Siden jeg stod op i morges har jeg haft en knude i maven der har gjort så ondt, jeg har haft ondt af savn! Jeg savner min kæreste, og børnene savner deres far.
Manden i huset er i dag rejst til Texas og er først hjemme om knap 2 uger. At jeg skal stå for alt det praktiske herhjemme i den periode er hårdt og skal nok blive lidt af en gene. Men savnet er altså værre! Nu er det jo også lige i dag at han er rejst og vi er alle 3 påvirkede af det, jeg håber så sandelig at den knude forsvinder hurtigt igen.
I den travle hverdag, og det evige praktiske-familie-logistiske-hente/bringe-madlavnings puslespil kan jeg helt ærligt godt få den tanke, at det nok ville være nemmere at være alene om det, så skal man da i hvert fald ikke blive enig med en anden part om hvor rodet der må være, om der skal købes den ene eller anden form for håndsæbe m.m.m. Men så snart min skattebasse er ude af huset for længere tid en en dag på arbejde bliver jeg ramt hårdt af savn og bliver så klar over hvor meget jeg elsker ham og hvor lidt jeg har lyst til at undvære ham!!!
Da jeg vågnede i morges, havde jeg så umådelig meget lyst til at kunne skrue tiden nogle timer tilbage, så jeg lige kunne ligge der igen i den bløde seng og stadig have hele familien omkring mig.
SUK!
:-( Håber at de to uger går rigtig hurtigt for dig. :-)
SvarSletTak Katrine! Det går allerede meget bedre i dag, meeeen...
SvarSletUh, jeg føler med dig! Samtidig kan jeg huske, da min far var to uger i USA, da jeg var barn - ih, hvor vi savnede, men jeg kan også huske vi lavede alle mulige ting til ham og havde en "venter-på-far" sang, så savnet var positiv og hyggeligt.
SvarSletårh det lyder hyggeligt Maria
SvarSlet