Det føles bare så rigtigt!!!

Inden ferien havde jeg det skidt i maven o lang tid, skidt og godt på en gang faktisk. Jeg glædede mig meget til det kommende skoleår og de nye udfordringer, havde valgt at afgive min elskede 4.klasse, for at tage imod en 1.klasse.
Jeg tror ikke man behøver at være skolelærer for at vide at det er lidt af et spring. Min gamle klasse havde jeg haft siden de startede i 1.klasse, og det er min allerførste klasse, så det er noget særligt. de 24 børn jeg skulle sige farvel til i juni er bare de sødeste, sjoveste og dejligste. Rare og sjove piger og drenge som jeg har lyst til at knuse, og som har humor og er skarpe! Ja jeg kunne sige meget positivt om den klasse!!!

Nu har jeg så 25 nye rollinger, og ja i 1.klasse er det altså lidt nogle rollinger. Der er knald på, men de er fandme søde. Inden skoleåret begyndte og de første dage tænkte jeg tanken "kan jeg godt elske en ny børnegruppe igen? Og kan jeg komme til at synes at de er de bedste, skønneste, sødeste... børn?"... Nu har vi været i gang i knap 2 uger. For et par dage siden mærkede jeg noget rigtig rart, jeg blev opmærksom på hvor godt og rigtigt jeg synes det her er. At være i 1.klasse er lige der jeg skal være nu, så jeg tror på at det var den rigtig beslutning!
Tro mig, når jeg møder mine gamle elever på skolen kan det godt give mig et lille stik i hjertet, for uff de er skønne! Og vi har haft SÅ mange gode stunder sammen. Men heldigvis har jeg fået dem i håndarbejde, så hver uge kan jeg sysle sammen med dem, og høre lidt til hvordan de går og har det.

At se de små børn med blyanten godt placeret i hånden og tungen lige i munden, skrive bogstaver, og så ord og så sætninger, er sådan en fantastisk oplevelse. Øjnene der stråler når man roser dem for at have skrevet pitsa (pizza) er bare ikke til at så for.
Jeg ELSKER mit arbejde!

Har gemt alt det fine materiale som jeg har fabrikeret sidst jeg havde en 1.klasse, og nu er det bare så fedt at hive det frem. Min gamle klasse har klasseværelse lige ved siden af 1.C, så når de kommer ud på gangen og der bliver spillet ord memory, kan de jo genkende og huske, og det er bare så hyggeligt...