05 august 2012

Gensyn med min elskede by, 5 dage i mit andet fædreland, smukke boulevarder, rødvin, croissants, pic-nic ved Seinen, 40 år fødselsdag, shopping, afslapning, hotel, være sammen med min elskede lille familie...... Paris Je t´aime!!!

02 august 2012

Stribeis

Sommerferie. Sol. Hjemme. Klassekammerat på besøg. Leg ude & inde. Grin. Smil. Hygge. Gode timer.
OG Milkshake lavet af sødmælk og stribeis. MUMS

01 august 2012

Den sidste brik

Den sidste brik er lagt. Det har været hyggeligt, og jeg har smilet flere gange af de mange skønne typer og ansigts udtryk på motivet. En danse konkurrence når den er skørest...
Akkurat som når jeg læser slutningen af en god bog, så kan det ikke gå hurtigt nok, samtidig med at jeg heller ikke kan lide at jeg snart når sidste punktum. Sådan sad jeg her til morgen, da der var ganske få brikker tilbage, skyndte mig, var spændt og så sad jeg bagefter med en lidt flad fornemmelse i kroppen.
Nu kan jeg skille det ad, pakke det sammen & ejermanden kan få det igen.
Skulle man smutte ind til byen og erhverve sig et nyt mon...

30 juli 2012

En tur til frisøren

Hun ville SÅ gerne, hun glædede sig meget og er nu glad, stolt og tilfreds. Rose har været hos frisøren for første gang. Selv synes jeg det er rigtig fint. Kan dog rigtig godt lide hende med langt hår, men det vokser jo heldigvis ud, og jeg vænner mig helt sikkert til det.
Hun er jo stadig min skattepige og den samme indeni!

29 juli 2012

Gammel kærlighed ruster ikke!?

Akkurat som sidste sommer, kom planten fra gården ind af vores køkkenvindue. Den gror med lynets hast, og den kom længere og længere ind i køkkenet... Længe hav de jeg villet klippe pelargonierne ned, da jeg synes de trængte i den grad. -nu sidder der måske en som har forstand på den slags og griner, for måske det ikke er årstiden til at beskære planter som denne, men jeg gør det når den synes for høj...
Nå men jeg hoppede op på køkkenbordet, og gik i gang med saksen, til stor underholdning og vist lidt undren for de legende drenge ude i gården...
Klip klip klip, og hovsa jeg så at planten havde flettet sig så meget sammen med pelargonien, at jeg ikke kunne få skilt dem ad (billede nr.2), så meget måtte ryge ud. Nu ser vindueskarmen helt luftig og fin ud. Ligeså gør pelargonierne. Men  mon de og planten fra gården græder og er ked, for de blev atter brutalt skilt ad?!

ELSKER min egen handyman!!!

Vores STORE og lyse soveværelse er blevet delt i to. Til venstre bor Max og til højre bor Rose. Hver har de nu fået eget værelse, blot et mindre kammer, men nok til at de kan have seng, skrivebord, skab/reol og et par bogkasser plus lidt løst...
I torsdags var det store flyttedag, der stod værelserne færdige, og det var altså en STOR dag, som vi har ventet på siden påske. Sørme om ikke de er så heldige at de også kunne komme på indkøb i IKEA. Nu sidder Rose og tegner ved et spritnyt skrivebord, på en lige så ny stol, Max sover i hans eget sengetøj og har dejlige puder der venter på betræk og måske en fin kommode i vente...

Anders og jeg sover stadig i stuen, og gad vide hvor længe vi gør det... I starten var der noget rigtig hyggeligt over campinglivet i en lejlighed, men nu er vi ved at få spat. Hans ferie går derfor op i byggearbejde, og ikke meget tid til at dase... Men hvornår skal man ellers finde tid til dette i en travl hverdag?!

Jeg ELSKER min helt egent handyman, og er SÅ taknemmlig for at han "lige" banker en gips væg op, maler, sliber, skærer til og giver børnene sådanne fine værelser!!!

