15 august 2010

Der er en lille klisterbåndsfyr i mit køkken!

En dag da jeg sad her ved min vanlige plads i køkkenet, fik jeg pludselig øje på en lille "fyr". På stikkontakten stod der et lille klisterånds ansigt. Det havde jeg aldrig lagt mærke til, eller ihvertfald ikke tænkt nærmere over. Jeg blev helt glad, og synes det var rigtig hyggeligt, samtidig med at jeg spurgte mig selv om hvor han kom fra, og hvem mon havde lavet den og stillet den netop der??? Jeg var overbevist om at det var Anders eller Rose, det ligner ikke Max at lave den slags. Men det er ikke nogen af dem, og ingen synes at vide hvor han kommer fra.
Han får lov at blive stående. Faktisk kan jeg rigtig godt lide de små fjollede, skøre og hyggelige ting der er rundt omkring i vores lejlighed. Her kommer lige lidt billeder af klisterbåndsfyren. Han har 2 ansigter, et smilende og et surt.






Og nu jeg er ved det synes jeg det er på sin plads at vise en anden lille ting her fra lejligheden, pudsigt nok også ved en stikkontakt. Den har fået halstørklæde, og det er min kære Anders der står bag. Han har nok fundet et af Roses dukkers halstørklæder på gulvet, og vupti så kom det da lige på stikkontakten.
Typisk for os, er at sådanne ting kan godt få lov at sidde, der i laaang tid.




Vores hjem er ikke egnet for uventede gæster, her er desværre altid rodet, nullermænd, en masse rent vasketøj der ikke er lagt sammen og på plads i skabet i blå IKEA poser, byggearbejde, og ting der er på vej fra det ene rum til det andet, på vej ud eller i kælderen. Men jeg elsker elsker elsker, de her små ting som jeg har skrevet om i dette indlæg. Synes det er SÅ hyggeligt!

4 kommentarer:

  1. hvor er det da bare super hyggeligt :)
    KH Micha

    SvarSlet
  2. Lyder bare rigtig hyggeligt... Hvorfor skal der også være sirligt ordnet hele tiden...

    SvarSlet
  3. Det er sg* da for herligt. Blev helt glad indeni, da jeg så dit indlæg.

    Tror desværre ikke sådanne indslag vil blive taget rigtigt op hjemme hos os...ville højst sandsynlig blivet "ryddet op" med hård hånd.

    God mandag

    SvarSlet
  4. Haha, så er det ikke kun hjemme hos mig, at der er mystiske væsner, ansigter, halstørklæder og tegninger de skæggeste steder:)
    Min mand har f.eks. sat et gummifirben op i en krog, der var i væggen på badeværelset, så det ligner, at det kravler rundt deroppe.

    Jeg har hæklet halstørklæder til det meste af vores nips.

    På vores trappe op til hoveddøren står der nogle store dinoer, som drengene ikke gider at lege med mere, og som min mand gemte i haven i foråret. Så havde vi konkurrencer med børn, der kom på besøg, om de kunne finde alle seks dinoer. Nu hilser de så vores gæster velkommen.

    Flere af mine veninder og deres børn synes det er "interessant" at komme på besøg hos os, for der er så meget at kigge på. Og det gælder nok også nullermænd og vasketøj:)

    Tak for et hyggeligt indlæg, der satte gang i tankerne.
    KH Puk

    SvarSlet