Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

13 august 2012

Snupper lige lidt ferie med ind i hverdagen...

Sol, godt humør, ro, klassekammerat med hjem, første-skoledags-is, lang tid til leg og pjask på legepladsen, lækker kaffe,  lidt rødvin under madlavningen, spagetti med kødsauce, mere leg....
Alt sammen med til at gøre hverdagen til noget der minder om ferie...

05 august 2012

Gensyn med min elskede by, 5 dage i mit andet fædreland, smukke boulevarder, rødvin, croissants, pic-nic ved Seinen, 40 år fødselsdag, shopping, afslapning, hotel, være sammen med min elskede lille familie...... Paris Je t´aime!!!

02 august 2012

Stribeis

Sommerferie. Sol. Hjemme. Klassekammerat på besøg. Leg ude & inde. Grin. Smil. Hygge. Gode timer.
OG Milkshake lavet af sødmælk og stribeis. MUMS

29 juli 2012

Gammel kærlighed ruster ikke!?

Akkurat som sidste sommer, kom planten fra gården ind af vores køkkenvindue. Den gror med lynets hast, og den kom længere og længere ind i køkkenet... Længe hav de jeg villet klippe pelargonierne ned, da jeg synes de trængte i den grad. -nu sidder der måske en som har forstand på den slags og griner, for måske det ikke er årstiden til at beskære planter som denne, men jeg gør det når den synes for høj...
Nå men jeg hoppede op på køkkenbordet, og gik i gang med saksen, til stor underholdning og vist lidt undren for de legende drenge ude i gården...
Klip klip klip, og hovsa jeg så at planten havde flettet sig så meget sammen med pelargonien, at jeg ikke kunne få skilt dem ad (billede nr.2), så meget måtte ryge ud. Nu ser vindueskarmen helt luftig og fin ud. Ligeså gør pelargonierne. Men  mon de og planten fra gården græder og er ked, for de blev atter brutalt skilt ad?!

28 juli 2012

Renhed & skygger

Vasketøj der blafrer i vinden, solen der tørrer det hurtigt, sommervarme og blå himmel... Der er virkelig noget smukt og fredfyldt over nyvasket tøj der tørrer i solen og vinden!
Da jeg hængte et nyvasket hvidt lagen op og stod der indenunder det, blev jeg grebet af en barnlig glæde. Jeg tænkte på sommerferie og leg, florlette gardiner der blafrer i vinden, og en lethed der ikke kan beskrives med ord, men som gør mig godt...
Skyggerne så fine og enkle, jeg måtte bare fotografere dem...

09 juli 2012

TIVOLI

Wildcard, turpas, popcorn, slushice, kaffe, fotokomik, grin, smil, hygge.... SOMMERFERIE!

05 juli 2012

Kunne ikke lade være!

Da lækkersulten meldte sig og jeg kom i tanke om at der i køleskabet både var jordbær og fløde, ja så kunne jeg ikke lade være... UHM  hvor det smagte. Det er år siden jeg sidst har fået jordbær med fløde!
Men selvom det er ferie må det altså ikke gå op i hat og briller, så løbetøjet bliver lagt frem og så starter dagen i morgen med en rask tur!
Godnatter

01 juli 2012

SOMMERFERIE

Åh ja så kom den, den dejlige og længe ventede sommerferie. De sure morgener hvor børnene skal op for at gå i skole er vi fri for de næste 6 uger, jubiiiii!
Mange dage uden særlig mange planer, det er fisme da lækkert!
Der skal slappes, soves længe, spises is og cykles ture...

Jeg har glemt mit kamera på arbejdet inden ferien, og føler mig faktisk noget amputeret. Havde ellers lyst til at fange feriestemningen netop nu, men ak. I stedet har jeg fundet et billede frem fra en dejlig aften sammen med Rose, for nu snart 2 år siden.
Hun og jeg på aftentur til Skt. Hans torv, Paradis is og bare os to...

God ferie til dem der har den glæde at have det nu. Til jer andre, god ferie når i når dertil.

Jeg NYDER det allerede!!!

03 maj 2012

Gul som solen...



Der er en meget glad pige herhjemme. Hele dagen havde hun glædet sig til at blive hentet i fritteren. kl.2 nul dut stod jeg der, og hun var klar, for eftermiddagen stod på bytur kun os to. Ét af målene med byturen var sandaler til Rose.

De gamle sandaler tog hun på og vi var ikke nået langt hjemmefra førend hun klagede over at det gjorde ondt i fødderne. Vi var dog nået for langt til at vi ville vende om igen....
Hun led lidt, men bed det i sig, og var opsat på at vi ikke tog hjem før der sad nye sandaler på hendes fødder.

Gule, smukke, lækre og gode at have på! Glad gik hun hjem gennem byen med nye sandaler. Og står det til hende så sover hun med dem på!

Uklippede negle & klisterværk fra et plaster pynter ikke ligefrem, men det har nu alligevel sin charme synes jeg.

Selv går jeg aldrig i sandaler, synes bare ikke der er nogle pæne sandaler til voksne.  Billedet får mig til at ønske jeg var 8 og havde solgule sandaler på mine fødder!!!