"Noget nyt" -her på billedet det allernyeste jeg har...
I går aftes havde 2 af mine dejlige veninder og et vennepar + børn på besøg til fødselsdagshygge og middag. At sidde i gården omgivet af nære og gode bekendtskaber, hvor nogle rækker mange år tilbage, var altså bare herligt!!!!
Jeg havde en rigtig god aften, sammen med nogle dejlige, søde og sjove mennesker. Det var en lille flot, helt bevidst, og kun de allernærmeste. Ligesom jeg havde lyst til!
Vejret tillod at vi kunne være ude det meste af aftenen, maden var lækker og stemningen god.
Gaver fik jeg også, og alt sammen noget jeg kan bruge og som jeg er glad for.
Lur mig om ikke pandekagepulveret kommer i brug når børnene vågner, det er passende til i dag: det er søndag, det regner & det er deres sidste feriedag inden skolestart i morgen.
Strømperne vil jeg NYDE at hoppe i på næste løbetur og til træning, det er TILTRÆNGT! Og når jeg så har svedt på min løbetur kan jeg vaske mig i Lemon Body Wash -UHMENUM!
Vandflasken er da bare for sej, sådan en avanceret en har jeg ikke haft før!
De søde små svampelys skal jeg tænde og nyde, og tænke på lille Nana som har valgt dem til mig. Svampen er for skøn, men nænner jeg at bruge den.... Og dog opvasken vil blive noget mere munter tror jeg!
I morgen er det min rigtige fødselsdag, hvad mon der skal ske... God søndag til dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar