"Mest af alt holder jeg af hverdagen"

Inden min onkel gik ud af døren i går, for at køre hjem til Ærø, sagde han at han nu glædede sig til at komme tilbage i hverdagen igen. Der sad jeg i nattøj på min mors sofa, dagen efter bisættelsen med savnet i kroppen og var umådelig træt! Jeg har det fuldstændig som min onkel, og der er garanteret andre i familien der tænker det samme... De sidste 9 dage har været helst specielle, mange følelser og tanker har drønet rundt i min krop. Det var en tung uge på arbejdet ovenpå min mormors død sidste søndag, men jeg gennemførte den. Fredagen kom, hvor kufferten skulle pakkes og jeg skulle tage stilling til hvilket tøj jeg skulle have på om lørdagen i kirken, puha den var svær. Men jeg synes jeg fandt på noget rigtig fint til sidst, og noget jeg tror min mormor ville have kunnet lide.

En afsked med en man har kær er aldrig sjov. Men det gør det nu noget nemmere når personen der dør er 89 år, har fået sig 4 børn, 10 børnebørn, 7 oldebørn,  rejst jorden rundt, strikket og syet en masse... Min mormor var en sej og beundringsværdig kvinde, som min mor udtaler det "en rollemodel og ledestjerne", ja mor du har ret!
At stå der i kirken, og høre min onkel synge solo, var meget rørende, selvsamme kirke som min morfar var præst i og mine forældre er blevet gift i. Bagerst i kirken sad jeg omgivet af min søster, vores mænd og alle vores børn, jeg er meget glad for at alle 5 unger var der sammen med min søster og jeg. Det var en stærk oplevelse både for børn og voksne. Men jeg er af den mening at det er sundt at børnene får det med også, og tænker nu på min lille Rose der vinkede til min mormor da rustvognen kørte afsted med hende...

Jeg tog en ekstra dag, og har været hos min mor til i dag. Hun har været meget sammen med sin mor til det sidste, så der vil være et tomrum nu!!! Jeg er glad både på hendes og mine vegne for den ekstra dag sammen.
I går sad vi i solen, på kirkegården, betragtede de mange flotte blomster der ligger og pynter der hvor min mormor kommer til at ligge. Der sad vi i solen i lang tid og snakkede om familien mens vi kunne se på præstegården og skolebygningen og markerne, de smukke omgivelser hvori min mor og hendes søskende har haft deres barndom.

Kære mormor, du er elsket, og du vil være savnet. Tak for alt!

Mens jeg skriver sidder jeg i toget på vej hjem til København, min lille familie, arbejde, indkøb, møde, løbeture.... Jeg ser frem til at komme tilbage i hverdagen...

"Mest af alt holder jeg af hverdagen"

Dan Turéll