I Paris så jeg filmen Invictus, og var totalt grebet af den. God film og gode skuespillere. En sand og interessant historie ovenikøbet!
Den scene jeg særligt bemærkede var da Rugby drengene hoppede ud af bussen og spillede rugby med alle de dejlige, glade og sorte drenge. Det var rørende, positivt og scenen var fuld af smil og kram!
Efter at have set filmen fik jeg en umådelig lyst til at læse Mandelas historie, og følte ærlig talt at det var noget jeg burde gøre. Biografier tiltaler mig, da jeg generelt synes det er rigtig spændende at lære mennesker og deres historier at kende.
Nu ligger bogen (Vejen til frihed af Nelson mandela) og læsebrillerne klar til at jeg finder en god og rolig stund hvor jeg kan komme godt igang med bogen!
Hvad en film ikke kan sætte igang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar