29 december 2011

Der arbejdes...


-Eller der er blevet arbejdet. De sidste par timer har jeg siddet her ved spisebordet med mapper, skemaer, bøger og computer. Jeg er gået i gang med månedsplanen for januar, dejligt at få taget hul på det, for ærlig talt så stresser det mig at gemme den slags til sidste øjeblik.
At jeg så alligevel vil sidde dagen før skolestart og arbejde igen er en anden sag, men er grunden lagt og de "store tanker" tænkt har jeg mere ro i sjælen. Og det er vigtigt, faktisk meget vigtigt for mig!

Når manden er ude og jeg derfor er "alene" hjemme, som her til aften, finder jeg meget nemmere roen og koncentrationen til at kaste mig over arbejdet, jeg fordyber mig og får ofte meget for hånden. Så da jeg fandt ud af at Anders skulle ud og drikke øl med drengene så jeg mit snit til at få lavet noget, ville ellers gerne have set Australia i tv, men prioriterede arbejdet...

Nu er det snart midnat og jeg er træt, det er også et ganske fint tidspunkt at bevæge sig i seng på. Havde ellers planlagt at gå endnu tidligere i seng i dag, da jeg gerne vil tidligt op og løbe i morgen. Men den ene time tog den anden og jeg nød godt af at jeg kunne arbejde så koncentreret, så jeg kan slappe mere af i morgen.

Om lidt putter jeg under dynen med min gode gode gode og spændende bog som jeg har fået af min mor i julegave. Det er på én gang spændende, god, skræmmende og uhyggelig læsning, "Pigen i den røde frakke" hedder bogen og jeg kan varmt anbefale den!

Så godnat derude.

2 kommentarer:

  1. Nu fik jeg lige dårlig samvittighed....., jeg har bestemt, at der ikke må arbejdes før 1. januar. Der er ellers nok at rive i (nyt emne og sådan), men jeg trænger sådan til at koble helt af.
    Jeg har lige søgt på den bog, du anbefaler, for jeg vil jo gerne have den som lydbog. Mit bibliotek har den på KASSETTEBÅND. Det er vist lige frisk nok, så mon ikke den bliver spillet over på mp3 ? Man kan jo håbe.

    SvarSlet
  2. Der er noget ganske "healende" over arbejdsfordybelse , så stressen kan viftes af vejen. Det er skønt at få noget fra hånden.

    SvarSlet