08 august 2010

Tirsdag d.8/8-1972 kl.01:20

For at være helt præcis så fylder jeg år kl. 01:20 i nat! (mor hvis du læser med må du rette mig, mener det er det klokkeslet). Så er det 38 år siden at min kære moder fødte mig, at min dejlige søster fik en lillesøster, og familien gik fra at være 3 til 4...
Tak mor og far! Tak storesødesøster! I er min store familie og jeg elsker jer.
Nu har jeg min egen lille familie, bestående af min skattemand Anders, vores søde børn Max og Rose og mig selv.

I morgen må solen gerne skinne. Det plejer jeg at sige at den altid gør på min fødselsdag, meeen det holder desværre ikke altid stik. Da jeg var lille var mine forældre, min søster og jeg nogle gange i TIVOLI på min fødselsdag, en oplagt dag, sommer sol, ferie og forlystelser. Fra min barndom husker jeg også morgenmad ved det lille bord i haven. Åh de kære barndomsminder, fra en dejlig barndom!

Nu skaber jeg selv traditionerne, sammen med min lille familie. For mange år siden købte jeg nogle meter stof med flag på. Fint bomuldstof med små røde flag. Syede en dug til Anders som han fik i fødselsdagsgave (derudover fik han en rejse til Paris), heldigvis da, for dugen var jeg mere vild med en han var. Men dugen lever endnu, og kommer på hver gang der er en herhjemme der har fødselsdag. Ellers er vores fødselsdagstraditioner at fødselaren bliver vækket til fint dækket bord med gaver og dejlig fødselsdagsmorgenmad, gerne lækkert brød fra bageren. Efter morgenmad er det fødselaren der bestemmer hvad der skal ske resten af dagen...

I morgen skal vi spise lækker morgenmad: croissants, brød fra bageren, juice, pandekager med frugtsalat i og café au lait. UHM!!!
Vejret er med til at bestemme hvad vi gør. Jeg håber på pic-nic i en park ellers så en god frokost restaurant. En lille udflugt, måske is ved Langelinje, eller biograf hvis det der regnvejr som DMI lover altså kommer!!! Entrecote til aftensmad herhjemme og hygge. Det er jo første skoledag for børnene mandag, så vi skal ikke være sent ude i morgen aften.

Jeg glæder mig meget til i morgen. Tidligere på aftenen var jeg forbudt adgang på børneværelset hvor Anders og børnene puslede med hemmeligheder!
Nu vil jeg tage pandekagedejen ud af køleskabet og komme igang med pandekagerne. Vælger at bage dem i dag, og så bare varme dem i morgen tidlig, for jeg gider ikke stå og svede over det i morgen.

I skal også have en dejlig søndag!
Mange hurrahilsener
fra en glad fødselar

8 kommentarer:

  1. Hurra !!!
    Og tillykke :-)
    Du er en rigtig fødselsdagsnyder.
    Håber at dagen bliver lige som du drømmer om :-)

    SvarSlet
  2. Rigtig dejlig fødselsdag til dig sammen med din søde familie:-)

    SvarSlet
  3. Rigtig hjertelig tillykke med dagen!
    Jeg håber du får en rigtig god dag!
    Er super glad for jeg vandt din give-away... Du må bringe mig lykke! :D

    SvarSlet
  4. Mange gange tillykke med dagen.
    Her i Vejle har solen skinnet lige indtil i eftermiddag, så mange tak.
    Mette

    SvarSlet
  5. Du skal også lige ha' et stort tillykke her Gaia. Det lyder som om I bare har nogle helt og aldeles dejlige fødselsdagstraditioner....og uhm...det der morgen måltid fik mine tænder til at løbe i vand. Tillykke, tillykke, tillykke:-)

    SvarSlet
  6. hej Gaia - stort tillykke med dagen, som også er min fødselsdag. Bare ca. 12 år senere. En fantastisk dag:)

    Lisbeth

    SvarSlet
  7. Stort tillykke til dig også Lisbeth!!!
    Og ja en fantastisk dag.

    SvarSlet