Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fastelavn. Vis alle opslag

25 februar 2012

Det var i 1949...

I vinterferien hyggede jeg mig med at sy soldater kostume til Max. Og jeg NØD timerne med strygebræt og symaskine, og er faktisk ret stolt og tilfreds med resultatet. Det blev til bukser og en super sej vest med lommer og plads til ekstra patroner, vateret og det hele. Det bedste af det hele er at Max bare er så sød og dybt taknemmelig for at jeg gør det for ham, derfor gør jeg det gerne år efter år. Vi har efterhånden også en god samling fastelavns kostumer liggende, og jeg indrømmer at jeg ikke nænner at låne dem ud, for både Max og jeg husker hver og én og hvilket år de blev brugt!

I år faldt Rose pladask for et sygeplejerske kostume i BR kataloget, et sted hvor vi ikke før har købt fastelavnskostume og jeg var ikke meget for det, men da jeg stod med kjolen i hånden faldt jeg også for kjolen. Vi peppede det op med navneskilt, "mappe" til stuegane og journaler og så selvfølgelig kufferten der indeholdte plaster, piller, regnbuemedicin m.m.m.

Kender du Jutlandia af Kim Larsen? Forstår du mon hvorfor vi er nogen som har haft den på hovedet?
Jeg er VILD med den sang , meeeen har fået lidt pip af den...
Især sætningen "sygeplejerske på seksten år tilser soldaternes sår" passer på billederne nedenfor...




JUTLANDIA Tekst og Musik: Kim Larsen
 
Det var i nittenniogfyrre eller cirka der omkring
da der var krig i Korea
skibet hed Jutlandia og det kom vidt omkring
for der var krig i Korea
udstyret fra kælder til sal
som et flydende hospital

Hej-Ho for Jutlandia
hun kommer som kaldet til slaget
hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet

Når drengene de skal i krig sejler kvinderne forbi
på de røde-kors-malede skibe
og Lili Marleen synger, Auf Wiedersehn
når de falder på stribe
kanonerne spiller første violin
c'mon soldier - syng med på melodien

Hej-Ho ......

Hun sejler gennem natten med alle sine børn
levende og døde
hvid som en jomfru og tapper som en ørn
går hun krigen i møde
sygeplejerske på seksten år
tilser soldaternes sår

Hej-Ho for Jutlandia
hun kommer som kaldet til slaget
hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.

19 februar 2012

Røgelse og pop!


Klikken fra strygejernet
Stof, tråd og diverse sytilbehør fremme
En tændt røgelsespind
Pop i radioen
Regn udenfor
Alene tid
God stund
Ro
Kreativitet

Ren terapi og et fastelavnskostume tager form...

15 marts 2011

Lidt mere fastelavn!

Som tidligere nævnt ville jeg gerne vise jer et billede af børnene med sminke. De her to billeder er det bedste jeg har. Det er på vej hjem fra fritten, hvor vi skulle hjem til min dejlige kusine og have fastelavnsboller og kakao. Et smukt vejr var det, helt forårslunt, lige til at gå uden jakke, dejligt.
Og så er der bare noget skønt over billeder der er taget udendørs!
Sminken er blevet peppet lidt op på Rose, for gråden efter et slag i ansigtet med køllen til tønden havde vasket den oprindelige krigsmaling væk. Max har også fået tværet sin sminke væk, der havde ellers været et lækkert "mother fucker skæg".
Jeg er vild med Roses smil på det billede hvor de står foran kusine Ninas dør. Max er ikke til så meget fjol foran kameraet, hvilket ses tydeligt.
Begge havde haft en god dag og var stolte og glade over deres hjemmelavede kostumer, som de synes var meget smartere end de købte. Klap på skulderen og tak mor fordi du har knoklet mange timer... Men det var sjovt at lave!!! Og jeg gør det meget gerne igen næste år!

06 marts 2011

Fange nr. 313 og Dansende elg

Her i køkkenet ligger der 2 bunker klar til børnene står op i morgen. Fastelavnskostumerne er færdige, og jeg er selv både ganske tilfreds og stolt over resultatet. Max og Rose er også rigtig glade, Rose kan slet slet ikke vente.
Inden de hoppede i nattøjet fik de kostumerne på, så vi kunne forevige dem. For når de kommer hjem fra skole i morgen kan jeg godt forestille mig at de er noget nussede, så her kan i se dem iført kostume men uden sminke, det må i vente med...



04 marts 2011

Man ku da osse være en zebra?


Mens jeg stod og malede striber på stoffet der skal være en fangedragt til Max, tænkte jeg at jeg da også kunne lave ham til en zebra! Jeg undlod at spørge ham, for jeg kender svaret: Nej! I går aftes da jeg havde klippet alle dele, tænkte jeg hvad med at være en læge? (så kunne jeg nemlig slippe for at male striber i laaaaange baner). Men den gik ikke! -derfor nok heller ikke zebraen.

Jeg holder vejret mens jeg maler, for det er noget sjask at stå med i køkkenet, begge børn er hjemme, og inde på værelset i fælles leg, hvilket er et SÆRSYN herhjemme!!! Har bedt om totalt arbejdsro så jeg kan komme igennem det her malerarbejde uden at det ender med et kulsort køkken.
Jeg er stadig syg, og ikke på toppen, så jeg arbejder mig stille og roligt gennem striberne, og ser frem til en aften på sofaen helt alene. Anders skal i byen og børnene tidligt i seng...

Såddan ser mit spisebord ud lige nu:

Lækkert ikke?

Nå tilbage til arbejdet, der er også en indianerkjole der skal syes!
Hvad skal du eller dine børn være til fastelavn?

03 marts 2011

"Fastelavn er mit navn..."

Så er stoffet til 2 gange fastelavnskostumer købt, nu er det bare med at få indianerpigen og straffefangen klar til mandag morgen...
Jeg synes fastelavn er så dejlig farverig, fantasifuld og festlig. Og jeg sidder GERNE og syr på kostumer til børnene, også selvom det blot er til den ene dag... Men der skal altså heller ikke kigges efter i sømmene, for det skal gå hurtigt...
Fandt lige lidt billeder frem af kineserpigen og Anders and fra sidste år.