25 november 2010

Jeg har fået en ny ven

-og hun hedder Puk!

For noget tid siden modtog jeg en mail fra Puk, som jeg på det tidspunkt aldrig havde mødt, og som jeg kun kendte gennem hendes blog. Vi havde begge tænkt den tanke at tage til julemarked i Odense.  Puk foreslog om ikke vi skulle slå os sammen, dele en stand og rejse til Odense sammen.
Jeg var ikke længe om at tænke over dette og sendte hurtigt efter en mail, og så kom der sommerfugle i maven. Alle jeg fortalte at jeg skulle på julemarked med en som jeg ikke kendte synes det var så fedt, modigt og hyggeligt! Vi har knoklet hver i sær, haft kontakt over mail og mødtes så endelig i slutningen af oktober. Jeg gik hele søndag formiddag og var spændt på dette møde. Tænk nu hvis hun og jeg ikke kunne finde på noget at snakke om! Selvom vi deler de samme interesse indenfor det kreative og begge er skolelærer behøvede vi jo ikke at kunne finde på ting at snakke sammen om.

Men det er ikke svært, vi havde en skøn søndag i mit køkken, og da vi sagde farvel glædede vi os begge til at skulle mødes igen. Mens vi sad der og nørklede den søndag, sagde Puk pludselig "gid vi bare boede lidt tættere på hinanden", lige min tanke også!

I fredags hoppede jeg så på toget til Næstved, hvor Puk hentede mig. Hjemme var hende to drenge, mand og de to katte. Vi slog os ned om spisebordet og gik i gang med at nørkle og snakken gik. I Odense havde vi 2 dejlige, hyggelige og meget gode dage. Vi overnattede i campingvogn i Odense hvilket bare var helt vildt hyggeligt!!! Dem vi boede hos blev vist lidt overraskede da de fandt ud af at det kun var 2. gang at vi så hinanden. Da muligheden om at melde sig til forårsmarkedet kom slog vi begge til med det samme, og i samme stand igen!
Og som de lærere vi er skal vi da selvfølgelig evaluere weekenden, og planlægge næste marked!

Jeg har fået mig en ny ven. Og min nye ven er super sød, glad, kreativ og sej til at hækle.
Du kender måske allerede Puk, hvis ikke så tjek da lige hendes blog ud.
Tak til blogland, og tak til dig Puk fordi du sendte mig den mail, for ellers havde jg jo ikke lært dig at kende nu!
Glæder mig meget til at se dig næste gang!

3 kommentarer:

  1. dejligt med nye venner man bare falder i hak med med det samme :)

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare dejligt. Jeg har også fået mig en rigtig rigtig god ven via min tidligere blog. Vi har kendt hinanden i mange år nu. Det er så skønt:-)
    God weekend.

    SvarSlet