30 september 2010

Et hjerte af gul(d)



Med dette flotte gule hjerte i hånden faldt jeg i søvn sent i går aftes. Efter en god snak med min dejlige mor, besluttede jeg mig for ikke at spise de beroligende piller, som jeg netop havde hentet hos tandlægen. I stedet sagde jeg ja til et glas rødvin, slappede af og forsøgte at glemme hvad der skulle ske i dag, og slappede bare af...
Der har været sommerfugle i maven i dag, og jeg var da heller ikke helt tryg da jeg trådte ind i tandlægeklinikken!
Selve behandlingen var helt smertefri! Selv bedøvelsen gjorde ikke ondt, men rart var det ikke.

Min mor har købt dette fine gule hjerte til mig i fødselsdagsgave, og hun har været i København et par dage, kommet særligt for at holde mig i hånden, fulgt med mig til tandlægen, ventet på mig i venteværelset, og fulgt mig hjem igen. Det er da en god mor jeg har! Med et hjerte af guld...
Selvom man er rundet de 38 kan man altså godt have brug for sin moar!
Forleden aften havde jeg en meget hyggelig snak med Max, hvor jeg fortalte ham hvorfor Munni (min mor) kom. Jeg var ærlig og sige at det var fordi jeg var bange og nervøs.
Fortæller du dine børn når du er bange?
Jeg har forsøgt i mange år at skjule at jeg er bange for hunde overfor mine børn, men mon ikke de har luret den?! Selvfølgelig er der noget jeg holder for mig selv, men kan egentlig godt lide at fortælle børnene når jeg er bange, eller synes noget er skræmmende eller uhyggeligt.

Da jeg havde puttet Max kom jeg i tanke om en sang som jeg husker fra min barndom og som jeg rigtig godt kan lide. Det er mange år siden jeg har sunget eller hørt den. Jeg er sikker på at nogen af jer kender den...
Det er kun et af versene jeg kan huske udenad, verset lyder således:

Vi voksne kan også være bange
og synger lange, lange bange sange
der er så meget man skal passe på
jeg har jo dig som jeg skal passe på

Du kan læse hele sangen her 

Nu om lidt vil jeg sætte mig i sofaen med strikketøjet, og slappe af. Bedøvelsen er forduftet og nu værker det bare lidt i min tand...
I morgen venter en ny dag, og det er en dejlig fredag-fridag. Og på tandlægens befaling så sætter jeg mig ved symaskinen, den planlagte løbetur, sagde han jeg skulle gemme til lørdag. Så i morgen er der nogle ting der skal sys færdige.

God weekend til dig der har læst med.

4 kommentarer:

  1. Godt at det gik godt - og dejlig laaaang weekend til dig. Så godt du havde gang i strikketøjet - hvad er det mon?

    SvarSlet
  2. sikke en dejlig historie :)
    go fri-fredag i morgen og go weekend
    kh

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre, at det hele gik godt. Må være super med sådan en mor...
    Får du syet noget til markedet? Jeg når ikke så meget, som jeg gerne ville, men der er også møder hele tiden. Håber dog at jeg kan nå lidt her i weekenden. Ideer er der nok af:)

    God weekend til dig også
    KH Puk

    SvarSlet
  4. Godt du kom over det! Det var ikke så slemt?
    jeg har været i stolen i dag, men det var kun af forfængelige årsager.
    God weekend til jer alle
    KH
    Morellen

    SvarSlet