18 maj 2011

Så kom savnet!

Min mor er ude at rejse. Da min mormor stadig levede, kunne hun godt være lidt ked af det når min mor var ude at rejse. De to så hinanden meget i de sidste år af hendes liv og i perioder dagligt!
Især da hun stadig boede alene i sit hus, var det surt. Efter at hun flyttede på ældrecentret var det noget andet.
Når min mor var på én af sine mange spændende rejser har jeg som regel ringet og sludret lidt med min mormor, for at hun på den måde ikke følte sig helt alene.
I dag da jeg havde afleveret børnene i skole cyklede jeg forbi en ældre dame, hun fik mig til at tænke på min mormor. Der sad jeg på cyklen og blev helt vildt ked af det. Kom med ét til at savne hende uhæmmet meget. Savner hendes glade stemme i røret når hun hørte det var mig der ringede, savner at sidde i hendes sofa ved siden af hende og strikke, sludre, bladre i fotoalbum, se tv, læse ugeblade mens hun løser kryds&tværs.
Åh sådan et savn skal man vel bare lære at leve med...
Snart er det hendes fødselsdag, og vi skal ikke sende breve eller tegninger...
Godt jeg har så ufattelig mange gode minder, har haft de dejligste stunder hos hende og ved Vesterhavet.
Savner min mormor!!!!!

2 kommentarer:

  1. Uha jeg kender de tanker og følelser. Jeg savner også min mormor, og det er 4½ år siden vi mistede hende.

    SvarSlet
  2. Kan jeg godt forstå.
    Savnede også min far helt vildt, her da min yngste søn blev konfirmeret.
    Har drømt om ham flere gange her på det sidste.
    Tror det er pga. jeg har savnet ham sådan.
    Han var en dejlig far.
    Og din mormor lyder til at ha´været en dejlig mormor.

    Knus Fra Susi

    SvarSlet