Det kan godt være svært at komme ned i tempo når man endelig har ferie. For nogen sværere end for andre.
Sidste uge blev jeg spurgt om hvordan jeg formåede at slappe af og finde roen ovenpå et hårdt og travlt skoleår, krydret med en kedelig periode med stress + sygemelding.
Uden egentlig at have tænkt over det svarede jeg fluks:
"med to små børn og et par klipklapper kan man ikke andet end at tage den med ro".
Egentlig havde jeg planlagt at børnene skulle i fritidshjemmet en del af ferien så jeg kunne få lidt tid for mig selv. Jer som har små børn i huset kan nok nikke genkendende til at det kan være svært at "få lov" til at lave noget når der er feriebørn hjemme.
Den ene dag har taget den anden, vejret har været fremragende så den første uge boede vi simpelthen i gården, vi laver ikke meget og råhygger! Så sådan gik det, børnene og jeg får en LANG ferie sammen. De får lov at tage den med ro og ikke skulle afsted, afleveres og hentes... Jeg får det som jeg ville, en lang ferie uden mange planer så man netop kan skyde vasketøj og lign. til den næste dag!
Fra i dag af har farmanden i huset ferie i 3 uger, det glæder vi os alle til. Så skal han også nulle lidt rundt, men så kommer der nok nogle hyggelige udflugter på tapetet.
Men altså min opskrift på roligt tempo er stadig to små børn, med små fødder og bløde hænder der er dejlige at have i sine og så et par klipklapper. Ved ikke med jer, men jeg går bestemt ikke hurtigt i sådan et par!
Mens jeg har skrevet dette, har jeg nydt en kop kaffe i køkkenet og lyttet lidt til SommerSummarum som begge børn sidder og ser... Nu vil jeg smøre en Nutellabolle til dem og selv få mig noget morgenmad. Og glædes over at morgenerne er så lange som vi selv vælger!!!
