Til Gaia fra Gaia

Denne bog er julegaven til mig selv i år. At jeg købte en cd var ikke med i planen, men en ret spontan handling...
Jeg ser frem til at gå på opdagelse i min nye bog!

1. december

Der er altså noget magisk eller helt særligt over den dato, d.1.december. Julemåneden begynder og nedtællingen går igang... Endvidere er det international AIDS dag, OG så er det min dejlige veninde Lines fødselsdag. Højt hurra og tillykke til hende. Og en kær tanke til hende der bukkede under for den dumme sygdom.

I morgen er der med garanti mange mange børn der vågner op og er spændte. Først låge i julekalenderen skal åbnes, måske ligger der en pakke fra nissen, og første afsnit af årets tv-julekalender skal nydes...
Selv glæder jeg mig også til i morgen. Jeg håber at børnene er hurtigt ude af sengen, sådan at vi kan nå at læse første kapitel i vores julebog "Iqbal Farooq og julesvineriet", den har vi glædet os til længe. (Max og jeg siden vi for nylig var til et meget hyggeligt og intimt arrangement med forfatteren, og Rose fordi hendes skøre matematiklærer læser historier op om ham der Iqbal Farooq). Min klasse har fået samme julebog, så jeg får fornøjelsen af samme kapitel to gange om dagen de fleste dage...

På spisebordet ligger to fine gaver til Max og Rose, samt en hjemmelavet julekalender, bag lågerne gemmer der sig tegninger og små hilsener som mine elever, Anders og jeg står bag. I de indpakkede gaver er der en hjemmesyet julesæk til dem hver. Deres helt egen julesæk. Og i en julesæk skal der jo selvfølgelig være gaver. Så i løbet af julemåneden vil de kunne finde hyggelige ting i sækken... Det har de ikke prøvet før, så jeg er meget spændt på hvordan de tager imod det, meeeen mon ikke de bliver glade. Jeg mente mere hvad mon de siger, hvilken grimasse stikker de os når de ser gaverne på bordet...?

Dagen byder også på nogle meget hyggelige og afslappende timer i min 3. klasse, og om aftenen julefest for indskolingen sammen med forældre, hvilket plejer at være ganske hyggeligt.

En anden ting jeg rigtig godt kan lide det er at tænde kalenderlyset om morgenen. Når jeg tænder kalenderlyset kommer jeg altid til at tænke på gode og hyggelige morgener i mit barndomshjem. Morgener i det lille køkken sammen med min mor og søster! Måske min mor husker morgenerne anderledes, for hende var det måske stress, travlhed eller andet, alenemor med to børn der skulle i skole og hende selv afsted på cykel mod hospitalet. Men jeg har kun gode minder fra de morgener, tak mor!

I ønskes alle en god første december som jeg ser netop er startet. Det passede perfekt for nu er jeg færdig med at skrive og vil bare lige til sidst vise jer nogle billeder af julesækkene.

Tror du på nisser mor?

Det spurgte Rose mig om i morges. Både mine egne børn og mine elever har flere gange spurgt mig om jeg tror på sådan noget som nisser, julemanden & drager. Hver gang skal jeg gøre mig umage for at finde den rette grimasse, og lyde overbevisende i stemmen når jeg siger "Ja det gør jeg".
Med mine egne børn synes jeg det bliver sværere og sværere i takt med at de bliver ældre.

Jeg tror spørgsmålet blev stillet i dag, fordi Rose i går mente at have gennemskuet mig, og havde opdaget at det slet ikke er nisserne der kommer med adventsgaven, men at det er mig der har købt dem. For gaverne var jo pakket ind i det samme papir som vi selv har! Jeg måtte jo så fortælle at der sagtens kan være gaver der er pakket ind i samme papir fra forskellige mennesker, man kan jo have købt det samme papir... I alle de år vi har givet børnene adventsgaver har jeg gjort et nummer ud af at købe en rulle papir særligt til adventsgaverne, sådan at det ikke er indpakningen der røber mig. Men da jeg i går sendte Anders i Frederiksberg centeret efter adventsgaver*) og også bad om særligt papir, så han bare underligt på mig, og mente det var unødvendigt. Nu skal det siges at det der med opfindelsen af nisser der kommer med gaver herhjemme mest er min idé! Så jeg kan måske ikke forvente at han hopper med på legen.

Helt barnligt er det, eller jeg er barnlig, når jeg ser børnenes begejstring over hvad adventsgaven gemmer på, for jeg ville så gerne give dem et knus, få deres tak og sige at jeg er glad for at de kan lide det vi har købt til dem. Men når det er fra nisserne har jeg bare at se meget overrasket ud når pakkerne åbnes.
I går da Max fik en jumbobog som han længe har ønsket sig udbrød han et højt tak, helt tydeligt henvendt til Anders og mig, hvorefter han sagde nåhh nej, og Rose tilføjede "det er jo fra nisserne Max"!

I går fik jeg den tanke at jeg måske bør røbe overfor børnene at det er deres forældre der står bag!? Bliver de mon skuffet? Ødelægger jeg det hele ved at sige noget som de egentlig godt ved, men som de lader som om de ikke ved fordi de ligesom mig synes det er hyggeligt? Uha jeg er i tvivl. Tænker også at det måske nu er på sin plads at sige det, men alligevel ikke....

Hvad gør du? 
Kender du måske en som har afsløret sig overfor børnene?


*) Anders og jeg havde uafhængigt af hinanden tænkt at børnene i år skulle have en pakkekalender i stedet for advenstgaver. Men jeg kunne godt høre på Rose lørdag aften at hun forventede en gave næste dag og ganske godt kunne huske at sådan plejer det jo at være. Vi besluttede os så for at droppe pakkekalenderen og gå tilbage til det vi plejer. Også fordi vi egentlig synes det er en rigtig fin ting. Så får de noget hyggeligt hver søndag, og de er så søde når de står op sammen på advents morgenerne og leder efter deres gaver. MEN vi havde jo ikke noget klar. Så da børnene stod op og der ingen gaver var at finde, måtte jeg finde på noget. Forklaringen gik på at det havde sneet sådan om natten at nisserne nok ikke kunne komme frem til os, for der er jo mange børn der skal have gaver sådan en morgen. Men at de måske kom senere mens vi er på Rådhuspladsen for at se det store juletræ blive tændt... Den åd de råt!
Derfor skulle Anders babu babu afsted til centeret søndag mens børnene og jeg bagte kager...