Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

08 juli 2012

Ren hygge!


I disse dage er jeg i gang med at forberede undervisningen i håndarbejde til næste skoleår, jeg hygger mig gevaldigt med det. Er både i gang med en taske, en brødkurv, en bogtaske og nu et lille broderet bogmærke.
Arbejdet er i forvejen en fornøjelse, men bliver helt vildt meget hyggeligere når børnene invaderer den anden ende af spisebordet med tegnegrej, bøger, papir og glade stemmer!!!!!

25 juni 2012

På den store scene...

Helt ude til højre, med en ballon i hænderne står Rose på den store scene, sammen med alle de mange dansere.
Hatten af, de er dælme seje de akrobatiske-hiphop-jazz dansende unge mennesker. Stor oplevelse for både os publikum og for Rose at deltage i!

09 juni 2012

Ahhhhhh

Lørdag morgen, sol ind af vinduet, bagerbrød, kaffe, HELE familien har sovet længe, Max nuppede 12 timers søvn, weekenden er begyndt, og i aften står den på fodbold.... Ja glade er vi herhjemme...

05 maj 2012

Farvestrålende og fantasifulde kager!



Vi glædede os begge to, da vi gik hjemmefra, og vi var spændte på at skulle pynte vores egne ikke-spiselige cupcakes!
I dag bød Karen Marie og Stine på nogle skønne kreative og farverige timer på Gentofte hovedbibliotek hvor man kunne pynte kager, enten de hæklede eller male og dekorere dem af papmache. Da vi ankom, blev jeg noget overvældet af det jeg så. Et langt bord dækket med blomstret dug, og på bordet var der alt muligt gejl som kunne bruges til pynt. Perler, piberensere, knapper, bånd, pailletter.... Det var et paradis simpelthen.

Vi satte os til bords og gik i gang, begge med en af Stines fine hæklede kager. Rose er hurtigere til at bage end jeg så da jeg stadig sad og nørklede for at få det hæklede flødeskum færdigt havde hun lavede 3 kager og en mini.
Ja jeg hæklede nemlig, og du som følger med her eller kender mig, ved at jeg ikke har fanget det der hækleri, men jeg lod mig "overtale" af Stine og fik da hæklet noget lækkert lyserødt flødeskum rundt om min cupcake!!!

Ud over at det var dejligt at bruge et par timer på kreahygge var det en fornøjelse at møde Stine og Karen Marie. Det er nogle vældig flinke og dygtige damer. Og skulle muligheden komme for en workshop a la denne i dag, jamen så kan jeg VARMT anbefale den!

Da vi havde pyntet og snakket om cupcakes i 2 timer fik Rose og jeg lyst til en spiselig én af slagsen. På vej mod bussen besøgte vi et par bagere, men uden held. Men i stedet fik Rose sig en hindbærsnitte (hendes favoritkage for tiden), den blev nydt i solen og turen gik hjemad. Vi havde lidt travlt for vi skulle hente Max i lufthavnen...

På Stines blog kan du se flere billeder, bl.a. Rose i færd med at sy og min fine cupcake...

17 marts 2012

Fødselsdag for pigerne...

Nå Rose var det en god fødselsdag? 
"Ja det har været én af de bedste"!

25 februar 2012

Det kan kun blive en god aften...

Traditionen tro afholder min dejlige veninde gennem MANGE år i aften hendes årlige pigemiddag, og jeg skal med skal jeg!!!
Jeg glæder mig, jeg varmer op, jeg er alene, jeg hører høj musik og jeg er glad!!!!!

Tøj, sko, makeup og smykker er fundet frem, LOC synger for mig, øllen smager himmelsk.
Lækre ingredienser til byg selv pizza temaet er pakket sammen!!!
Snart hanker jeg op i min taske og bevæger mig ud i aftenen...
Prikken over i´et er nu nok at jeg er alene i morgen tidlig, så jeg kan sove uden at blive forstyrret og have morgenen helt for mig selv...

Aner du en vis tilfreshed???

12 februar 2012

Med slips og det hele....

Jo jo en snemand har da slips på!
Rose har sammen med de andre børn i gården bygget en flot snemand, som de stolte vist frem for fotografen.


09 februar 2012

Hende her kan jeg slet slet ikke stå for!




Hun hedder Luella. Smag lige på navnet er det ikke bare et dejligt navn, som er rart at sige?. Hendes mor er min veninde gennem mange år.
Forleden dag kom de to på besøg herhjemme, i 3 timer var Rose og jeg helt opslugt, kravlede rundt på gulvet og hev alt muligt babyvenligt legetøj frem. Ikke nok med at hun er en smuk pige, hun er sød og glad og ... Og jeg, ja jeg blev helt forelsket og havde bare lyst til at nusse og se på hende hele tiden!
Siden jeg så hende i søndags har hun lært at gå, nu kribler det i mig for at se hende igen...

13 januar 2012

FREDAG

Fredag aften er og bliver ugens bedste aften! Herhjemme ånder der af fred og ro, hygge og afslapning!
Rose har en veninde fra klassen på besøg til hygge og overnatning, de ser lige nu Disney sjov, Max læser "Hall of fame" og spiser popcorn, farmanden er ved at falde i søvn over computeren og jeg sidder her og hænger lidt, skriver dette blogindlæg og venter på X-faktor.
God fredag aften til dig!

26 november 2011

Loca loca lækker lørdag morgen!




Godmorgendrik. Børn under tæppe i sofaen foran "jul i svinget", farmanden putter under dynen og jeg hilser Frederiksberg godmorgen iført løbegear...
Musikken får mig i fart og i godt humør! Et smil bredte sig på mine læber da jeg hørte at det var Loca Loca der nu blev spillet i mine ører...
En lækker lørdag morgen!!!

20 november 2011