20 august 2010

1:00:58

I går aftes kl.18:15 mødtes jeg med en god kollega, begge var vi iførte løbetøj og sko, og var glade og lidt spændte. Altså hende jeg fulgtes med har allerede gennemført to, ja jeg sagde to marathon, så hun er en garvet og sej løber. Nå men vi havde begge meldt os til minihavneløb, som var enten 5 eller 10 km. Og selvfølgelig skulle vi da løbe 10.
Der er noget magisk, hyggeligt men også lidt tressende over sådanne løb. Inden en løbetur for mig selv eller min træner er jeg ikke spændt, går ikke på toilettet flere gange som før en eksamen. Men de sidste par timer inden afgang hjemmefra var jeg nu ærlig talt lidt rastløs.
Nu er det heller ikke fordi jeg har løbet 10 km. så mange gange, faktisk var dette kun min 5.gang.

19:10 lød startskuddet, vi ønskede hinanden god tur, væk var Eva og så var det bare med at komme afsted. Puha jeg kunne høre min vejrtrækning overdøve musikken, så er det skidt, eller så spiller min ipod bare ikke så højt som den bør... Jeg havde glemt mit ur, øv, skulle jo tage tid på hver kilometer (havde min træner sagt), nå men det kunne jeg så ikke.
Bare jeg kunne holde den på en time og gerne under, så ville jeg synes det var over sejt. Har netop tjekket resultatlisten på Spartas hjemmeside, og set mit diplom, jeg er pænt tilfreds med resultatet!
1:00:58 det er kun 59 sekunder fra at være under en time, jeg er STOLT!!!

I dag er jeg træt som efter en druktur med for lidt søvn bagefter (har heldigvis fri), men dog har jeg ikke tømmermænd, dem gemmer jeg til på søndag. Men det hele går lige list langsommere end det plejer.
Jeg har meldt mig til en halvmarathon som er d.12.september, men den springer jeg over, har ganske simpelt ikke trænet nok og har ikke lyst. Så nu satser jeg på flere løb på 10 km. og måske et på 15. Så kan den halvmarathon komme en anden dag, jeg har IKKE travlt!

God solskinsdag til alle jer derude. Jeg vil nu komme over efter vasketøjet og så få købt rødvin, lagkagebunder, piskefløde m.m.m. Glæder mig til fødselsdagsgæster i morgen!!!


Mit deltagernummer. Som klart skal gemmes! Havde jeg selv kunne vælge var der helt sikkert et 4 tal et sted i nummeret...

2 kommentarer:

  1. Hvor er det flot !!!
    Bravo :-)

    SvarSlet
  2. TILLYKKE!

    Det er så fedt at gennemføre et løb på den tid, man har satset på eller bare gennemført, fordi distancen er længere, end man plejer.

    Klem fra
    mette

    SvarSlet