15 juli 2010

Ude godt men hjemme bedst!

I dag kom vi hjem fra nogle gode dage på Langeland. Først et par dage hos min søster og svoger, og dernæst et kortere visit hos børnenes farmor og farfar.
Det har været varmt, hyggeligt, sjovt og dejligt. Børnene har leget med deres kusiner, hoppet på trampolin, været i vandet, plukket jordbær og bagt muffins. De har set de nye gæslinger hos farfar og grillet sammen med oldeforældrene.
Her til eftermiddag ankom vi til København, og vi glædede os alle 4 til igen at sidde i vores egen sofa, sove i egen seng og bruse i eget bad...
Til hverdag synes jeg her er for rodet, savner meget mere styr på sagerne, har tit lyst til at flytte rundt og købe nye møbler. Men når jeg så kommer hjem efter en rejse, bliver jeg så glad og synes vi bor så hyggeligt.... Kender du det?
Små ting gør mig glad, sjovt nok er de fleste i vores køkken. Men det er det bedste og lækreste rum i lejligheden. Det er her jeg tilbringer flest timer... ELSKER det køkken Anders har lavet til os! Se med her hvad der bl.a. gør mig glad nu da jeg er kommet hjem igen:


Vores kopper. Her to af mine favoritkaffekopper



 Kaffe/kakao hjørnet på hylden over kopperne


 Det totalt rodet køleskab, hvor alt muligt hænger hulter til bulter...



Den bedste arbejdsplads i huset.
Her tilbringer jeg mange timer, og her sidder jeg lige nu mens jeg skriver...


Og fra hvor jeg sidder kan jeg se på to flotte fotografier på væggen, af mine dejlige sommerbørn...

1 kommentar:

  1. Kender godt følelsen... Det er nu dejligt at være hjemme.. ;)

    SvarSlet