06 december 2010

En mandag af de rigtig gode !!!!!!!

Dagen der startede med forvirring da jeg var på vej ud af døren. Da jeg kom udenfor døren kunne jeg ikke se min cykel, nå men den står nok omme i gården, tænkte jeg. Var sent på den, for jeg skulle lige flette Roses hår, og bagefter lede efter min cykelhjelm og nøgler... Om i gården med mig, nej der var cyklen heller ikke, tilbage foran huset. PIS tænkte jeg, min cykel er blevet stjålet!!! Ej nej nej ikke på en mandag morgen, en dag hvor min kære kollega og jeg skulle være alene med hele 3. årgang (98 børn), den dag skulle ikke starte dumt, og jeg skulle bare ikke komme for sent!!!
Ind i lejligheden, skifte om til noget varmere tøj, nu da jeg ikke skulle cykle, smide cykelhjelmen, og bande lidt over at jeg så ikke kunne finde handsker, totalt stress og forvirring, mens børnene stod og gik i panik over at min cykel måske var stjålet.

Da jeg kort tid efter ankom til S-togs stationen, kom jeg i tanke om at jeg da vist havde glemt at tage min cykel med mig hjem da jeg fredag eftermiddag havde været i Fakta....

Dagen startede dumt, men jeg kom i god tid på arbejde, og hvad ser jeg så i mit dueslag! Dette fine hjerte, helt glad, varm og rolig blev jeg. Tænk at sådan et papirhjerte fra en jeg slet ikke ved hvem er (endnu) kan få det bredeste smil frem på mine læber og give mig et kæmpe skud af energi, intet mindre end fantastisk!!!

Hjertet ligger ved min side. 
Jeg har bestemt ikke tænkt mig at smide det ud, 
det skal opmuntre mig på dumme dage eller efter en sur time med umulige elever... 
Om jeg ligefrem er en fantastisk lærer ved jeg ikke, men jeg er alligevel meget glad for ordlyden...


"Jeg så julemanden kysse mor..." sang vi til morgensang, en sang der også giver mig et lille smil på læben, synes simpelthen den er så sød! Ser mand og kone for mig kysse, og det lille barn der nysgerrigt kigger med... Dagen blev bedre og bedre!
To lærere og sådan ca. 94 børn, folkedans med høj musik og bagefter Herkules film på storskærm, så er det da bare super fedt at være på arbejde!!!

Efter arbejde fangede jeg to af de dejligste tøser fra årgangen ind, sammen malede vi en frise som vi skal bruge i denne uges Storyline. På knæ alle 3, med pensel og musik på anlægget i vores fede billedkunstlokale, ren hygge og vupti fik vi lavet noget rigtig flot (billede følger).

Hjemme ventede min dejlige familie. Mad blev lavet og ris a la mande rørt, julekort malet, julekalender set og historie læst. Nu venter der mig lidt forberedelse til de kommende dage, grupper skal dannes og jeg skal lige have et overblik over den Storyline jeg skal lave med 3.b i denne uge. GLÆDER mig!!!

Min mandag har været rigtig god, trods en dårlig start.

Rose og jeg hyggede os gevaldigt da pensler og vandfarve var fundet frem. 
Jeg er vild med hendes snemand, selv synes hun at min er meget pænere, 
men det giver jeg hende nu ikke ret i!








Hvor mærkeligt det end lyder så kender vores børn faktisk ikke smagen af Ris a la mande! 
Så da vi havde en rest risengrød fra i går, 
tænkte jeg at det da var oplagt at lave en gang Ris a la mande. 
Så kunne børnene smage det... Vi ved nu at det skal vi ikke lave juleaften....  
-(A og jeg synes det var ren mums!)

4 kommentarer:

  1. hold da op for en dag du har haft....
    rigtig dejligt med søde ord fra nissen ....
    super flotte billeder af snemænd :)
    og ris a la mande .... mums :)
    og rigtig godt du kom i tanke om det med cyklen - håber den holder klar til i morgen :)
    kjh♥

    SvarSlet
  2. Jeg håber, at cyklen så holdt ved Fakta endnu:)

    Dejlig dag. Der skal jo ikke mange opmuntringer til for at det går den positive vej. Vi må huske at være god kolleger i dag.

    God tirsdag.

    SvarSlet
  3. For pokker da en morgenstart, men hvor dejligt at dagen endte fint...
    Synes altså også Rose's snemand er sød... Han har da stil og personlighed!
    Håber cyklen var ved Fakta og du fik den hjem igen!
    Knus

    SvarSlet
  4. Du er helt sikkert en fantastisk lærer!

    SvarSlet