Supermodellerne

Da jeg boede i Paris var jeg så heldig at få adgang til de store Haute Couture modeshows. Dette takket være kæresten til en ven af familien. Ham der skaffede mig adgang, arbejdede for et firma som stod for lyd og lys og han gav mig et badge påtrykt firmaets navn. På den måde kunne jeg smutte ind og se med når supermodellerne spankulerede frem og tilbage på podiet.

Husker at jeg til at starte med stod bagerst, jeg var jo lissom ikke inviteret, men har også siddet på én af pladserne blandt publikum, hvordan jeg kom til dette, husker jeg ikke. (ØV jeg skulle have skrevet dagbog).
Af flere omgange (sæsoner) kom jeg med til dette fantastiske arrangement! Og alle gange havde jeg mit kamera med. Dengang foregik det med filmruller der skulle skiftes, så noget missede jeg i farten, når jeg lige skulle sætte en ny film i kameraet.
Frækheden og modet kom op i mig på et tidspunkt, og jeg bevægede mig HELT NED til kanten af podiet. Der stod jeg så omgivet af fotografer, og lige foran publikum, med udsigt lige op til modellerne og alle de fine kreationer!!! Jeg knipsede løs og det resulterede i en masse billeder og et album PROPPET med dem. Det var virkelig noget af en oplevelse, og et stort ønske blev opfyldt!!!

Dengang havde jeg klart mine favoritter, Nadja Auermann, hende synes jeg bare var flot, og hun havde noget særligt over sig og Carla Bruni var bare så smilende &havde sådan en naturlig æblekinde sødme over sig! Sørme om ikke jeg også kom til at flyve i Concorden med hende til New York en dag også, men det er en historie for sig...
Mange er vilde med Helena Christensen, selv har jeg aldrig fundet hende så fantastisk, og jeg må med beklagelse sige at når hun gik der på podiet var hun altså ikke den mest overbevisende.
Til gengæld kunne Naomi Campell virkelig noget, hold da fest hun er god til at gå! Claudia Schiffer og mine to ovennævnte favoritter overgik hende også i den grad.

I går da jeg ryddede op i nogle kasser, fandt jeg mange af de modekataloger som jeg har gemt fra mine år i Paris, og deriblandt dem hvorpå jeg har fået en stribe af modellernes autografer. Jeg forstå godt fascinationen og at en autograf kan være eftertragtet. Om jeg havde gjort det i dag ved jeg ikke, men da jeg stod der i mængden efter et show og de kom spankulerende gennem rummet, ja så var jeg altså ikke for genert til at spørge. Det foregik med et smil, og jeg lev helt varm indeni. Dengang var jeg i starten af 20´erne og optaget af alt dette på en anden måde end nu.
Desværre kan jeg ikke læse alle kragetæerne (måske du kan hjælpe) men jeg har tydet mig frem og gætter lidt...

Knus Carla Bruni

Til højre Helena Christensen og på hovedet gætter jeg på Nadja Auermann

Aner slet ikke hvad der står... Desværre!

SUK jeg bliver helt nostalgisk. Nok var der forskellige udfordringer og ensomme stunder mens jeg boede i Paris, men der var dælme også mange gode stunder og oplevelser som jeg ikke ville have været foruden og som ikke ville være kommet til mig herhjemme...

Jeg er meget glad for at jeg har gemt disse autografer og skal da klart finde albummet frem med billederne...

La poule pondeuse

Til påske kommer denne fine høne frem. Den vækker minder og er til stor glæde for slikmundene herhjemme...
For MANGE år siden, da min farmor stadig levede, sendte hun denne fra Frankrig og hjem til os i Danmark. Det er helt vildt at den stadig eksisterer og ikke er gået i stykker, når man tænker på hvor mange gange vi er flyttet siden da og hvor mange der er blevet trykket på dens ryg.
Dette takket være min mor som har været så god til at bevare og passe på ting!
Endda original emballagen er der endnu, dog lidt smadret, men hvert år når påsken er slut kommer den ned i samme æske og pakket væk.

Man fylder hønen med små sukkeræg, der er et hul i toppen, trykker nænsomt på den og ud kommer æggene i den lille kurv bagved. Jeg er VILD med den høne og det samme er børnene herhjemme. I år kom der ikke æg i, da vi ikke fandt de rigtige, så den har blot stået til pynt!

Året hvor vi fylder 40 år

 

Dem der kender mig og jer som følger med her på bloggen ved at fødselsdag er noget helt særligt for mig. I vores lille familie holder vi gerne fødselsdagsfri, på ens fødselsdag skal man forkæles og ikke i skole. -Heldigt er det at både Max og jeg har fødselsdag i sommerferien...

