13 august 2010

De rette ingredienser og det der giver mening...

Da jeg i går havde fri fra arbejde og var helt træt, kunne jeg slet slet ikke overskue hvad der ventede mig. Cykeltur til fritteren, hente to børn, i BR og boghandel med dem efter bogbind og fødselsdagsgave til Roses klassekammerat, hjem med indkøb og tasker og op på cyklerne igen, for så at køre heeeele vejen til Østerbro og spise aftensmad hos nogle skønne venner og deres børn. Puha jeg havde mest lyst til at cykle hjem, sætte mig helt stille i sofaen og ikke snakke med nogen. Men som en kollega sagde, når først du er der er det jo sikkert rigtig hyggeligt. Og det var det!!! Fandt mig selv i køkkenet med et dejligt glas rødvin, i selskab med gode og dejlige venner, børnene forduftede og legede, og der tænkte jeg for mig selv, det her giver mening. Jeg glemte alt om arbejde, hovedpine, forvirring over skoleåret der kun lige er begyndt... Holdt en ferie-festaften!

Da vi alle 4 kl.næsten 22:30 (alt alt for sent for vores to små skolebørn) cyklede gennem gården der var helt mørk, cyklede jeg bagerst og anede bare de små kroppe der hjulede ved siden af Anders, og så et virvar af blinkende cykellygter. Jeg blev ramt af en kæmpe glæde og taknemmelighed over at jeg har min lille familie. Det kan godt være at livet er uoverskueligt, at det nogen gange kokser og jeg kikser i det, men det er lykkedes mig at skabe en familie. Og jeg har to dejlige børn og en kæreste som er den bedste far!
Juhuuu tænkte jeg!!!

Det er vel bare med at finde de rigtige ingredienser for at det er rart at være. En aften med gode venner, cykeltur gennem regnen med børnene, Max og jeg der sludrede hele vejen, så han da vi kom hjem sagde "allerede" jeg tænkte slet ikke over den lange tur fordi vi hyggesludrede hele vejen mor!
Den netop overståede træning med min personlige træner, der var ekstrem hård og sej men god, er en anden ting der skaber glæde og mening i mit liv og hverdag. Og på vejen hjem stoppede jeg ved den dyre men lækre grønthandler på Frederiksberg, og købte for mange penge lækkerier, men jeg synes jeg kunne tillade mig det, og vil nu glæde mig til min egen snack skål i aften...
Iført mit træningstøj sidder jeg her og skriver, var så glad da jeg kom hjem at jeg ikke havde tid til at gå i bad først.
Det vil jeg gøre om lidt, inden jeg smækker pizzadejen sammen, henter Max, og sammen med ham henter Rose der er til børnefødselsdag. Jeg vil se frem til farmands lækre hjemmelavede pizza, disney sjov, strikketøj i sofaen og måske lidt rødvin...

God fredag aften til dig der kigger forbi.


Udsigten fra hvor jeg sidder og skriver. I vindueskarmen står alle mine lækkerier jeg købte på vej hjem, uhm! Og heldige mig at det kun er mig der spiser hindbær og kirsebær, så jeg kan smovse kan jeg...

3 kommentarer:

  1. Jeg kan altså godt lide dig :-)
    Jeg skal også ha rødvin.
    Og hindbær- mine er bare i en kage :-)

    SvarSlet
  2. Hvor lækkert med sådan en masse lækkert frugt! Vi har en bazar her i Odense og jeg elsker også at tage derins og købe en masse lækker frugt, grønt og nødder - super lækkert.

    Dejligt du havde sådan en skøn aften igår - det kan peppe en helt op - hvad er du i øvrigt ved at strikke?

    SvarSlet
  3. jeg er ved at strikke et børnehalstørklæde, til den der vil købe det!

    SvarSlet