Viser opslag med etiketten ro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ro. Vis alle opslag

19 januar 2012

YES

Da jeg meget meget træt kom i tanke om at det i dag, ud over at være blad dag, også er seriedag, tænkte jeg bare YES.
Jeg ser frem til at jeg kl.22, slænger mig i sofaen for at nyde endnu et afsnit af "Downton Abbey".
Jeg skal ikke trætte dig med hvor meget jeg har cyklet i dag for at aflevere børn til fodbold og hip hop og hvor træt jeg blev af en 700 dages fest på årgangen.... TRÆT er jeg.
Så det skal gøre godt med totaaaal afslapning i sofaen!

09 juli 2010

"To små børn og et par klipklappere"

Det kan godt være svært at komme ned i tempo når man endelig har ferie. For nogen sværere end for andre.
Sidste uge blev jeg spurgt om hvordan jeg formåede at slappe af og finde roen ovenpå et hårdt og travlt skoleår, krydret med en kedelig periode med stress + sygemelding.
Uden egentlig at have tænkt over det svarede jeg fluks: 

"med to små børn og et par klipklapper kan man ikke andet end at tage den med ro".

Egentlig havde jeg planlagt at børnene skulle i fritidshjemmet en del af ferien så jeg kunne få lidt tid for mig selv. Jer som har små børn i huset kan nok nikke genkendende til at det kan være svært at "få lov" til at lave noget når der er feriebørn hjemme.
Den ene dag har taget den anden, vejret har været fremragende så den første uge boede vi simpelthen i gården, vi laver ikke meget og råhygger! Så sådan gik det, børnene og jeg får en LANG ferie sammen. De får lov at tage den med ro og ikke skulle afsted, afleveres og hentes... Jeg får det som jeg ville, en lang ferie uden mange planer så man netop kan skyde vasketøj og lign. til den næste dag!
Fra i dag af  har farmanden i huset ferie i 3 uger, det glæder vi os alle til. Så skal han også nulle lidt rundt, men så kommer der nok nogle hyggelige udflugter på tapetet.

Men altså min opskrift på roligt tempo er stadig to små børn, med små fødder og bløde hænder der er dejlige at have i sine og så et par klipklapper. Ved ikke med jer, men jeg går bestemt ikke hurtigt i sådan et par!




Mens jeg har skrevet dette, har jeg nydt en kop kaffe i køkkenet og lyttet lidt til SommerSummarum som begge børn sidder og ser... Nu vil jeg smøre en Nutellabolle til dem og selv få mig noget morgenmad. Og glædes over at morgenerne er så lange som vi selv vælger!!!

25 maj 2010

Hvilken morgenstund!

Godmorgen.
Klokken er 08:04. Her er HELT stille, kun lydene fra tastaturet og trafikken udenfor kan jeg høre.
Rose og jeg holder fri sammen i dag.
Vi skal brodere og sy tøj til hendes dukker.
Der skal også bages pølsehorn som hun skal have med på teatret. Hun og resten af balletskolen skal optræde på "Det ny teater" i aften.
Sådan en rolig morgenstund på en tirsdag er da guld værd, intet mindre end fantastisk.
Rigtig god dag til dig der kigger forbi.

31 januar 2010

Sne, vinter, søndag morgen og friskt bagerbrød...

Min far synes at vi skulle til bageren efter morgenmad, det er jo søndag ik...
I går aftes lød idéen ganske god og hyggelig og det er en ganske overskuelig gåtur... Men jeg anede intet om hvad vi ville vågne op til i dag.
For hulan det var et smukt syn der mødte mig her til morgen da jeg nysgerrigt kiggede ud af vinduet, HVIDT HVIDT HVIDT ligemeget hvorhen jeg så!
Min farmand, Max og jeg hoppede i tøjet og begav os afsted. Det er den smukkeste, roligeste og dejligste morgen jeg længe har oplevet. Man kunne ikke se forskel på cykelsti og fortov, og der var helt helt stille. Sikke en fryd for øjet!
Der er virkelig noget fantastisk over træer og grene med sne på. Og der kommer tit nogle virkelig smukke billeder ud af det.
Her et af mine. Flere kan man se ved at besøge snemappen...
Flot og smuk er den hvide sne.
Og en fin afslutning på januar, gad vide hvordan februar kommer til at se ud, det er spændende.