Jeg har 2 veninder som jeg har kendt i 100 år. Faktisk siden 4.klasse. Som tilflytter fra København til en lille bitte by på Sydfyn, betød det uendeligt meget at jeg mødet Rikke og Mille, for det var ikke helt nemt at være hende fra storbyen, og så kom jeg oven i købet med et mærkeligt navn...

Gennem årene har der været længere perioder hvor vi ikke har set hinanden, 2 af os har været bosat i udlandet i en årrække, og så er der bare sket så meget, nu bor den ene på Fyn igen, og har sit liv der.

I tirsdags på selve dagen, kunne jeg fejre Mille, den første i rækken som jeg kunne sige "tillykke med de 40 år" til. Det er stort at blive 40, jeg selv glæder mig og fornemmer at en ny periode af mit liv begynder, en periode som jeg glæder mig til.  

I går tilbragte jeg en dejlig og hyggelig med Rikke og skønne damer i anledningen af hendes 40 år senere på ugen.

En sms fra Rikke tikkede ind her til formiddag, og denne bid af teksten synes jeg særligt godt om:

"Kære veninder. Tak for i går. Det var skønt at se jer alle sammen. Hvor 20´erne var mændenes tiår, og 30´erne børnenes, må 40érne blive venindernes..."

Jeg er SÅ glad for at fejre netop de to piger!

Og ja så er jeg den næste, men der er lige nogle måneder til, sådan ca.4!

04.12.96

Jeg husker ret tydeligt den store bakke med græssende får, udsigten deroppefra og fornemmelsen i kroppen. Inden vi mødtes. Dengang for mange år siden, da jeg var 16 år og forelsket. Det var gensidigt. Vores veje skiltes og der skulle gå 8 år førend vi igen mødtes.
Jeg husker følelsen i kroppen, spændingen, inden jeg igen så Anders! Kontakten blev genetableret!
D.4/12-96 ringede jeg på hans dør og blev budt indenfor i lejligheden der senere skulle blive vores fælles hjem!
15 år senere... 2 børn, 2 flytninger og mange oplevelser rigere.
Det lyder helt vildt, 15 år!!!
Når man har været gift i 15 år hedder det krystalbryllup...
Jeg er meget taknemmelig og glad for alt hvad der er kommet siden den dag hvor jeg opsøgte ungdomsflammen!

Postkort

Selvfølgelig skal Rose da have post mens hun er på koloni. Max har skrevet postkort som hun nok har modtaget i dag, og i morgen vil dette postkort nå hende. Hun ønskede sig et postkort frem for brev, så det skal hun få!

Jeg mindes dengang jeg gik på efterskole, og et af dagens højdepunkter var når posten blev delt ud. Min søster og mor var meget flittige til at skrive breve og at sende små pakker. Nu er det så mig der sender post afsted til mit barn...

Photo challenge dag 26

Denne bog er MEGET gammel. Jeg har fået den af min mormor, og jeg er så glad for at jeg fik den inden hun døde.
For rigtig rigtig mange år siden gik hun på Maria forbundet, nu Kastanjevejen efterskole, og kogebogen er fra den tid. Den er godt slidt, og står derfor gemt inde blandt mine dagbøger & notesbøger, nænner simpelthen ikke at have den ståeden i køkkenet blandt alle vores kogebøger.
Det er en fryd at kigge i den, jeg nyder at betragte den sirlige håndskrift og er imponeret over hvor fint de forskellige opskrifter er ført ind i alfabetisk rækkefølge og med sidetal.
Den bog betyder meget for mig, og jeg er meget beæret over at den bor her hos mig!

Jeg er stolt og ret imponeret!

I dag har Max og jeg været hjemme sammen. Han har været syg med hovedpine, der dog heldigvis hurtigt gik over igen, og jeg havde en skemafri dag.

Han havde lyst til at brodere videre, om det er for at imponere håndarbejdslæreren eller fordi han faktisk synes det er meget hyggeligt, er jeg ikke helt klar over. Men nok en kombination, for han går virkelig til den!

Egentlig skulle der have været et lille motiv, en milkshake, ved siden af navnet. Men så fik han den idé at der skulle stå Max men med andre slags bogstaver. Han fik en stor stak "Cross stitch" blade og gik på opdagelse i dem efter et spændende alfabet.

Det han valgte havde jeg ikke prøvet før og jeg synes det så noget kompliceret ud for hans niveau, men det var det som det skulle være.

