28 december 2011

Juletræ



Juletræet med sin pynt er noget af det smukkeste ved julen synes jeg. Når det står der med farver, glimmer og stjerne i toppen og tændte lys er det for alvor jul.
I år tilbragte vi julen i Tranekær hos min søster og hendes familie, min mor var der også, og det var nogle dejlige dage!
Lillejuleaftens dag kørte vi afsted for at finde vores juletræ. Alle 10 hoppede vi ind i bilerne og begav os gennem fugtige grå Langeland. Ad omveje kom vi til Tullebølle hvor vi fandt træet som skulle stå hjemme i min søsters stue.
Man skulle nok have været der. Men det var en munter tur, lettere komisk, super hyggelig og lidt larmende (ja med 5 unger i alderen 7-13 er der godt gang i den). Min svoger er engelsktalende, og vi var i hopla allesammen, gad vide hvad den lokale langelænder tænkte da vi kørte afsted...
Og som ét af billederne viser så kan de lidt af hver i Tullebølle, der er både juletræssalg og
bed & breakfast!

Træet kom hjem i stuen, stillet fint op på en kasse så der var plads til gaverne derunder og pyntet! Ingen dans om træet men sang og hygge ved synet af det inden de MANGE gaver skulle åbnes...

2 kommentarer:

  1. Helt enig Gaia, juletræet er det smukkeste syn. Vores står stadig i stuen med en lyskæde på med bittesmå pærer. Det ser fantastisk ud.
    Jeg kan se, at du og familien har haft en dejlig jul og jeg ønsker dig fortsat dejlig juleferie og eg fantastisk nytår.
    Ps: jeg er så glad for min cykelnøglering:-)
    Knus fra Kate

    SvarSlet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud. Det er jo det julen handler om, smukke lys og pynt, samvær og hygge og så lidt gaver for at huske den allerførste jul, hvor nogen kom med gaver til det lille barn.
    Jeg nyder en stille feriemorgen, mon ikke du også gør det?

    SvarSlet