Der er sket det ulykkelige at jeg i søndags sagde mit endelige farvel til min elskede mormor. Hun blev 89 år, og hun er et bedre sted nu, ingen tvivl om det, men ondt gør det!!!
Lørdag var en smuk solskinsdag, vinduet stod åbent ind til hendes soveværelse, en kat vovede sig ind og hilste på selskabet, vi der var omkring hende kiggede fotoalbums, snakkede, grinede & græd sammen.
Jeg tænker nu tilbage på dejlige minder og stunder sammen med min mormor. Hos hende måtte man få pålægschokolade, hun serverede hjemmelavet is med karamelsauce, byggede de sejeste biler i sandet ved Vesterhavet, lærte mig at strikke og tog mig med på skitur.
Jeg har for første gang på egen krop oplevet hvad det vil sige at miste en som jeg virkelig elskede højt og som betød meget for mig. Det er ikke sjovt, men det er heldigvis med positive og dejlige minder!
På lørdag rejser vi til Jylland til bisættelse, og så starter et nyt kapitel!
Hver gang jeg træder ind i mit soveværelse, bliver jeg helt varm indeni, for der hænger lysekronen som jeg har fra min mormor, den pynter og den spreder både glæde og lys...
Det gør mig ondt. Det er svært at miste een man elsker.
SvarSletJeg beklager dit tab. Dejligt, at du har så skønne minder om din dejlige mormor.
SvarSletKnus herfra....
Dejligt med gode minder og hvor er det dejligt at få lov til at opleve sine bedsteforældre - også mens man er voksen. Det er altid trist at sige farvel - håber I får en fin dag på lørdag - trods alt :)
SvarSletSender dig en masse tanker Gaia! Mormødre er noget helt for sig:-)
SvarSletMange, mange tanker og et stort medfølende kram gennem zyperspace:)
SvarSletMette