Sad og kiggede mine MANGE billeder igennem, og faldt over disse. Det er en del af en fotoserie fra en meget regnfuld dag. Børnene og jeg er (på billederne) til udendørs fødselsdagsfest hos en af mine kollegaer, dog under halvtag... Vi var ganske tilfredse over at det var 5 min. på gåben fra hjemmet, for det stod simpelthen ned!
De skønne skæg var en gave, fødselaren fik flere ark, og delte gladeligt ud af dem! Rose var frisk med det samme, Max noget mere beskeden, men da vi gik derfra havde de begge fået skæg. Maxs røg dog hurtigt af efter vi var kommet hjem i tørvejr. Rose derimod beholdt sit på resten af dagen. Et kort øjeblik var jeg en anelse nervøs for at det her skæg fra "tigeren" måske efterhånden sad så godt fast at det ikke ville være nemt at tage af. Men det gik smertefrit!
Børn med skæg, det er skægt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar