Som 21 årig flyttede jeg til Paris hvor jeg boede 3 år. Det er 3 år som jeg tænker tilbage på med glæde, varme og vemodighed. Jeg var ung, måske lidt naiv, nysgerrig, drømmende... Jeg husker tydeligt da jeg stod foran Madeleine kirken midt i Paris med mine store tasker og var klar til at indtage byernes by...
Mit hjerte banker meget for Frankrig, og jeg føler mig i den grad hjemme der! Hver gang jeg sætte benene på fransk jord bliver jeg helt rolig og glad inden i, og når de skønne radioreklamer fylder rummet er det bare som det skal være...
Da jeg var mindre var der mange der fortalte mig at det da er noget af en gave at vokse op med 2 sprog... Jeg skulle blive noget større førend jeg selv forstod hvilken gave det er. Samtidig må jeg sige at jeg indimellem har synes det har besværliggjort mit liv en smule. Især her i mine voksne år, hvor jeg kan have det som om der er noget af mig som mangler, måske den del af mig der stadig går rundt langs Seinen???
Mine børn har fået navne som nemt kan siges af en fransktalende, de taler ikke fransk, men jeg ville ønske at de gjorde. Det er bare ikke så nemt lige at lære dem det. Min far havde den fordel at min mor også taler sproget, og de talte sammen på fransk foran os, så det var nemmere for mig og min søster at lære det.
Jeg har overvejet den franske skole, men fik alligevel kolde fødder, så det er op til mig at få lært dem det smukke dejlige sprog! Et sprog der er så rigt og har så mange muligheder. Jeg har ærlig talt nogen gange svært ved at finde de rette ord på dansk, og føler jeg bliver hæmmet af at det er så fattigt, og måske derfor kan lyde lidt fumlende når jeg taler... På fransk såvel som andre sprog kan et ord have flere betydninger.
I dag er det d.14.juli Frankrigs nationaldag, Bastilledagen. En dag der byder op til fest i de små franske landsbyer og militærparade på Champs-Élysée. Åh jeg gad godt stå med en kølig Pastis i hånden og skåle og feste med de tossede franskmænd lige nu. Men jeg sidder i regnfulde København, så jeg må få Frankrig hjem til mig...
Vi har netop indtaget Croissants og café au lait, bordet var dækket med tallerkener som jeg har arvet af min afdøde farmor, og det var sgu lige før at der kom en fransk CD på anlægget... Men manden i huset er besat af Tour de France, så det kører konstant i denne tid. Men det passer jo helt ind i det franske tema...
Herhjemme bliver vi hvert år på Bastilledagen mindet om da Max kom til verden. For 10 år siden satte en blærebetændelse fødslen i gang (var i 32.uge). Men selvfølgelig midt i en totalt spændende etape i Touren, hvor Jalabert kæmpede for netop den dag at vinde etapen. Så mens jeg stod der i døren med våde øjne, pænt nervøs efter at jordemoderen havde sagt at jeg skulle komme på hospitalet NU, sad Anders og hoppede på kanten af sofaen og var helt spændt og opslugt af tv´et! Samtidig med at han udemærket var klar over der var noget andet der var meget vigtigere...
I overmorgen fylder Max 10 og det glæder jeg mig rigtig meget til at fejre. Har gode gaver til ham og en dreng i huset der også glæder sig helt vildt!
Nu bor jeg jo sammen med en pæredansker, født og opvokset i det sydfynske, og der spiser man altså ikke Foie gras eller Créme brûlée så det franske tema stopper lissom her, og snart går han i gang med frikadellefarsen...
Det kan måske godt lyde om som jeg bare synes at Frankrig er det bedste sted i verden, men ELSKER det lille land som jeg er født og opvokset i!
Når nu jeg ikke kan svinge ned til en lækker fransk bager, må jeg "nøjes" med hvad jeg kan få herhjemme. Men når det så er sagt så er Seven-eleven altså rigtig gode til at lave Croissants, faktisk smager de som en god smørsag fra en fransk bager...
P.S.:
Kender du sodavanden Orangina? Den har jeg drukket et utal af i min barndom, og jeg husker hvordan jeg faldt pladask for flaskens form første gang jeg så den! En dag for nu mange år siden gik jeg tur i indre by. Jeg kom forbi Léducation nationale, fik lyst til en Orangina og gik derind. Tjeneren kom og spurgte hvad det skulle være. Jeg bestilte en paté sandwich og en Orangina. Han så underligt på mig, og kom ganske kort efter med en Orangina. Det viste sig at han netop havde fået sin første sending af Orangina, han var den første i Danmark der kunne servere Orangina på en café, og her kom jeg bare ind fra gaden og bestilte den som det mest naturlige. Jeg husker det som om jeg fik den gratis, god og lækker var den ihvertfald...
Åhh jeg elsker altså også bare Frankrig. Valgte fransk i folkeskolen i stedet for tysk - fransk er jo verdens smukkeste sprog og tysk nærmest det grimmeste. Vi holdt mange ferier der i min barndom og det er bare så smukt et land.
SvarSletDrømte om at tage til Paris efter gymnasiet, men synes ikke jeg kunne sproget godt nok, og havde vel heller ikke modet til det. Så i stedet begyndte jeg direkte på uni i stedet. Hmm...
Min kærestes far er hollandsk og har nu altid syntes det var synd at hans forældre ikke sørgede for at han blev to sproget. Han var i Holland et halvt år for et års tid siden og fik det afprøvet. Men det står på ingen måde som noget magisk og sådan som Frankrig gør for dig (af hvad jeg kan fornemme).
Men forhåbentlig skal jeg snart til Paris med han og indsnuse byen igen!
Kh
Hvor er det en fin beskrivelse af din baggrund og din arv fra din far. Jeg var helt hensat til det franske, som jeg ellers ikke har den store tilknytning til, men det var meget rørende at læse dit indlæg.
SvarSletOg så et KÆMPESTORT tillykke til din store dejlige dreng. Håber I får en fantastisk dag:-)
Kh. fra Kate
Så skal du prøve at gå hen på en god fransk café, som ligger i Oehlenschlægersgade 5 på Vesterbro (ikke langt fra Værnedamsvej) - Le Montmartre hedder den og man kan få lækre franske kager, croissanter og flûtes der - også som take away :)
SvarSlet