Vi satte os til rette ved spisebordet, med hver vores nål og tråd og gik i gang, han med sit navn og jeg skulle lave noget til arbejdet. 

Det kører bare for ham, jeg skal næsten ikke hjælpe længere, han kan selv "læse" mønsteret og se hvor det næste kryds skal sættes. Men det med at hæfte ende, pille op ved fejl og at tråde nålen, gør jeg for ham, for det har han slet ikke styr på.

Jeg synes med rette at han kan være stolt, det er jeg i hvertfald!

Her lidt billeder fra spisebordet der i formiddags var fyldt med Cross stitch blade, bøger, broderigarn, sakse m.m...

Der var engang for mange år siden, da jeg var barn, og jeg havde sat mig for at nu skulle jeg lære at sjippe. En tidlig weekend morgen stod jeg op, gik ind i stuen og hev sjippetorvet frem. Om jeg lærte det den dag husker jeg ikke. Men det viser da at jeg var temmelig opsat på at lære det. Jeg tror lidt at Max havde det sådan med hans broderi...

Vive la France

Indimellem får jeg en helt særlig fornemmelse i kroppen og bliver fyldt at et specielt savn! Jeg kan godt komme til at savne Frankrig rigtig rigtig meget. Og når jeg får den følelse er det at jeg tror jeg forstår hvordan 2.generations indvandrene i Danmark har det, tror jeg forstår deres frustration og følelse af at være splittet mellem to lande, to vidt forskellige måder at leve livet på, to forskellige trosretninger... Nu er Frankrig og Danmark måske ikke vidt forskellige, der er ihvertfald andre lande som ligner hinanden meget mindre! Men alligevel, så er der alligevel visse forskelle.

Som 21 årig flyttede jeg til Paris hvor jeg boede 3 år. Det er 3 år som jeg tænker tilbage på med glæde, varme og vemodighed. Jeg var ung, måske lidt naiv, nysgerrig, drømmende... Jeg husker tydeligt da jeg stod foran Madeleine kirken midt i Paris med mine store tasker og var klar til at indtage byernes by...

Mit hjerte banker meget for Frankrig, og jeg føler mig i den grad hjemme der! Hver gang jeg sætte benene på fransk jord bliver jeg helt rolig og glad inden i, og når de skønne radioreklamer fylder rummet er det bare som det skal være...
Da jeg var mindre var der mange der fortalte mig at det da er noget af en gave at vokse op med 2 sprog... Jeg skulle blive noget større førend jeg selv forstod hvilken gave det er. Samtidig må jeg sige at jeg indimellem har synes det har besværliggjort mit liv en smule. Især her i mine voksne år, hvor jeg kan have det som om der er noget af mig som mangler, måske den del af mig der stadig går rundt langs Seinen???

Mine børn har fået navne som nemt kan siges af en fransktalende, de taler ikke fransk, men jeg ville ønske at de gjorde. Det er bare ikke så nemt lige at lære dem det. Min far havde den fordel at min mor også taler sproget, og de talte sammen på fransk foran os, så det var nemmere for mig og min søster at lære det.
Jeg har overvejet den franske skole, men fik alligevel kolde fødder, så det er op til mig at få lært dem det smukke dejlige sprog! Et sprog der er så rigt og har så mange muligheder. Jeg har ærlig talt nogen gange svært ved at finde de rette ord på dansk, og føler jeg bliver hæmmet af at det er så fattigt, og måske derfor kan lyde lidt fumlende når jeg taler... På fransk såvel som andre sprog kan et ord have flere betydninger.

I dag er det d.14.juli Frankrigs nationaldag, Bastilledagen. En dag der byder op til fest i de små franske landsbyer og militærparade på Champs-Élysée. Åh jeg gad godt stå med en kølig Pastis i hånden og skåle og feste med de tossede franskmænd lige nu. Men jeg sidder i regnfulde København, så jeg må få Frankrig hjem til mig...
Vi har netop indtaget Croissants og café au lait, bordet var dækket med tallerkener som jeg har arvet af min afdøde farmor, og det var sgu lige før at der kom en fransk CD på anlægget... Men manden i huset er besat af Tour de France, så det kører konstant i denne tid. Men det passer jo helt ind i det franske tema...

Herhjemme bliver vi hvert år på Bastilledagen mindet om da Max kom til verden. For 10 år siden satte en blærebetændelse fødslen i gang (var i 32.uge). Men selvfølgelig midt i en totalt spændende etape i Touren, hvor Jalabert kæmpede for netop den dag at vinde etapen. Så mens jeg stod der i døren med våde øjne, pænt nervøs efter at jordemoderen havde sagt at jeg skulle komme på hospitalet NU, sad Anders og hoppede på kanten af sofaen og var helt spændt og opslugt af tv´et! Samtidig med at han udemærket var klar over der var noget andet der var meget vigtigere...
I overmorgen fylder Max 10 og det glæder jeg mig rigtig meget til at fejre. Har gode gaver til ham og en dreng i huset der også glæder sig helt vildt!

Nu bor jeg jo sammen med en pæredansker, født og opvokset i det sydfynske, og der spiser man altså ikke Foie gras eller Créme brûlée så det franske tema stopper lissom her, og snart går han i gang med frikadellefarsen...

Det kan måske godt lyde om som jeg bare synes at Frankrig er det bedste sted i verden, men ELSKER det lille land som jeg er født og opvokset i!

Når nu jeg ikke kan svinge ned til en lækker fransk bager, må jeg "nøjes" med hvad jeg kan få herhjemme. Men når det så er sagt så er Seven-eleven altså rigtig gode til at lave Croissants, faktisk smager de som en god smørsag fra en fransk bager...



P.S.:
Kender du sodavanden Orangina? Den har jeg drukket et utal af i min barndom, og jeg husker hvordan jeg faldt pladask for flaskens form første gang jeg så den! En dag for nu mange år siden gik jeg tur i indre by. Jeg kom forbi Léducation nationale, fik lyst til en Orangina og gik derind. Tjeneren kom og spurgte hvad det skulle være. Jeg bestilte en paté sandwich og en Orangina. Han så underligt på mig, og kom ganske kort efter med en Orangina. Det viste sig at han netop havde fået sin første sending af Orangina, han var den første i Danmark der kunne servere Orangina på en café, og her kom jeg bare ind fra gaden og bestilte den som det mest naturlige. Jeg husker det som om jeg fik den gratis, god og lækker var den ihvertfald...

 

Fortsat god dag til dig. Nu skal jeg tilbage til virkeligheden. Rose er ved at sy en bamse og har brug for min hjælp, men jeg skulle jo bare liiiige skrive dette indlæg...

Ansigstløfning til strygebrættet... (kan du hjælpe?)

Nu er det vist på høje tid at der kommer nyt betræk på mit strygebræt. Det strygebræt har mange år på bagen, det stod i mit barndomshjem, så der er i årenes løb blevet strøget meget på det. Betrækket er i en ussel tilstand, men har også siddet på i mange år efterhånden. Jeg har netop taget det af, og fandt nedenunder endnu et betræk og nedenunder igen et gustent lag skumgummi eller noget i den stil.
UF tænkte jeg og blev så glad for at jeg nu har tid til at sy et nyt fint betræk!

Mit spørgsmål er så. Ja måske er det dumt, men jeg bliver nød til at være helt sikker. Kan man lægge et lag pladevat nedenunder stoffet? Grunden til at jeg spørger er at materialet jo skal kunne tåle høje varme grader!
Kan du hjælpe mig?

Tjek lige de her billeder... For nylig strøg jeg vliseline på ét af hullerne, men der er kommet andre huller til siden da... (jeg er også kommet til at klippe hullerne større,  jeg arbejder enormt meget på strygebrættet, det fungerer som mit andet arbejdsbord).

Minder

Da vi i går kunne komme ind i vores 2 kælderrum UDEN at få våde fødder, begyndte det store arbejde. Jeg havde godt set at der var en flyttekasse som havde fået MEGET vand. Men jeg anede ikke hvad denne kasse indholdte! Da jeg fik den op i lyset så jeg til min store ærgrelse at det var den værste kasse af alle som havde taget skade!!!! Breve, dagbøger, karakterbøger, eksamenspapirer, ren nostalgi. Mit første pas, min første kontaktbog fra 1.klasse. ØV ØV ØV!!! Jeg var grædefærdig. Kunne det da ikke bare have været julepynt, eller luftmadrasser som havde fået vand.....

Nu sidder jeg med dagbøgerne fra en fantastisk rejse ved min side og prøver at tyde hvad der står. En rejse der betød noget helt særligt. Mine forældre mødte hinanden i Israel da de var meget unge, de forelskede sig og blev sidenhen gift i Danmark. Hele min barndom har jeg hørt om landet og kibbutz livet. Sommeren 1997 rejste min mor og mig til Israel og havde der 10 super spændende og dejlige dage, fejrede bl.a. min 25 års fødselsdag på toppen af Masada....

Nu vil jeg læse mig gennem de fugtige sider og mindes en dejlig ferie!

"Mest af alt holder jeg af hverdagen"

Inden min onkel gik ud af døren i går, for at køre hjem til Ærø, sagde han at han nu glædede sig til at komme tilbage i hverdagen igen. Der sad jeg i nattøj på min mors sofa, dagen efter bisættelsen med savnet i kroppen og var umådelig træt! Jeg har det fuldstændig som min onkel, og der er garanteret andre i familien der tænker det samme... De sidste 9 dage har været helst specielle, mange følelser og tanker har drønet rundt i min krop. Det var en tung uge på arbejdet ovenpå min mormors død sidste søndag, men jeg gennemførte den. Fredagen kom, hvor kufferten skulle pakkes og jeg skulle tage stilling til hvilket tøj jeg skulle have på om lørdagen i kirken, puha den var svær. Men jeg synes jeg fandt på noget rigtig fint til sidst, og noget jeg tror min mormor ville have kunnet lide.

En afsked med en man har kær er aldrig sjov. Men det gør det nu noget nemmere når personen der dør er 89 år, har fået sig 4 børn, 10 børnebørn, 7 oldebørn,  rejst jorden rundt, strikket og syet en masse... Min mormor var en sej og beundringsværdig kvinde, som min mor udtaler det "en rollemodel og ledestjerne", ja mor du har ret!
At stå der i kirken, og høre min onkel synge solo, var meget rørende, selvsamme kirke som min morfar var præst i og mine forældre er blevet gift i. Bagerst i kirken sad jeg omgivet af min søster, vores mænd og alle vores børn, jeg er meget glad for at alle 5 unger var der sammen med min søster og jeg. Det var en stærk oplevelse både for børn og voksne. Men jeg er af den mening at det er sundt at børnene får det med også, og tænker nu på min lille Rose der vinkede til min mormor da rustvognen kørte afsted med hende...

Jeg tog en ekstra dag, og har været hos min mor til i dag. Hun har været meget sammen med sin mor til det sidste, så der vil være et tomrum nu!!! Jeg er glad både på hendes og mine vegne for den ekstra dag sammen.
I går sad vi i solen, på kirkegården, betragtede de mange flotte blomster der ligger og pynter der hvor min mormor kommer til at ligge. Der sad vi i solen i lang tid og snakkede om familien mens vi kunne se på præstegården og skolebygningen og markerne, de smukke omgivelser hvori min mor og hendes søskende har haft deres barndom.

Kære mormor, du er elsket, og du vil være savnet. Tak for alt!

Mens jeg skriver sidder jeg i toget på vej hjem til København, min lille familie, arbejde, indkøb, møde, løbeture.... Jeg ser frem til at komme tilbage i hverdagen...

"Mest af alt holder jeg af hverdagen"

Dan Turéll

Flaget er på halv

Der er sket det ulykkelige at jeg i søndags sagde mit endelige farvel til min elskede mormor. Hun blev 89 år, og hun er et bedre sted nu, ingen tvivl om det, men ondt gør det!!!
Lørdag var en smuk solskinsdag, vinduet stod åbent ind til hendes soveværelse, en kat vovede sig ind og hilste på selskabet, vi der var omkring hende kiggede fotoalbums, snakkede, grinede & græd sammen.
Jeg tænker nu tilbage på dejlige minder og stunder sammen med min mormor. Hos hende måtte man få pålægschokolade, hun serverede hjemmelavet is med karamelsauce, byggede de sejeste biler i sandet ved Vesterhavet, lærte mig at strikke og tog mig med på skitur.
Jeg har for første gang på egen krop oplevet hvad det vil sige at miste en som jeg virkelig elskede højt og som betød meget for mig. Det er ikke sjovt, men det er heldigvis med positive og dejlige minder!
På lørdag rejser vi til Jylland til bisættelse, og så starter et nyt kapitel!

Hver gang jeg træder ind i mit soveværelse, bliver jeg helt varm indeni, for der hænger lysekronen som jeg har fra min mormor, den pynter og den spreder både glæde og lys...

