26 marts 2012

2 & 2


København rummer så mange muligheder og det er bare med at bruge og nyde godt af alt det der sker. Vi har ikke været for gode til at finde og bruge de mange tilbud, men jeg har u for alvor fået øjnene på for fede og spændende tilbud, til ingen eller få penge.
I går deltog Max og Rose i en 4 timers workshop på Dansk arkitektur center (DAC). De skulle bygge tårne af Kapla klodser. Det var virkelig en rigtig god workshop, der blev bygget med klodser, deres tårne blev fotograferet, de tegnede på fotografierne og på papir. Børnene på denne workshop fik MEGET fo den sølle 50´er det kostede at deltage. De har snuset til forskellige teknikker og materialer, og vores to børn var meget begejstrede.

2&2:
Alt imens Max og Rose var optaget af klodser m.m. slentrede A og jeg gennem byen, så på butikker, fik købt en fødselsdagsgave og nød frokost i solen.

Med hjem fra DAC har vi en stak flotte værker, som skal have en plads på væggen. Vi har to børn som har fået en god oplevelse og som ser frem til næste arr. Bliver du inspireret og nysgerrig, så smut forbi DAC´s hjemmeside og tjek kalenderen over kommende udstillinger, workshops m.m. 
Der er også den vildeste bogafdeling med masser af lækre bøger og endvidere en hyggelig café med lækker brunch og super udsigt over vandet.
Så det er bare med at vende næsen mod Strandgade på Christianshavn!

17 marts 2012

Fødselsdag for pigerne...

Nå Rose var det en god fødselsdag? 
"Ja det har været én af de bedste"!

14 marts 2012

SAVN !!!


JA DER ER!!!!!
Da børnene og jeg åbnede lågen hvorunder der stod dette spørgsmål tænkte vi alle 3 på den samme person....

-og tankerne kom helt også naturligt hen på min dejlige mormor og børnenes oldemor der gik bort for knap 1 år siden... 


-Fra udstillingen "liv og døden" på Statens museum for kunst, klart et besøg værd for jer der har børn! Vi var med på den gratis omvisning og den var rigtig god!!!

13 marts 2012

Fødselsdagsgaver


Her lidt glimt af noget af det der gemmer sig bag papir og sløjfer... Bordet er dækket og i morgen skal Max og jeg fejre Roses 8 års fødselsdag. Vi holder fødselsdagsfri alle 3.
Fødselaren har bestemt menuen der står på lune boller, pandekager med is og frugt til morgenmad og risengrød til aftensmad. Dagens program er en tur i svømmehallen.
Hun glæder sig og det gør vi andre også.
Bøgerne står højt på ønskelisten, og de er fra Max, ihh hun bliver glad!
Moderen har syet lidt hyggepuder og en vest, ellers er der legetøj og andre gode sager...
Vi kunne godt ønske os at faderen er i huset også, men han må fejre hende i Texas og så kommer han jo snart hjem...

12 marts 2012

Aloha Hawaii


Farver & blomster! Lækre sager netop kommet hjem til mig fra Hawaii....
Ihhh hvor jeg glæder mig til at sy noget af dette skønne stof!!!

07 marts 2012

Der er bare så langt til Texas!!!

Siden jeg stod op i morges har jeg haft en knude i maven der har gjort så ondt, jeg har haft ondt af savn! Jeg savner min kæreste, og børnene savner deres far.

Manden i huset er i dag rejst til Texas og er først hjemme om knap 2 uger. At jeg skal stå for alt det praktiske herhjemme i den periode er hårdt og skal nok blive lidt af en gene. Men savnet er altså værre! Nu er det jo også lige i dag at han er rejst og vi er alle 3 påvirkede af det, jeg håber så sandelig at den knude forsvinder hurtigt igen.

I den travle hverdag, og det evige praktiske-familie-logistiske-hente/bringe-madlavnings puslespil kan  jeg helt ærligt godt få den tanke, at det nok ville være nemmere at være alene om det, så skal man da i hvert fald ikke blive enig med en anden part om hvor rodet der må være, om der skal købes den ene eller anden form for håndsæbe m.m.m. Men så snart min skattebasse er ude af huset for længere tid en en dag på arbejde bliver jeg ramt hårdt af savn og bliver så klar over hvor meget jeg elsker ham og hvor lidt jeg har lyst til at undvære ham!!!

Da jeg vågnede i morges, havde jeg så umådelig meget lyst til at kunne skrue tiden nogle timer tilbage, så jeg lige kunne ligge der igen i den bløde seng og stadig have hele familien omkring mig.

SUK!

05 marts 2012

Hvis jeg dog bare havde en bil...

...så skulle den pyntes og gejles op til opmuntring og glæde i gadebilledet. Måske min yndlingshækler ville hjælpe mig. Hendes kreationer kombineret med mine korssting og så lidt patchwork og ja så er vi der næsten. Veninderne mine må meget gerne være med,  Marie & Mille kunne få lov at skrive lidt sej tekst på, og  Line du kunne med garanti sy noget smuk betræk til sæderne!   -og ja SÅ tror jeg vi er der...
Tjek denne ud hos min kusine...

-det er da dejligt med farver i gadebilledet... Synes du ikke?

04 marts 2012

Alkoholchokolade....

Jeg er også hende der går efter de små guld indpakkede flasker i æskerne med blandet chokolade. Knækker gerne halsen af og drikker alkohollen inden jeg nyder chokoladen.... MUMS

02 marts 2012

Tillykke moster




Max og Rose elsker deres moster. Forleden var hun i København i anledning af et møde, det er hun jævnligt, og så sover hun på sofaen. Til KÆMPE glæde for børnene! Jeg forstår godt de er glade for deres moster og nyder at se den glæde og varme der kommer i deres øjne, når de hører at hun kommer.
Rose har malet kunst og kort til hende, og vi er spændte på at se på hvilken væg det hænger næste gang vi kommer derover...

01 marts 2012

En lynlås er klar...

...men tasken som den skal være en del af er bestemt ikke klar. Jeg kredser rundt om projektet og kan ikke helt finde ud af at komme i gang. Lynlåsen blev gjort klar, i den tror at den skulle bruges til en computertaske, men så fandt jeg på noget andet, og nu vil jeg gerne bruge den til en ny skoletaske, hmmmm! Ja lynlåse er lækre og tasker er lækre, men jeg synes det er lidt af et projekt.... Håber at finde tid til at komme videre snart!

Fra farmors have

Tak Rose...