03 august 2010

"alene" hjemme...

Børn puttet, mand ude at løbe. Jeg har det lidt som om jeg er alene hjemme, kender du det?
Sidder så her i sofaen med en eller anden film kørende i tv og computeren i skødet.
Har mest lyst til at sy, burde rydde op, lægge vasketøj på plads eller arbejde lidt, men kan ikke finde ud af hvor jeg skal starte. I løbet af denne ferie, hvor jeg har siddet meget ved mit sybord, har alt andet omkring mig fået lov at sejle. En masse bunker, kasser m.m. som jeg skulle have ryddet op i, står stadig hvor de stod da ferien startede, for FEM uger siden! Nu er det lidt svært at nå for om ikke mange dage starter jeg arbejde og børnene i skole, dagene skal bruges til afslapning, en dag på skolen (møde og klargørelse af klasseværelset), og så skal vi også fejre min fødselsdag!!! Så jeg minder mig selv om at jeg går et skoleår i møde på nedsat tid, hvilket betyder at der kommer en del skemafrie dage. Dage jeg kan bruge på mig selv, hjemmet, børnene, sytøjet, træningen m.m. Så hvad jeg ikke når nu, kan jeg vel nå på mine fridage... Jeg føler mig nu priviligeret! Det kommer til at gøre ondt i pengepungen, men tid er en mangelvare, så jeg er meget glad for at jeg får mere tid til andet end arbejde.
Vil nu hive mit projekt patchwork-sengetæppe frem og blive sidde her, tungt og godt i sofaen!
Hvad laver du når du er alene hjemme?

3 kommentarer:

  1. Åh Gaia...nedsat tid - det lyder fandeme fedt! Og "alene hjemme-følelsen" den kender jeg godt....det er jo lidt hyggeligt:-)

    SvarSlet
  2. Jeg er desværre aldrig alene hjemme...
    KH Puk

    SvarSlet