04 maj 2010

Maj

Ja maj måned er absolut min favoritmåned, næst efter august som er min fødselsdagsmåned.
Men hvad byder denne måned så på for mit vedkommende???
1.maj som engang var synonym med gode venner, mad og øl i Fælledparken, var i år en god og stille dag i selskab med min søster i Paris. Vi slentrede og så på lukkede butikker (Franskmændene tager åbenbart den dag meget seriøst og der er bare totalt lukket overalt også museerne), vi spiste frokost med vores fætter og gik i biffen -ja de havde heldigvis åbent!
Starten af måneden blev nydt i byernes by. Hjemkomst i går og måneden fortsætter, og jeg håber at der kommer lune eftermiddage og at solbrillerne kan komme i brug på morgenturen til arbejdet!
Allerede næste uge sker der noget rigtig rigtig spændende som jeg glæder mig MEGET til! Jeg skal på patchwork workshop i Odense, ledet af min gode syveninde Line. Jeg har længe gerne ville lære patchworkens kunst, og her var der en oplagt og hyggelig mulighed for at lære det. Og garanteret i selskab med andre søde mennesker!
Hele to forlængede weekender byder denne måned på. Og sørme også 2 gange skolehjemsamtaler i min klasse... Knap så hyggeligt!
Og tjae ellers er der ikke andet spændende på tapetet, men man ved jo aldrig hvad der kommer uventet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar