Tror du på nisser mor?

Det spurgte Rose mig om i morges. Både mine egne børn og mine elever har flere gange spurgt mig om jeg tror på sådan noget som nisser, julemanden & drager. Hver gang skal jeg gøre mig umage for at finde den rette grimasse, og lyde overbevisende i stemmen når jeg siger "Ja det gør jeg".
Med mine egne børn synes jeg det bliver sværere og sværere i takt med at de bliver ældre.

Jeg tror spørgsmålet blev stillet i dag, fordi Rose i går mente at have gennemskuet mig, og havde opdaget at det slet ikke er nisserne der kommer med adventsgaven, men at det er mig der har købt dem. For gaverne var jo pakket ind i det samme papir som vi selv har! Jeg måtte jo så fortælle at der sagtens kan være gaver der er pakket ind i samme papir fra forskellige mennesker, man kan jo have købt det samme papir... I alle de år vi har givet børnene adventsgaver har jeg gjort et nummer ud af at købe en rulle papir særligt til adventsgaverne, sådan at det ikke er indpakningen der røber mig. Men da jeg i går sendte Anders i Frederiksberg centeret efter adventsgaver*) og også bad om særligt papir, så han bare underligt på mig, og mente det var unødvendigt. Nu skal det siges at det der med opfindelsen af nisser der kommer med gaver herhjemme mest er min idé! Så jeg kan måske ikke forvente at han hopper med på legen.

Helt barnligt er det, eller jeg er barnlig, når jeg ser børnenes begejstring over hvad adventsgaven gemmer på, for jeg ville så gerne give dem et knus, få deres tak og sige at jeg er glad for at de kan lide det vi har købt til dem. Men når det er fra nisserne har jeg bare at se meget overrasket ud når pakkerne åbnes.
I går da Max fik en jumbobog som han længe har ønsket sig udbrød han et højt tak, helt tydeligt henvendt til Anders og mig, hvorefter han sagde nåhh nej, og Rose tilføjede "det er jo fra nisserne Max"!

I går fik jeg den tanke at jeg måske bør røbe overfor børnene at det er deres forældre der står bag!? Bliver de mon skuffet? Ødelægger jeg det hele ved at sige noget som de egentlig godt ved, men som de lader som om de ikke ved fordi de ligesom mig synes det er hyggeligt? Uha jeg er i tvivl. Tænker også at det måske nu er på sin plads at sige det, men alligevel ikke....

Hvad gør du? 
Kender du måske en som har afsløret sig overfor børnene?


*) Anders og jeg havde uafhængigt af hinanden tænkt at børnene i år skulle have en pakkekalender i stedet for advenstgaver. Men jeg kunne godt høre på Rose lørdag aften at hun forventede en gave næste dag og ganske godt kunne huske at sådan plejer det jo at være. Vi besluttede os så for at droppe pakkekalenderen og gå tilbage til det vi plejer. Også fordi vi egentlig synes det er en rigtig fin ting. Så får de noget hyggeligt hver søndag, og de er så søde når de står op sammen på advents morgenerne og leder efter deres gaver. MEN vi havde jo ikke noget klar. Så da børnene stod op og der ingen gaver var at finde, måtte jeg finde på noget. Forklaringen gik på at det havde sneet sådan om natten at nisserne nok ikke kunne komme frem til os, for der er jo mange børn der skal have gaver sådan en morgen. Men at de måske kom senere mens vi er på Rådhuspladsen for at se det store juletræ blive tændt... Den åd de råt!
Derfor skulle Anders babu babu afsted til centeret søndag mens børnene og jeg bagte kager...