Photo challenge dag 6 - "barndomsminde"

Da jeg for mange år siden gik på fritidshjem lærte jeg at spille Kalaha, og jeg spillede det meget. Min mor har formået at gemme spillet i de mange år, og det bor nu hos mig, det er jeg hende meget taknemmelig for!
Jeg husker da Max begyndte på fritidshjem for 4 år siden, og han også lærte at spille kalaha. Ihhh jeg blev glad, tænk nu kunne jeg spille Kalaha med ham!

Dagens udfordring er interessant. Jeg har mange gode barndomsminder, og ville gerne have fotograferet Mørkhøjvej hvor jeg voksede op, skolegården jeg legede i, vores lille bitte have hvor vi legede i soppebassin og spiste fødselsdagsmorgenmad om sommeren, Vesterhavet, fritteren.... Før fangede mit blik spillet på hylden med spil og puslespil og bingo der var det gode barndomsminde, lige til at fotografere og dele med jer...

Flaget er på halv

Der er sket det ulykkelige at jeg i søndags sagde mit endelige farvel til min elskede mormor. Hun blev 89 år, og hun er et bedre sted nu, ingen tvivl om det, men ondt gør det!!!
Lørdag var en smuk solskinsdag, vinduet stod åbent ind til hendes soveværelse, en kat vovede sig ind og hilste på selskabet, vi der var omkring hende kiggede fotoalbums, snakkede, grinede & græd sammen.
Jeg tænker nu tilbage på dejlige minder og stunder sammen med min mormor. Hos hende måtte man få pålægschokolade, hun serverede hjemmelavet is med karamelsauce, byggede de sejeste biler i sandet ved Vesterhavet, lærte mig at strikke og tog mig med på skitur.
Jeg har for første gang på egen krop oplevet hvad det vil sige at miste en som jeg virkelig elskede højt og som betød meget for mig. Det er ikke sjovt, men det er heldigvis med positive og dejlige minder!
På lørdag rejser vi til Jylland til bisættelse, og så starter et nyt kapitel!

Hver gang jeg træder ind i mit soveværelse, bliver jeg helt varm indeni, for der hænger lysekronen som jeg har fra min mormor, den pynter og den spreder både glæde og lys...

Min helt egen lysekrone

Siden jeg var en lille pige har jeg vidst at denne lysekrone en dag ville komme til at hænge i mit hjem. Jeg var ikke gammel førend jeg en dag hjemme hos min mormor udbrød "mormor når du dør vil jeg arve din lysekrone". Min mormor har haft det system at hun har sat små hvide labels under vaser, bagpå billeder m.m. hvorpå der stod navnet på den person i familien som skulle arve de forskellige genstande. Smart synes jeg. Dog var der alligevel en del uden navn på da hun sidste sommer flyttede på plejehjem...
Egentlig tænkte jeg at det var temmelig malplaceret med en så fin prisme lysekrone i en Nørrebro lejlighed med IKEA skabe og andet sammenskravl. Faktisk var jeg lige ved at lade hende sælge den, og kan få helt åndenød ved tanken om at den nu ville hænge i et andet hjem, hos nogen som slet slet ikke har de minder med lysekronen som jeg har!
Jeg kom heldigvis på andre tanker. Lysekronen kom til Nørrebro, og har stået i en flyttekasse ihvertfald et halvt år, inden Anders tog affære og hang den op for et par uger siden.
Inden da var jeg blevet overbevist om at den da selvfølgelig skulle op at hænge og det skulle være i vores soveværelse. Det var dette indlæg hos min skønne kollega Sidsel der inspirerede mig...

Nu hænger den i soveværelset og jeg er VILD med at have den hængende. Måske det ikke kommer så tydeligt frem på billederne nedenfor, men den giver et rigtig rart og behageligt lys! Må hellere få sendt et billede til min mormor så hun kan se at den er kommet op.
Se her og nyd min smukke prismelysekrone...

De glade dage og gode minder fra det bedste fritidshjem i verden!!!