30 august 2012

Den der øde ø...

ÅH SUK!
Du kender det nok, med ét rammer hverdagen dig, eller noget stiger dig til hovedet, én er urimelig eller dum ved dig.... Ja der kan være mange grunde til at man kan have lyst eller behov for at trække stikket ud, flyve af sted, rejse til en øde ø!!!
Som manden min netop sagde efter en træls episode var fortalt, "hvornår er det vi tager til den der øde ø?". Mindre kan også gøre det! Gid jeg lige kunne lave en AHA og hoppe ind i billedet her ovenfor!
Ja jeg er klar!

27 august 2012

Forberedelse

Yep, tilbage i indskolingen!
Nu er der friske spil klar til 1.C.

25 august 2012

Lækkert design, smukke farver, rare at røre ved...



Har købt mig to kasser i dag, og jeg er helt vildt glad for dem!!! Når nu engang vores soveværelse er blevet færdig skal de stå fint til pynt med særlige sager i.

Drømmer om at få råd til spisebordet!

23 august 2012

Det føles bare så rigtigt!!!

Inden ferien havde jeg det skidt i maven o lang tid, skidt og godt på en gang faktisk. Jeg glædede mig meget til det kommende skoleår og de nye udfordringer, havde valgt at afgive min elskede 4.klasse, for at tage imod en 1.klasse.
Jeg tror ikke man behøver at være skolelærer for at vide at det er lidt af et spring. Min gamle klasse havde jeg haft siden de startede i 1.klasse, og det er min allerførste klasse, så det er noget særligt. de 24 børn jeg skulle sige farvel til i juni er bare de sødeste, sjoveste og dejligste. Rare og sjove piger og drenge som jeg har lyst til at knuse, og som har humor og er skarpe! Ja jeg kunne sige meget positivt om den klasse!!!

Nu har jeg så 25 nye rollinger, og ja i 1.klasse er det altså lidt nogle rollinger. Der er knald på, men de er fandme søde. Inden skoleåret begyndte og de første dage tænkte jeg tanken "kan jeg godt elske en ny børnegruppe igen? Og kan jeg komme til at synes at de er de bedste, skønneste, sødeste... børn?"... Nu har vi været i gang i knap 2 uger. For et par dage siden mærkede jeg noget rigtig rart, jeg blev opmærksom på hvor godt og rigtigt jeg synes det her er. At være i 1.klasse er lige der jeg skal være nu, så jeg tror på at det var den rigtig beslutning!
Tro mig, når jeg møder mine gamle elever på skolen kan det godt give mig et lille stik i hjertet, for uff de er skønne! Og vi har haft SÅ mange gode stunder sammen. Men heldigvis har jeg fået dem i håndarbejde, så hver uge kan jeg sysle sammen med dem, og høre lidt til hvordan de går og har det.

At se de små børn med blyanten godt placeret i hånden og tungen lige i munden, skrive bogstaver, og så ord og så sætninger, er sådan en fantastisk oplevelse. Øjnene der stråler når man roser dem for at have skrevet pitsa (pizza) er bare ikke til at så for.
Jeg ELSKER mit arbejde!

Har gemt alt det fine materiale som jeg har fabrikeret sidst jeg havde en 1.klasse, og nu er det bare så fedt at hive det frem. Min gamle klasse har klasseværelse lige ved siden af 1.C, så når de kommer ud på gangen og der bliver spillet ord memory, kan de jo genkende og huske, og det er bare så hyggeligt...

20 august 2012

Hey hov...

En tidlig morgen i starten af skoleåret, en tur på wc inden undervisning, og hvad ser jeg ligge der på kanten af vaskekummen...


Nåede lige at tænke "hey hov det er da min", men nå nej, det er jo den jeg gav Mette i fødselsdagsgave.
En kær kollega fik denne nøglering i fødselsdagsgave inden ferien, og jeg er både rørt og stolt over at hun gerne bruger den. Fordi jeg synes den er vildt fed, er det jo ikke sikkert den falder i hendes smag. Det er det der er lidt "farligt" ved at give hjemmelavede gaver...
Nu var det en jeg havde lavet for længe siden og ikke med hende i tankerne, det gør alligevel en forskel, i forhold til hvis man sidder der og sveder ved maskinen og så kommer med noget der ikke bliver værdsat eller brugt...

Godt så...

Takker for kommentarer til mit sidste indlæg. Det er spændende at læse hvad i skriver og jeg er glad for at i har gjort det!
Egentlig handler det ikke så meget om at jeg ønsker flere kommentarer, selvom det vil glæde mig. Der var andre tanker bag indlægget også.
Men summasumarum, nu har jeg skrevet det, mange har givet deres mening, og jeg har "mødt" nogle af dem jeg skriver til.

