Som et lille barn glæder jeg mig til at jeg i morgen kl.07:00 sætter mig i toget med kurs mod Odense (i en stillekupé, med en god bog og bare mig selv!!!). Jeg skal til Patchwork workshop og det bliver så spændende og hyggeligt.
Især fordi det er dejlige og dygtige Line der står for det, så jeg får også to dage i en god venindes selskab!
Som hun skrev: det eneste du skal have med er en saks og et fingerbøl hvis du bruger sådan et.
Nu har jeg fundet grejet frem. Mit elskede fingerbøl som min læremester i Paris forærede mig, min smukke klippesaks som min mor har givet mig, guldsaksen som jeg er helt vild med og som klipper rigtig godt, nålepuden er vist fra en kinabutik eller Janus og er 1000 år gammel, jeg har vist haft den siden jeg gik på efterskole... Billetten er varm efter printeren, og ligger nu klar sammen med sygrejet.
Jubijæææææ hvor er det dejligt at skulle bruge to fridag på at være kreativ og på at lære noget nyt.
I kan følge med, for mon ikke der kommer nogle billeder derfra her på bloggen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar