Min datter og jeg

Tosomhed er noget særligt, noget jeg sætter stor pris på og som jeg bliver så glad for når det lader sig gøre. At have en stund alene med kæresten uden børn, er dejligt, men hvad der også er rigtig dejligt og utrolig hyggeligt er en stund med ét barn, bare os to!!!
I dag skulle jeg kun hente Rose fra fritteren, det var ikke planlagt, normalt henter jeg dem begge. Da jeg stod pakket ind i regntøj og var ved at spænde hjelmen for at køre fra arbejdet mod fritteren, blev jeg ringet op. Max ville gerne med i gymnastiksalen, det kunne jeg ikke stå for, selvom jeg lige havde glædet mig til at hente dem tidligt. For ikke at skulle ud i regnen igen, fik jeg Anders til at hente Max senere, så jeg kørte afsted for at hente min pige, min Rose!

På vej gennem regnen besluttede jeg mig for at denne mulighed da skulle bruges rigtig godt, jeg kunne ikke vente med at komme og hente Rose og fortælle hende om min plan. Nemlig en pigehyggestund!
Hun blev, som forventet, meget begejstret da jeg kom. Og ting som varm kakao, kun os to, ristet bolle med pålægschokolade der smelter (noget hun ELSKER) & stearinlys fik det store smil frem på hendes søde pigelæber!
Cykelturen hjem var ovenud hyggelig, trods regn og kulde! Rose snakkede løs, om at hun havde haft natur/teknik, som hun åbenbart er helt vild med. Hun fortalte glad om bogen hun havde med hjem og som jeg skulle se.
Drivvåde og kolde kom vi hjem i varmen, alt tøjet blev hængt ud i brusekabinen, vi hoppede i de bløde bukser, tændte en masse stearinlys i køkkenet, jeg ristede boller, lavede varm kakao til Rose og kaffe til mig. Vi satte os til rette med hver vores lille anretning ved spisebordet, sludrede, var rolige, råhyggede og var meget enige om at dette her da bare var super fedt, en stund uden "drengene"...
Jeg kastede mig over boller med ost og blåbærmarmelade og duftende kaffe mens Rose stolt viste hendes dagbog fra skolen frem, samt natur/teknik bogen. Hun fortalte og gjorde ved, og jeg labbede det hele i mig og blev helt varm indeni!

Efter vi havde spist, kom computeren over på bordet. Der var nemlig en hjemmeside i natur/teknik bogen som Rose var nysgerrig for at afprøve. Hun kastede sig over huskespil og en mindre quiz, samt så nogle små søde dyrefilm. Mens hun sad der, hev jeg det røde halstørklæde frem som jeg er ved at strikke til hende, og så sad vi der indtil Anders og Max kom hjem.
Min egen lille datter, hun er en skrappedulle, men for hulan hun er en dejlig, kvik, dygtig og inspirerende lille pige. Jeg elsker hende.

Stunden blev selvfølgelig foreviget, og jeg har samlet de bedste billeder i nogle små fotocollager. Hver vores anretning, Rose der fortæller og viser med chokolade i ansigtet, hyggelyset, kun starinlys, som hun og jeg foretrækker det... Sådan en stund kan jeg leve længe på...

Elsker du ikke også tosomheden? Husk at tage dig tid til sådanne stunder, de er guld værd!