnede kuverten var jeg spændt og kort efter meget glad. Puk har sendt mig broderigarn og et fint lille blomstermotiv. WOW!
Mange gange tak Puk du er da bare rigtig sød sådan at sende ting til mig, bare sådan uden videre!
Det skaber glæde og varme sådan noget!!!

23 april 2011

Knapper, mange mange knapper.....



En hel måned skulle jeg vente på mine knapper fra England! I dag kom postbudet så endelig med dem! Havde faktisk opgivet håbet og derfor stoppet arbejdet med de små bitte mini broderier.... Men nu får jeg jo hulens travlt, for om lidt under 2 uger  sætter jeg kurs mod markedet i Odense, og der skal de jo sælges til de glade gæster!!!
Så jeg ved godt hvad jeg skal lave de næste mange ledige stunder...
Her er bare to eksempler på hvordan sådan en knap kan se ud.



knap knappenap knap knap

21 april 2011

IS

Efter 2 timer på cykel i solen, var denne is fra Paradis tiltrængt og velfortjent.... Min pige er ret kræsen, men når det gælder is, er hun aldrig bleg for at kaste sig ud i noget nyt. I dag var det appelsin sorbet hun smaskede i sig.... UHM!!! Og ja 2 kugler er altså bare ikke helt nok hvis du spørger mig...

19 april 2011

Dagens billede

Hele familien samlet om bordet her til formiddag... Der blev tegnet Anders and, læst avis, broderet, spist chokolademad.... Ren råhygge i den lille familie. HERLIGT med sådan en stund!!!

15 april 2011

Årets første is på pladsen


Børnene og jeg har en hyggelig tradition. Ofte når det er godt vejr når vi kommer hjem fra fritteren, stopper vi på pladsen og får os en is i solen. I dag var da lige dagen hvor dette skulle ske!!!
Fredag, ferie, solskin...... JUBIII !!!!!!!!!!!!
Her glimt fra en dejlig dejlig stund med mine to ferieglade børn.
Jeg er halv snaldret, hører PJ Harvey højt og skal nu lave frisk pasta med bacon og fløde, til børnene og manden min der kommer hjem om lidt, træt efter en uges arbejde og en spinning time.
10 dages ferie foran os, os 4 sammen, herligt........

FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE

FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE FERIE

12 april 2011

Ord i farver

TAK for de MANGE ord der kom fra jer læsere!!!!
Her er en stribe ord, som skal omdannes til nøgleringe.
Tænker du en bestemt farve til et af ordene? Er der et af ordene der skal være på din nøglering? Har du et ord som jeg skal skrive på listen?

11 april 2011

"Mest af alt holder jeg af hverdagen"

Inden min onkel gik ud af døren i går, for at køre hjem til Ærø, sagde han at han nu glædede sig til at komme tilbage i hverdagen igen. Der sad jeg i nattøj på min mors sofa, dagen efter bisættelsen med savnet i kroppen og var umådelig træt! Jeg har det fuldstændig som min onkel, og der er garanteret andre i familien der tænker det samme... De sidste 9 dage har været helst specielle, mange følelser og tanker har drønet rundt i min krop. Det var en tung uge på arbejdet ovenpå min mormors død sidste søndag, men jeg gennemførte den. Fredagen kom, hvor kufferten skulle pakkes og jeg skulle tage stilling til hvilket tøj jeg skulle have på om lørdagen i kirken, puha den var svær. Men jeg synes jeg fandt på noget rigtig fint til sidst, og noget jeg tror min mormor ville have kunnet lide.

En afsked med en man har kær er aldrig sjov. Men det gør det nu noget nemmere når personen der dør er 89 år, har fået sig 4 børn, 10 børnebørn, 7 oldebørn,  rejst jorden rundt, strikket og syet en masse... Min mormor var en sej og beundringsværdig kvinde, som min mor udtaler det "en rollemodel og ledestjerne", ja mor du har ret!
At stå der i kirken, og høre min onkel synge solo, var meget rørende, selvsamme kirke som min morfar var præst i og mine forældre er blevet gift i. Bagerst i kirken sad jeg omgivet af min søster, vores mænd og alle vores børn, jeg er meget glad for at alle 5 unger var der sammen med min søster og jeg. Det var en stærk oplevelse både for børn og voksne. Men jeg er af den mening at det er sundt at børnene får det med også, og tænker nu på min lille Rose der vinkede til min mormor da rustvognen kørte afsted med hende...

Jeg tog en ekstra dag, og har været hos min mor til i dag. Hun har været meget sammen med sin mor til det sidste, så der vil være et tomrum nu!!! Jeg er glad både på hendes og mine vegne for den ekstra dag sammen.
I går sad vi i solen, på kirkegården, betragtede de mange flotte blomster der ligger og pynter der hvor min mormor kommer til at ligge. Der sad vi i solen i lang tid og snakkede om familien mens vi kunne se på præstegården og skolebygningen og markerne, de smukke omgivelser hvori min mor og hendes søskende har haft deres barndom.

Kære mormor, du er elsket, og du vil være savnet. Tak for alt!

Mens jeg skriver sidder jeg i toget på vej hjem til København, min lille familie, arbejde, indkøb, møde, løbeture.... Jeg ser frem til at komme tilbage i hverdagen...

"Mest af alt holder jeg af hverdagen"
Dan Turéll

07 april 2011

Savner ord

Har efterhånden broderet en hel del ord på mine glade nøgleringe, men nu mangler jeg ord. Allerhelst vil jeg gerne nøjes med at brodere et ord én gang. Dette har jeg dog allerede brudt, da jeg forærede en nøglering til Sidsel med påskriften lykke...
Nu efterlyser jeg nye ord!
nogle af de ord jeg indtil videre har brugt er:
kys, kram, love, harmoni, brise, knus, glæde, håb, elsk, nuet, smask, mums, drøm, hvid, smil, lykke, fred, luft og hurra...

Ordet må max være på 5 bogstaver, og gerne på engelsk eller fransk. Skriv endelig hvis du har et godt ord, som du synes kunne være oplagt til en glad nøglering...

06 april 2011

Flaget er på halv

Der er sket det ulykkelige at jeg i søndags sagde mit endelige farvel til min elskede mormor. Hun blev 89 år, og hun er et bedre sted nu, ingen tvivl om det, men ondt gør det!!!
Lørdag var en smuk solskinsdag, vinduet stod åbent ind til hendes soveværelse, en kat vovede sig ind og hilste på selskabet, vi der var omkring hende kiggede fotoalbums, snakkede, grinede & græd sammen.
Jeg tænker nu tilbage på dejlige minder og stunder sammen med min mormor. Hos hende måtte man få pålægschokolade, hun serverede hjemmelavet is med karamelsauce, byggede de sejeste biler i sandet ved Vesterhavet, lærte mig at strikke og tog mig med på skitur.
Jeg har for første gang på egen krop oplevet hvad det vil sige at miste en som jeg virkelig elskede højt og som betød meget for mig. Det er ikke sjovt, men det er heldigvis med positive og dejlige minder!
På lørdag rejser vi til Jylland til bisættelse, og så starter et nyt kapitel!

Hver gang jeg træder ind i mit soveværelse, bliver jeg helt varm indeni, for der hænger lysekronen som jeg har fra min mormor, den pynter og den spreder både glæde og lys...