Magi i luften ved Københavns La Defense!

Jeg kender Operaen fra den anden side af vandet. Jeg har betragtet den mange gange, hørt om den, læst om den, men aldrig været tæt på den eller indeni. I dette skoleår har jeg med alle mine 4 billedkunsthold været på byvandring. På denne tur var vi forbi skuespilhuset, og der har jeg ivrigt stået og peget og talt om byggestil, pakhuse, brand i København m.m. OG glad peget over på Operaen som jeg er ret stolt over at vi har i København. (tak Maersk). -tror mine knap 100 elever nu er ganske godt klar over at jeg er VILD med København!

I onsdags blev så endelig min første gang hvor jeg trådte ind i operaen.
Der er en dreng i min klasse som synger i det drengekor som er med i Tosca, der spiller i Operaen for tiden. Så hele 4.A og en kollega og jeg besluttede os for at det skulle vi da opleve, og med en skolepris på 70 kr. pr. billet kan man da kun sige ja!
Børnene var spændte om dagen i skolen, og spurgte til hvad de skulle tage på, de tænkte på hvon det ville være, mon vi kunne se Gabriel nede på scenen fra vores pladser, spekulerede på om de kunne holde sig vågne, det gjorde jeg også, da jeg har en tendens til at falde i søvn i teatre...

Jeg er ret træt om aftenen og orker virkelig ikke det store, så det var med en træt krop at jeg klædte mig på til afgang, oppede mig og hoppede i et par høje hæle, lavede en nydelig knold, tog pæn bluse på og fine øreringe, og da jeg stod ved busstoppestedet og ventede kom der kriller i maven!!!!

Her kommer magien ind!

Da jeg steg ud af bussen helt ude ved Operaen, blev jeg mødt af dette: Operaen badet i et smukt aftenlys, ikke mange lyde, vand ved min side, pænt klædte og forventningsfulde mennesker der gik mod denne flotte og kæmpe bygning.

JEG er imponeret. Og faktisk så havde jeg det som da jeg første gang stod ved La Defense i Paris. WOW tænkte jeg da jeg kiggede op. Min tilstand var nok også præget af at det var en særlig aften, jeg vidste at jeg lidt efter ville møde mine skønne forventningsfulde elever, som altid bliver så glade når jeg kommer.

Men for hulan det var stort at stå der!

Efter at have nydt alt det jeg var omgivet af, gik jeg mod indgangen, og der bag de store glasdøre så jeg en håndfuld af mine skønne drenge fra klasse, nyfriserede, i skjorter og godt humør. Smilende og vinkende. Kender du det når man har lyst til at et levende billede skal bestå, skal forblive? Jeg blev helt varm indeni. Da jeg kom ind blev jeg mødte af godt humør og knus. Vi var i GOD tid, så jeg smuttede udenfor sammen med dem, og mens de fjollede rundt kom resten af klassen dumpende. Piger i pænt tøj og med fine frisurer, glade og i det bedste humør. Forældre der var meget spændte på om deres børn nu også kunne sidde stille og om de mon blev sultne eller trætte.

Efter at have hængt overtøj og tasker i garderoben, begav vi os mod vores pladser, og forestillingen begyndte. Vi så vores Gabriel på scenen, var stolte og fnisende, havde vist alle lyst til at vinke og kalde "vi er her!".
Jeg synes Opera er noget mærkeligt noget, jeg forstår det ikke rigtigt, og slet ikke at folk vil bruge flere hundrede kroner på at se det.
Men jeg var meget betaget, synes det er fantastisk at man med så få ting kan skabe et scenerum og ikke være i tvivl om at man er i en kirke f.eks. Jeg synes at Operaen er overvældende og meget stilfuld indenfor. Det har de sgu gjort godt.

ALLE 23 børn holdt til alle 3 akter UDEN at falde i søvn og de opførte sig eksemplariske!
Da den pæne dame bagved mig i en pause sagde "sikke nogle søde børn du har med dig " (hun sad lige bagved 8 drenge på stribe) blev jeg stolt og rørt.
At sidde der omgivet af Anna og Elias, og viske med dem om hvad der nu sker nede på den store scene, var bare SÅ HYGGELIGT.
Og jeg er sikker på at selvom de måske synes det til tider var lidt kedeligt og mærkeligt, så har de fået en stor oplevelse, og det er nok noget de sent vil glemme. Vi har noget sammen som er meget anderledes end timer i klasseværelset som vi kan snakke om lang tid endnu!

Måske dette ikke virker magisk på dig. Men når jeg tænker tilbage på den aften, bliver jeg helt varm indeni og kan stadig føle mig helt høj over det!


P.S. I begge pauser var pigerne og jeg på toilettet for at tisse eller drikke vand. Vi var fjantede, glade og i godt humør. De var simpelthen så søde, der blev sludret over hvad de havde set og om hvad der mon skete i næste akt. Der blev sunget klappesange (du ved de der hvor de står 2 og 2 og synger en sang og klapper i hinandens hænder).
Det lyder måske banalt i dine ører, man skulle nok have været der for at forstå det , men kender man pigerne bliver det bare ekstra hyggeligt!