22 december 2010

"Lidt har også ret" !

Jeg har sat mig for at udfordre mig selv lidt her i juleferien! Første feriedag er snart forbi...
Dagens udfordring var at jeg skulle løbe en tur. Noget jeg ikke regnede med at jeg ville få gjort. Men da frikadellerne var formet og puttet i ovnen, kartoflerne skrællet og manden var kommet hjem hoppede jeg i løbetøjet.
Det var en frisk og dejlig tur, jeg er vild med at løbe om vinteren! Så længe man ikke skøjter rundt i is og sjap er det en sand fornøjelse at mærke kulden i kinderne! Når mørket er faldet og jeg ved der ligger lidt sjap hist og her (fortorvene var faktisk rigtig pænt ryddet der hvor jeg løb) bliver tempoet derefter.

Var det ikke for mit nike+ løbe kit, havde jeg aldrig blevet sådan en energisk løber som jeg har været længe nu, musikken fører mig frem og jeg bliver lullet ind i min egen verden og NYDER dette frirum og tid helt for mig selv! Desværre er tælleren gået kaput, så jeg kan ikke holde øje med tid eller distance, øv! Men heldigvis er det jo så snildt at man kan måle sin rute på nettet, f.eks. på iform.dk.

4,65 km. blev det ti i dag, hvilket hører til en af de kortere ture, men i dag var det med sætningen i hovedet "lidt har også ret", at jeg begav mig ud i den kolde vinteraften.

Da jeg kom hjem, kunne jeg lige nå et varmt bad, inden jeg satte mig til bords, hvor der var varme frikadeller m.m. Efter maden hoppede vi alle 4 ind i sofaen for at se Absalons hemmelighed. Dejlig aften, god afslutning på en god feriedag!
Hvad mon udfordringen til feriens 2. dag skal være.....?

4 kommentarer:

  1. wouw. SÅADAN! Se det kalder jeg lækker energi (sagde hende der har været sløv-influenza-sofa agtig i dag.)

    SvarSlet
  2. Kender du endomondo.com. Jeg har programmet på min mobiltelefon, og det virker (næsten) som et Garmin-ur.

    Sejt, at du får det gjort.

    SvarSlet
  3. nej det kender jeg ikke men vil da lige tjekke det ud. Med mindre kæresten forbarmer sig og køber mig et nyt nike+ kit !

    SvarSlet