Gammel kærlighed ruster ikke!?

Akkurat som sidste sommer, kom planten fra gården ind af vores køkkenvindue. Den gror med lynets hast, og den kom længere og længere ind i køkkenet... Længe hav de jeg villet klippe pelargonierne ned, da jeg synes de trængte i den grad. -nu sidder der måske en som har forstand på den slags og griner, for måske det ikke er årstiden til at beskære planter som denne, men jeg gør det når den synes for høj...
Nå men jeg hoppede op på køkkenbordet, og gik i gang med saksen, til stor underholdning og vist lidt undren for de legende drenge ude i gården...
Klip klip klip, og hovsa jeg så at planten havde flettet sig så meget sammen med pelargonien, at jeg ikke kunne få skilt dem ad (billede nr.2), så meget måtte ryge ud. Nu ser vindueskarmen helt luftig og fin ud. Ligeså gør pelargonierne. Men  mon de og planten fra gården græder og er ked, for de blev atter brutalt skilt ad?!