Min helt egen lysekrone

Siden jeg var en lille pige har jeg vidst at denne lysekrone en dag ville komme til at hænge i mit hjem. Jeg var ikke gammel førend jeg en dag hjemme hos min mormor udbrød "mormor når du dør vil jeg arve din lysekrone". Min mormor har haft det system at hun har sat små hvide labels under vaser, bagpå billeder m.m. hvorpå der stod navnet på den person i familien som skulle arve de forskellige genstande. Smart synes jeg. Dog var der alligevel en del uden navn på da hun sidste sommer flyttede på plejehjem...
Egentlig tænkte jeg at det var temmelig malplaceret med en så fin prisme lysekrone i en Nørrebro lejlighed med IKEA skabe og andet sammenskravl. Faktisk var jeg lige ved at lade hende sælge den, og kan få helt åndenød ved tanken om at den nu ville hænge i et andet hjem, hos nogen som slet slet ikke har de minder med lysekronen som jeg har!
Jeg kom heldigvis på andre tanker. Lysekronen kom til Nørrebro, og har stået i en flyttekasse ihvertfald et halvt år, inden Anders tog affære og hang den op for et par uger siden.
Inden da var jeg blevet overbevist om at den da selvfølgelig skulle op at hænge og det skulle være i vores soveværelse. Det var dette indlæg hos min skønne kollega Sidsel der inspirerede mig...

Nu hænger den i soveværelset og jeg er VILD med at have den hængende. Måske det ikke kommer så tydeligt frem på billederne nedenfor, men den giver et rigtig rart og behageligt lys! Må hellere få sendt et billede til min mormor så hun kan se at den er kommet op.
Se her og nyd min smukke prismelysekrone...

Et år er gået

Et år er gået siden jeg skrev mit første "rigtige" indlæg her på bloggen, indlægget med overskriften januar blev starten på noget nyt. Det blev en tradition at jeg d.4. i hver måned skrev et indlæg om hvad der skulle ske i den kommende måned.
At det faldt på d.4. januar skyldes at netop den dato betyder noget særligt for mig, da det er årsdagen for hvornår Anders og jeg blev kærester. I dag er det hele 14 år siden. GISP det lyder vildt! men når jeg så tænker tilbage så har vi da også lavet og oplevet en hel del både sammen og hver for sig!


Januar indlægget blev også starten på noget nyt. Jeg havde netop oprettet min blog, inspireret af min dejlige kollega Sidsel, og husker helt tydeligt hvordan jeg havde det da jeg sad og kiggede på skabeloner, skrifttyper og farver... -igen det der med dufte, årstider og lys !

Da jeg oprettede min blog for et år siden, anede jeg ikke hvilken verden der ville åbne sig for mig. Jeg anede ikke at der fandtes så mange spændende, inspirerende og kreative kvinder, anede ikke at der fandtes så mange blogs, ja begrebet var ret nyt for mig! Jeg blev bare mere og mere opstemt og glad over den verden der åbnede sig for mig, jo mere jeg bevægede mig ind i blogland!
Det er magisk, inspirerende, motiverende, spændende.... at følge med på de mange farverige blogs jeg følger. Bag disse blogs gemmer der sig mennesker som jeg ikke kender, men med tiden føler jeg at jeg kender dem selvom vi aldrig har mødt hinanden, sådan er jeg sikker på at nogle er jer andre bloggere og bloglæsere også har det!?

Gennem bloggen har jeg været så heldig at lære en at kende, sådan rigtigt, jeg har nu lært Puk at kende, og det er bare noget af det bedste der skete i år 2010. Det var en meget positiv oplevelse, og jeg er meget glad for at hun nu er i mit liv!

Nu sidder jeg så her et år efter og tænker både tilbage på året der er gået og det år der netop er gået i gang. Tænker over min livet på min blog, de besøgende og indholdet, tænker på om der skal ske nye ting, udover ændringen af bloggens udseende... Mens jeg har siddet og skrevet dette indlæg har jeg besluttet mig for ikke at fortsætte med månedsindlæggene som før, men hellere skrive dem efter at måneden er gået. Men om det bliver sådan er jeg ikke helt sikker på. Har ikke lyst til at sætte mig fast på noget. Vælger dog ikke at skrive om alle de ting der skal ske i januar, synes det er lidt kedeligt og lidt pligt agtigt, og det er altså heller ikke fordi der sker så meget spændende denne måned. Lige bortset fra at der kommer børnepenge...

Til dig der læser med vil jeg sige at det er jeg rigtig rigtig glad for! Det rører mig og glæder mig at der er nogen der følger med. Når du alligevel kigger forbi, håber jeg at du vil snuse lidt rundt til de andre indlæg på bloggen. Ligeså håber jeg at du vil skrive en kommentar, det bliver jeg så glad for. Så kan jeg også se at du har været her. Jeg tager gerne mod ris & ros og gode råd, kommentarer til de kreative projekter jeg har gang i eller indblanding i diverse emner om børn og familie m.m. Håber at høre mere fra dig i det kommende år.

