04 februar 2010

Gammel kærlighed ruster ikke...

Vi har for længst holdt sølvbryllup, min symaskine og jeg. I dag kom hun frem fra dybet og det var et herligt gensyn!
For nylig blev jeg spurgt om jeg syr meget, og til det kom de evindelige svar, som jeg er træt af at høre mig selv sige. Noget i retning af "nej ikke siden der kom små børn i huset, du ved små pilfingre, store klippesakse og knappenåle er ikke den bedste kombination" & "åha jeg har ikke rigtig tid, men ville gerne, savner det"... I dag, på min fridag, synes jeg det var på sin plads at få gang i symaskinen igen. og OOOHHHHH hvilken fryd det var at høre lyden af min kære maskine igen. Og vip vap vup, så var der lavet et betræk til Roses hovedpude og to nye sofapuder.
Næst i køen er fastelavnskostumer til børnene, endnu flere pudebetræk og en skoletaske til mig....
"Jeg har IKKE tid" -det siger jeg altså for tit! Jeg VIL have tid til at sy mere.




-Bare en tanke, måske du også har brug for at lave små aftaler med dig selv, og ikke sige at du ikke har tid, men tage dig tid, det gør mig så glad, og jeg føler at jeg lever igen, efter at jeg er begyndt at lave 
små aftaler med mig selv, og måske du også vil blive gladere!?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar