Da jeg en stod og hængte vasketøj op, blev jeg helt glad og rolig af farveholdningen. Se en gang på billedet, jeg synes der er en helt bestemt renhed over farverne! -kan du følge mig? Altså ud over at tøjet er nyvasket, vådt lyser farverne langt væk af renhed synes jeg.
For når der hænger en omgang vasketøj bestående af fodboldtøj, løbetøj, Roses spraglede strømpebukser... Synes jeg ikke der er den samme rare ro over stativet...
Når den lyse tid kommer, vinteren er gemt væk og solen begynder at komme mere og mere frem, får jeg helt automatisk lyst til at iklæde mig hvid, sandfarvet og lyserød, blomsterne kommer i håret og jeg har oftere fingrene i smykkeskrinet! Varmen tiltaler mig ikke særlig meget, når temperaturen overstiger de 25 grader er jeg helt seriøst ved at smelte, mit hoved fungerer ikke godt i for meget varme. Jovist ved kanten af en pool eller i strandkanten. Men når man sådan skal til og fra + være på arbejde, hente børn, klare indkøb m.m. PYHA så lider jeg. Totalt lyseslukker, men kunne det blot være sommer i skolesommerferien jamen så ville jeg være helt tilfreds...
Lyset derimod elsker jeg, lys lys lys ja tak! Lune sommeraftener og kølige sommermorgener er helt igennem vidunderlige. Når der kommer kulør på kinder og arme, er det bare så fint med de lyse farver synes jeg. Hvilket i skrivende stund får mig til at synes, jeg bør komme af sted og få købt noget mere tøj i de farver som jeg er så vild med til denne årstid...
Vasketøj kan være smukt. Og jeg er helt med på dine tanker om sommer og temperaturer. Vi behøver ikke tropevarme, - men det vejr lige nu er nu lige til den kedelige side.
SvarSlet