I dag er sidste dag i min dejlig laaaaange juleferie. ØV BØB BUSSEMAND !!! Jeg ELSKER ferie, jeg er vild med at have tid hjemme, at være i mit hjem i dagtimerne. Kan godt lide at nusse rundt herinde og mærke livet passerer forbi udenfor vinduerne!
Kan også rigtig godt lide mit arbejde, og næsten alt der følger med det. I morgen skal jeg op på hesten og vender snuden mod Gentofte, skal gense dejlige kollegaer og mine skønne 24 rollinger i 3.A.
Et nyt år er igang, og jeg må hellere følge med...

Endnu en gang ønsker jeg alle godt nytår. Held og lykke med det kommende år, gid det må gå jer som i ønsker det. Mine nytårsfosæt er skrevet ned, i min kalender for 2010, og er lige til at tage frem og kigge på ved lejlighed.

Allersidst en hilsen til min Anders, som godt nok ikke læser med. Men nu da det er årsdagen skal han da lige have en lille hilsen. Jeg elsker dig og er glad for de mange år, og oplevelser vi indtil videre har delt. Jeg er glad for vores to børn, og vores lille firkløver. Tak!

De glade dage og gode minder fra det bedste fritidshjem i verden!!!

Plastik fantastisk og knapt så fantastisk...

Kan du huske denne her ?:

Og dem her?:

Forleden dag på en super hyggelig slentretur med børnene, gik jeg med på an kiggetur i legetøjsforretningen. Der blev selvfølgelig plaget lidt, og Rose fik en lineal til penalhuset og max stod tålmodigt og viste alt det frem som han ønskede sig i fødselsdagsgave.
Selv købte jeg et fedt stort puslespil på 1000 brikker som jeg glæder mig til at lægge sammen med resten af familien.
OG OG OG så fandt jeg de her plastikting i ser på billedet. Total nostalgi. Helt glad blev jeg og købte det fluks!
Men ak plastik er ikke hvad det har været "slangen" er lavet af noget grimt umuligt plastik og slet ikke så fed som da vi var børn! Men lidt sjov fik jeg da med den. Til gengæld var det et hit med de der perledimser, jeg fik lavet mig et smukt armbånd. Undrer mig dog til stadighed over hvorfor der er en øloplukker som en af de få figurer der findes af dem...
Se her mit smarte armbånd

Snukt og smukt... Men lækkert ihvertfald... Ved nærmere eftersyn er plastikken vist heller ikke her så fantastisk...

Langt væk hjemmefra !!!

Når man er langt væk hjemmefra så er det så rart at se, spise, lugte eller opleve noget der minder om hjem. Og hvad er hjem egentlig? Det er ligesom tid et interessant begreb!
Jeg får indimellem et kæmpe savn, stik i hjertet, ser en masse billeder for mit indre, og mindet om at jeg har et andet hjem. Det hjem er Frankrig. Mit andet fædreland. Et land der altid gør mig glad, stolt, nostalgisk og tryg.
Hver gang jeg sætter benene på fransk jord, og især i Paris hvor jeg har boet 3 år,  får jeg det så godt og siger til mig selv "ahhh så er jeg hjemme". Desværre har jeg ikke mulighed for at besøge Frankrig så ofte som jeg gerne vil. Men heldigvis kan jeg skabe en stemning omkring mig som giver mig en lille smule Frankrig eller Paris. I går var det da jeg dryssede mit favorit krydderi Herbes de Provence over kyllingen. Omkring kyllingen var der hele fed hvidløg og rødløg i store stykker. Sådan en sag skal ikke stå i ovnen lang tid før der spreder sig en duft af Frankrig omkring mig, ahhhh hvilke herlige følelser jeg så bliver fyldt op af.
Vive la France !!!

P.S. Jeg er født og opvokset i Danmark, med fransk far og dansk mor, har kun boet i Frankrig i 3 år af mit nu 37 år lange liv. Hvis jeg har sådan en stærk tilknytning og til tider så stort et savn, hvordan har de mennesker omkring os det så ikke. Dem som er rejst her til, dem som er født i Danmark men af udenlandske forældre som ikke er født her. Her en opfordring til at rette en anden opmærksomhed mod de mennesker. Jeg er ihvertfald selv begyndt at forstå deres frustrationer, splittede følelser og opførsel!

Dette krydderi SKAL være i mit køkken. Herbes de Provence, det dufter, smager og er bare lækkert!