19 august 2012

???????

Blogtitlen er væk, en undren og mange spørgsmål er der... Jeg tænker ofte over bloggeriet.
Stiller bl.a. spørgsmålstegn til hvorfor nogle blogs har 1500 læsere og andre knap 200?!
Hvad er det liiige der gør nogle blogs mere interessante end andre? De opfinder jo ikke ligefrem den dybe tallerken.
Ups dette kan lyde meget negativt og føles som et angreb måske, sorry!
Jeg har endnu ikke set det overfede ved masking tape, eller jo jeg synes faktisk det er fedt, retrostof er også sjovt, men der er bare for meget af noget.

Kender du det at du sidder i en forsamling, f.eks. til en middag.
Én i forsamlingen fortæller en historie, og alle lytter meget interessant, ihhh og åhhh + nysgerrige blikke kan man se og høre. Du sidder og lytter og tænker "jamen det samme kunne jeg have fortalt!" Men af én eller anden grund er det meget mere interessant når den anden person fortæller historien...

Jeg kan til stadighed undre mig. Hvorfor er det lige sådan? Skriv og kommenter hvis du kan følge mig!!!

Dette indlæg bliver skrevet ret hurtigt, jeg har tænkt MEGET længe over det, havde en idé om at det skulle gennemtænkes, at alle formuleringer skulle overvejes nøje, men en kommentar i dag fra en jeg har nær, gjorde udslaget!

13 august 2012

Snupper lige lidt ferie med ind i hverdagen...

Sol, godt humør, ro, klassekammerat med hjem, første-skoledags-is, lang tid til leg og pjask på legepladsen, lækker kaffe,  lidt rødvin under madlavningen, spagetti med kødsauce, mere leg....
Alt sammen med til at gøre hverdagen til noget der minder om ferie...

12 august 2012

40 ÅR

Fødselsdagsmiddag på en MEGET hyggelig restaurant i Marais kvarteret. Kød, ost, rødvin og én af de bedste desserter, créme brûleé!!!!
Tjeneren sang sørme fødselsdagssang da han serverede mig den, og rørt det blev jeg.
Restaurantbesøget fuldendte en dejlig fødselsdag, som blev fejret i den dejligste by i det dejligste land, sammen med den DEJLIGSTE familie!!!!!

11 august 2012

La Defense

Når jeg ser på billederne synes jeg det er lidt mærkelig at tænke på, at netop der var jeg i går formiddags. I bagende sol, vores sidste dag i Paris.

Da jeg boede i Paris, var La Defense som mit hav. I en storby med meget trafik, snak, larm og gang i den og et krævende arbejde var det en fornøjelse at tage lidt væk fra byens midte hvor jeg også boede, og stå under den flotte moderne triumfbue, mærke vinden i håret, og jeg kunne blive helt rolig af den meget afdæmpede farveholdning der er derude.
At sidde på trappen med ryggen til byen og bare slappe af, er stadig den dag i dag, noget jeg sætter stor pris på!

Jeg har aldrig været oppe og nyde udsigten fra toppen har du? Hvis ja, så er jeg misundelig, for nu er det nemlig ikke muligt! ØV! Jeg blev skuffet, havde gerne taget en tur derop. Men som billedet af billetlugen viser så er det fortid...

Men det er stadig muligt at nyde arkitektur og modernisme som en fed kontrast til det majestætiske gadebillede inde i Paris centrum! Og spørger du mig så er det et must når du rejser til byernes by!

05 august 2012

Gensyn med min elskede by, 5 dage i mit andet fædreland, smukke boulevarder, rødvin, croissants, pic-nic ved Seinen, 40 år fødselsdag, shopping, afslapning, hotel, være sammen med min elskede lille familie...... Paris Je t´aime!!!

02 august 2012

Stribeis

Sommerferie. Sol. Hjemme. Klassekammerat på besøg. Leg ude & inde. Grin. Smil. Hygge. Gode timer.
OG Milkshake lavet af sødmælk og stribeis. MUMS

01 august 2012

Den sidste brik

Den sidste brik er lagt. Det har været hyggeligt, og jeg har smilet flere gange af de mange skønne typer og ansigts udtryk på motivet. En danse konkurrence når den er skørest...
Akkurat som når jeg læser slutningen af en god bog, så kan det ikke gå hurtigt nok, samtidig med at jeg heller ikke kan lide at jeg snart når sidste punktum. Sådan sad jeg her til morgen, da der var ganske få brikker tilbage, skyndte mig, var spændt og så sad jeg bagefter med en lidt flad fornemmelse i kroppen.
Nu kan jeg skille det ad, pakke det sammen & ejermanden kan få det igen.
Skulle man smutte ind til byen og erhverve sig et nyt mon...