28 juli 2012

Renhed & skygger

Vasketøj der blafrer i vinden, solen der tørrer det hurtigt, sommervarme og blå himmel... Der er virkelig noget smukt og fredfyldt over nyvasket tøj der tørrer i solen og vinden!
Da jeg hængte et nyvasket hvidt lagen op og stod der indenunder det, blev jeg grebet af en barnlig glæde. Jeg tænkte på sommerferie og leg, florlette gardiner der blafrer i vinden, og en lethed der ikke kan beskrives med ord, men som gør mig godt...
Skyggerne så fine og enkle, jeg måtte bare fotografere dem...

25 juli 2012

Argyle vol.2

Ferietid betyder tid til de hyggelige ting.... Det går femad med mit argyle mønster...

17 juli 2012

20 kroner

Nogen vil måske mene at sådan noget gør man ikke, og da ikke med penge. Jeg synes det er sjovt og godt fundet på.

En dag på vej gennem Stefansgade, som vi går af stort set hver dag, bukkede Rose sig ned og pillede ved noget. Hun havde fået øje på en 20 krone der lå midt på fortovet men kunne ikke få fat på den.  Inden jeg bukkede mig ned for at se på sagen forstod jeg hvad det gik ud på. Mønten sad MEGET godt fast og var ikke sådan lige til at få fat i, der skal værktøj eller noget skrapt væske til...

Dat det gik op for Rose, foreslog hun at vi da bare hentede en kniv, for en 20 krone gad hun gerne have i sin pung... Men da jeg synes det er en god joke, og synes den skulle blive liggende, gik den med kniven ikke. -så meget gad jeg dog heller ikke at gøre ved dette!
Jeg havde også regnet ud hvem der stod bag, og dem leger man ikke med, eller dem lader man være. Typerne der står og hænger ved en bænk, og har en gesjæft som ikke er helt stueren. Men de havde betragtet os og vi grinte lidt sammen over at det var et meget sjovt påfund. De må se mange der gør som os? Og jo jo svarede de, vi var bestemt ikke de første.

Mangler du en 20 krone og går du rundt med kniv i lommen på Nørrebro, så ligger der altså en i Stefansgade...


16 juli 2012

-bag papiret...

Totalt sportstema.... og dette er blot gaverne fra Anders og mig.
Gummisko, barca spillesæt og endnu en Adidas bluse til samlingen...

Men glad er han!!!
Og nu 11 år.


15 juli 2012

Fødselsdagsgaver...


Der var dengang hvor det var LEGO og kun LEGO, så var der dinosaur perioden...
Hvad mon der gemmer sig bag de indpakkede gaver i år?
Kan IKKE vente til at drengen min åbner gaver i morgen

11 juli 2012

Cute maybe, but not ugly!


Navnet Ugly Doll bryder jeg mig IKKE om, jeg synes det er sjovt at lave fantasifulde, mærkelige eller sjove dukker, men forstår ikke rigtigt det der med grimme dukker.
Ja nu er der måske nogen der tænker at min dukker er grim, men den er tænkt som sød, sjov, fræk eller andet, men ikke grim!

Da jeg i morges sad og skrev noter til min håndarbejds undervisning til næste skoleår, beskrev jeg en Ugly Doll. Dernæst tænkte jeg at jeg da skal sy en op som et eksempel eleverne kan lade sig inspirere af. Det er noget nemmere at se for sig ellers kan det altså godt blive temmelig abstrakt eller svært at forstå for eleverne. Det er bare pænt tidskrævende at sy diverse eksempler op, men i år har jeg valgt at gøre det i håb om at det bliver både sjovere og nemmere for både mine elever og mig...

Men da jeg så skulle tegne og klippe min egen Ugly Doll, kunne jeg mærke at jeg bestemt ikke havde lyst til at lave en grim dukke, så jeg tegnede noget sødt, fjollet, underligt i stedet for. Tænkte at mine dukker skal hedde cute & funny dolls, men kunne egentlig godt tænke mig at det er et mere favnende ord, altså et der dækker over flere ord, forstår du? Og faktisk gør det mig ikke noget hvis det er et dansk ord, men vigtigst er det at finde et godt navn for de hersens bamse eller dukker eller hvad man end vil kalde dem...

Har du et godt navn?


(har netop googlet Ugly Dolls og set billeder, de er ikke så grimme som jeg huskede dem, så det er blot navnet jeg stritter imod overfor...)

09 juli 2012

TIVOLI

Wildcard, turpas, popcorn, slushice, kaffe, fotokomik, grin, smil, hygge.... SOMMERFERIE!