Strikketøj

Jeg kender en rigtig sød og dejlig én som snart får en lille baby. Til hende (eller rettere til babyen) strikker jeg et tæppe.
Det skal være mig en KÆMPE glæde at den lille ny skal putte under dette tæppe, eller en dag måske sidde og lege på det...
Der er et stykke vej endnu, men jeg når målet, og jeg NYDER at strikke det...

Kender du frøken strik?

Jeg gør ikke, men det tror jeg at jeg snart kommer til... Se lige her:

Hvis jeg dog bare havde en bil...

...så skulle den pyntes og gejles op til opmuntring og glæde i gadebilledet. Måske min yndlingshækler ville hjælpe mig. Hendes kreationer kombineret med mine korssting og så lidt patchwork og ja så er vi der næsten. Veninderne mine må meget gerne være med,  Marie & Mille kunne få lov at skrive lidt sej tekst på, og  Line du kunne med garanti sy noget smuk betræk til sæderne!   -og ja SÅ tror jeg vi er der...
Tjek denne ud hos min kusine...

-det er da dejligt med farver i gadebilledet... Synes du ikke?

Hende Puk hun er så sød!

Efter en EL O ER TE E  dag på arbejde i går, og efterfølgende hovedpine, (som hang ved indtil op af formiddagen i dag), lunede det godt nok da jeg kom hjem og så hvad postkassen gemte.
Med det samme kunne jeg genkende den sirlige håndskrift udenpå pakken der var til mig.
Hende Puk hun har igen igen sendt mig lækre sager. Ikke kun derfor er hun sød, hun er bare sød og dejlig! Og så er hun så sej til at hækle!

Puk hvis du læser med, så se lige nederste billede. I dag i håndarbejde havde jeg inviteret til strikke café. Børnene inviterede mødre, bedstemødre eller andre familiemedlemmer som kan strikke og havde lyst til at lære fra sig. Jeg havde lavet te og købt julekager. Der sad jeg og sagde at jeg ikke kan hækle, og fik så lyst til lige at afprøve min kunnen... Hende fra 5.B der sad ved siden af mig synes bare det var overfedt... Jeg er dog ikke meget for at vise resultatet her, for der gemmer sig de vildeste hækledamer her i blogland...

Tag lige og se billederne her, og mon ikke én nikker og forstår hvorfor jeg blev glad?

Strik til ham & hende

Jeg er igang med et halstørklæde til Anders. Farven er fin, garnet lækkert og blødt og kradser IKKE, pindende tynde og det bliver et rigtigt lækkert halstørklæde når det bliver færdigt. For første gang strikker jeg patent strik, eller det vil sige i bogen hedder det "falsk patent"! Det går bare laaaangsomt og det sluger uhæmmet af garnet! Heldigvis for Anders har det endnu ikke været så koldt at han har drømt om at have dette halstørklæde om sin hals!
Forleden dag fik jeg et flip, havde desperat behov for at have et håndarbejde mellem hænderne hvor jeg hurtigt kunne se fremskridt og da jeg længe har ønsket mig et vamset, langt, blødt og bredt halstørklæde, smuttede jeg til min lokale garn shop og købte 4 nøgler pink, for den solgule kunne man ikke få.
Det her går stærkt, og jeg nyder det. Nu er det så lige at jeg skal huske det andet projekt. For jeg selv har tons af halstørklæder, men min kære skattebasse har ikke noget, såehh...

Tube noget...?! Kan du hjælpe?

Min niece ønsker sig sådan et af de der (åbenbart) meget populære tubehalstørklæder eller hvad de nu hedder. Altså sådan ét man bare vikler nogle gange rundt om halsen og ikke slår en knude på ligesom et godt gammeldags halstørklæde (som jeg klart foretrækker). Men niecen min er 10 og når man er 10  går man op i den slags på en anden måde end når man er 39, ja ihvertfald hvis man er mig.
Nå men det er ikke om mig det her.

Kan du hjælpe? Jeg vil strikke hende sådan et i julegave. Jeg tænker at det da er simpelt?! Tykt garn, store pinde og en laaaang rundpin og så bare rundt og rundt indtil det har den "højde" det skal have...
Der er med garanti en derude i blogland som har strikket sig ét, som måske kan hjælpe og råde mig INDEN jeg smutter i garnbutikken?!

På forhånd tak!