En blegfed kylling inden den begyndte at dufte. Nåede ikke at fotografere den færdig, inden der kom en gaffel i den. Så i må nøjes med dette billede.

En god afslutning

Snart kommer fredag. dagen hvor skolebørnene og os lærere får sommerferie. Selv husker jeg meget tydeligt den fornemmelse og de følelser der dominerede mig og mit humør på denne dag. Det var skoleårets mærkeligste dag. Både super dejlig fordi der foran os ventede mange ugers ferie og måske en spændende rejse med familien. Samtidig kan jeg huske én af de afslutninger hvor jeg med gåsehud sang en sommerferiesang sammen med klassen. Og faktisk blev jeg lidt vemodig eller tom indeni, for selvom det var en længe ventet dag, var det også lidt trist ikke at skulle se sine kammerater i så mange uger.... Kan du følge mig?

I år vil jeg sige at dagen er særlig på en anden måde. Det forgangne skoleår har været præget af et meget ubehageligt tilfælde af stress. Jeg knækkede nakken og havde et surt og hårdt efterår. Men takket være en leder som håndterede situationen på en god og tryg måde, de bedste kollegaer og ikke mindst kærlig og forstående opbakning og omsorg fra kæresten min, kan jeg igen cykle afsted til arbejdet med det største smil på læben. Og helt oprigtigt sige at jeg ELSKER MIT ARBEJDE !!!
Endvidere blev det hele meget bedre da jeg i torsdags cyklede hjem med en fastansættelses kontrakt i tasken!!!

På fredag er der sommerfrokost for alle lærere og kollegaer. En god anledning til at få sludret, skålet, danset, knuset og krammet og bare slappe af sammen med de bedste kollegaer i verden!
da den danske sommer er så total utilregnelig i år, og jeg ikke synes om mine tykke blege ben, har det været lidt af en udfordring at finde det perfekte outfit. Omdrejningspunket har været mine bryllupssko  som jeg bare så gerne vil have på, men hvordan og til hvad. De sorte bukser vandt, og en ny bluse er købt. Måske ikke så sommerligt, men pænt synes jeg og død behageligt at have på! Så kom an fredag jeg er klar og barnepigen er hyret, sommerferien ligger og lurer lige om hjørnet. 6 uger uden så meget som en eneste plan, nærmest da. Lige hvad jeg trænger til, så jeg for alvor kan puste ud ovenpå dette skoleår, en god afslutning!

Bryllups skoene

Jeg elsker alle mine glimtende øreringe, som sjældent kommer på, til på fredag har jeg valgt dette par.

Med disse to armbånd har jeg både min fars og mors familie tæt på mig.

 Bløde fine blomster i en dejlig farve. Jeg er glad for min nye bluse. -som vist egentlig er en kjole, men en kort en af slagsen, så jeg vælger at bruge den som en lang bluse...

Æggesnaps og de glade barndomsminder fra en anden tid!

Da jeg her til aften stod og rørte i dejen som senere skulle blive en omgang muffins, gled mine tanker endnu en gang tilbage til de glade dage da jeg gik i børnehaveklasse.
Med jævne mellemrum er der et bestemt billede der er kommet frem fra den tid, vi snakker år 1978, et dejligt år sammen med de to gode lærere, Ida og Harriet!
Billedet der står helt tydeligt er alle os glade børn, der hver sidder med et krus foran os og en teske i hånden. I kruset er der æg og sukker, og vi rører og rører, for at få os en lækker skummende æggesnaps som vi så bagefter slubrer i os. Lækkert tænker jeg, for dengang synes jeg det var himmelsk at få sin helt egen æggesnaps, det smagte jo fantastisk! Men samtidig undrer jeg mig, jeg væmmes også lidt men især fryder jeg mig over at det lod sig gøre, dengang talte man vist ikke om salmonella eller gjorde man? Det var også dengang pædagogerne røg og drak øl foran os på fritteren,og vi glade legede med bjørnekløer på en grund jeg sidste sommer fandt ud af dengang var en giftgrund. men fedt havde vi det i fritteren!
Da jeg så stod der og rørte så jeg pludselig en KÆMPE æggesnaps for mig, og måtte bare fotografere den og dele det her med jer!
Æggesnapsen er nu "forvandlet" til lækre muffins til sommerfesten i datterens klasse i morgen.

Gul har altid været en farve som jeg holder særlig meget af. Og dette ser da lækkert ud. Det får mig til at tænke på citronfromage, hvor blev den dessert lige af...? Den må jeg snart lave igen!