15 juli 2011

At få post

-er noget af det bedste jeg ved. Mens jeg skriver dette kommer jeg til at tænke på den sorte sæk fuld af våde breve jeg måtte smide ud sidste uge, ØV.
Men jeg husker dog stadig hvor flittig især min mor og søster har været til at skrive lange gode håndskrevne breve.

Kan du mon huske dengang du skrev et brev og måtte vente flere dage på en reaktion? Inden email og sms! Nu er vi så vandt til at få svar nærmest med det samme.
Jeg er stor fan af sms og email og synes det er befriende at kunne kommunikere uden at skulle snakke.
-måske fordi jeg har en dum tendens til at være fortravlet eller stresset, og så mener jeg ikke der er tid til alt det udenomssnak der helt naturligt kommer når man taler sammen i telefon. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at ringe i stedet for bare lige at sende en hurtig sms afsted.

Engang brugte jeg meget flittigt telefonen, og jeg husker min mors frustrationer over dette, for hun har måttet betale en skyhøj telefonregning...  Nu foregår kommunikationen primært skriftligt.
Når jeg en sjælden gang har én i røret, er det jo ganske hyggeligt. Og mine timelange telefonsamtaler med min mor vil jeg IKKE undvære.

Jeg har fået post!!!
Det er altså noget helt særligt nu om dage at åbne sin postkasse og finde et brev i en rigtig kuvert og se sit navn & adresse skrevet fint i hånden, jeg bliver så GLAD!!!
Se det her hvad der lå i min postkasse i går.




Igen tak Puk. 
Og ja jeg vil meget meget gerne snart drikke kaffe med dig!!!


Skriver du stadig breve? Sender du postkort fra dine rejser? Jeg gør begge dele, og holder ved for det er så hyggeligt!
Når jeg er ude at rejse er noget af det første jeg gør, at købe en stribe postkort, og der er en helt bestemt gruppe af mennesker som får et kort.
Det plejede at være min mormor der først blev skrevet til, men desværre kan jeg ikke sende post til hende længere. Min mor skal selvfølgelig også have et, dernæst min søster (hun fik godt nok ikke et fra Bornholm, det gjordet hendes børn i stedet), så kommer veninderne og evt. onkler og mosteren...

Indeni den fine kuvert lå det sødeste kort, se selv


Denne fine dame står og pynter her i køkkenet, men snart får hun en ny plads. Hun skal nemlig ind og hænge over mit sybord, sammen med andre udvalgte kort og fotos...


P.S.
Kommer lige i tanke om noget.
Da jeg boede i Paris (læs evt. indlægget "Vive la France" fra i går), var jeg jo langt væk fra familie og venner. Der fløj mange kort og breve frem og tilbage mellem Danmark og Paris i de 3 år.
Et år havde jeg skrevet julekort til en hel flok i Danmark, men kunne ikke nå at sende dem så de ville komme frem inden jul.
Jeg tog kortene, penge nok til porto, gik hen til Concorde pladsen (hvor "Sally bussen" dengang kørte fra Paris til København), jeg fik lov at gå ind i bussen, hvor jeg fandt en tilfældig person. Jeg spurgte vedkommende om ikke hun ville sende mine kort afsted når hun kom hjem til Danmark. Det sagde hun ja til. Hun fik kort & penge.
Men hun sendte ALDRIG de kort afsted (dumme hende). Det har jeg ALDRIG tilgivet hende for. Og jeg kunne ikke selv finde på det samme.
Håber hun har en smule dårlig samvittighed, ville du ikke have det???

2 kommentarer:

  1. Du er da bare en skat:) Jeg bliver selv så glad for breve, og jeg elsker at glæde andre med dem også.
    Jeg skriver som regel også postkort fra mine ferier. Det bliver let til 10 styks, når både mine forældre og mine venner skal have.

    Et dejligt indlæg du har skrevet, men hvor er det dårlig karma af hende damen ikke at sende dine breve. Så skulle hun jo ikke have sagt ja. ØV.

    SvarSlet
  2. Jeg elsker også at få post sådan på den gammeldags måde med postmand/dame. Det sker bare alt alt for sjældent. Men jeg får heller ikke selv sendt noget af sted. Selv postkort fra den just overståede ferie glippede. For dårligt! Så nu køber jeg lokale postkort og sender ud med en sommerhilsen. Til alle dem, som altid sender til matriklen.
    Og totalt dårlig og uanstændig opførsel af den dame. Tsk, tsk, tsk...

    SvarSlet