Da jeg forleden dag mødte på arbejde og havde hænderne fulde af tasker, cykelhjelm og jakke, kom jeg forbi en banan der lå på gulvet. Der midt på gulvet foran trappen. Et totalt usmart sted at lægge en banan, nu ved jeg godt at det nok er et barn der har tabt den, men alligevel.
Jeg nåede at tænke, den samler jeg da lige op, men af en eller anden grund gik jeg forbi den. På vej op af trappen blev jeg enig med mig selv at det rigtige selvfølgelig er at samle den op, for kort tid efter ville det myldre med børn på trappen der skulle ud til frikvarter, og så kan vi alle se den banan for os ikke... Så jeg tænkte den samler jeg da lige op, når jeg har stillet taske m.m. fra mig.
Men så skete der det at jeg på min vej mødte hende der havde brug for et knus og en lille snak. Jeg gemte alt om bananen, og blev i stedet optaget af en andens bekymring og ikke glade humør. Hvorfor vedkommende var ked af det, vil jeg ikke gå i detaljer med, for det er egentlig ligegyldigt her!
Det jeg synes er interessant, er hvordan tankerne og opmærksomheden gik fra en ting til en anden i løbet af meget kort tid. Da jeg cyklede hjem fra arbejde kom jeg i tanke om bananen, og tænkte på om den var blevet totalt smattet eller om en eller anden havde samlet den op, håber da på det sidste!
Knuset og snakken hjalp måske lidt, det håber jeg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar