Så kom efteråret...
Den første dag i måneden vågnede jeg op med ondt i halsen, en blanding af den sygdom der huserer på min arbejdsplads for tiden, og lidt hører sammen med skolestart... Men meget af det havde nu også noget at gøre med min præstation aftenen før! Der deltog jeg i dette års DHL sammen med 15 af mine kollegaer.
Jeg løb nærmest ud af august måned. Slog min egen rekord med 24 sekunder, måske det ikke lyder af meget. Men at løbe 5 km. på 27,16 er for mig MEGET flot og SEJT!!!
FØRSTE september kom og jeg snakkede kort med mine elever om at nu er det efterår (det var så den sommer)...
Men ved i hvad jeg er VILD med efterår, faktisk så foretrækker jeg de der mellemårstider, som jeg kalder dem. Sommer og vinter er ekstremerne, efterår og sommer er sådan lidt midt imellem. Det er hverken for varmt eller for koldt!
Når efteråret kommer, og duften der følger med, bliver jeg altid revet tilbage til år 2001 hvor jeg det efterår gik mange ture med min lille baby i barnevognen. Duften og lyset får mig til at tænke på min tid med baby-Max!!!
Men hvad byder september så på for mit vedkommende???
I dag og i morgen, står den i quiltningens tegn. Jeg har meldt mig til en 2 dages quilte workshop hos Line. Noget jeg har glædet mig helt vildt til, og som lever op til mine forventninger.
I dag har jeg quiltet og syet og hygget sammen med 3 dejlige sydamer.
Min veninde gennem 20 år, ja du læste rigtigt 20 år, er kvinden bag Marapytta samt mange lækre og delikater kreationer. Hun fortjener et indlæg for sig, men det vil jeg gemme til efter denne workshop!
Altså måneden starter med noget kreativt!
Ellers byder september på fødselsdag for Anders, så børnene og jeg skal finde på en fin gave, og af gode grunde kan jeg ikke nævne hvad jeg har i tankerne her! Men hans plane er en fest for venner og kollegaer dagen før dagen, så kan vi også skåle ved midnats tid. På selve dagen skal vi spise brunch på "The laundraumat" og ellers bare hygge. Planen er vist også at hans forældre og søster skal kigge forbi på et tidspunkt.
Min mor agter at kigge forbi København til en enkel overnatning, hyggeligt!!!
Ellers byder denne måned på hele 3 forældremøder, i begge børns klasse og i min egen 3.klasse. Anders skal endvidere på en eller anden teambuilding tur med DR, og er derfor væk 2 dage. Jeg havde lige glædet mig til at have en dag og aften bare ungerne og mig. Men det er selvfølgelig en dag med forældremøde, så der skal en barnepige på besøg om aftenen...
Sørne om ikke måneden også byder på to loppemarkeder, det ene hvor jeg skal samle ind til Roses klasses klassekasse i en kagebod og den anden hvor jeg skal sælge lidt ud af mit gamle ragelse!
September bliver god det tror jeg. Den byder ihvertfald på nogle hyggelige ting.
Til slut vil jeg vise jer lidt billeder fra dagens arbejde. Den her quilte workshop er virkelig ALLE pengene værd!!! LIne er sød, venig, tålmodig og hun kan sit kram.
Hun skaber sådan en rar og tryg stemning og er meget afslappet. Stor ros til hende!!!
Tidlig lørdag morgen. På vej ud af døren med et helt andet og meget bedre humør end når jeg cykler på arbejde... I tasken sygrej og lækkert stof i hånden min elskede symaskine. Fotograf: Max
Jagtvej tidlig lørdag morgen. Jeg venter på bussen. Her min symaskine og taske med sygrej.
Saksen er allerede sat i mit dejlige Liberty stof....
Lækre tekstiler !
Og der quiltes...
God september måned ønsker jeg dig der læser med her!!!
Og himlen er så blå i September :-)
SvarSletKnus og glæder mig til at se DIN jakke :-)
Hej Gaia. Det var hyggeligt at hilse på dig og blive beroliget mht til usa :-) Det så godt nok også hyggeligt ud, som I sad dér med de smukke jakker!
SvarSletHej Gaia - jeg glæder mig vildt meget til at se den på... det bliver så godt med de røde farver.. Kram fra C
SvarSletTak fordi du lige minder mig om alt det gode og dejlige som efteråret jo netop er! Jeg har lidt svært ved at sige farvel til sommeren, men dit indlæg hjalp mig da lidt på vej.
SvarSletFlotteste ting, du laver! I lige måde god september til dig! Mange hilsner Lavendel
SvarSlet